Eksperthjælp: Hyppige natamninger

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.592 visninger
1 svar
0 synes godt om
25. februar 2015

Catrine Hansen

Hej Catrine

Min søn på 5 mdr. (22 uger) har jeg ammet fuldt ud, men de sidste par dage er han begyndt at ville ammes meget hyppigt. Især om natten med 2 timers interval. Hvilket jeg synes er meget frusterende. Om dagen er intervallerne dog lidt større. Nogle gange kan der gå op til 4 timer imellem amninger uden han "brokker sig".

Han har i et par uger fået grød til frokost herunder majs-, ris- eller boghvedegrød og evt. lidt frugtmos lavet på æbler. Her spiser han næsten 1/2 dl og får lidt vand af en kop. Vi er nu også startet på mos omkring kl. 18, her får han kartoffel/gulerodsmos. Han elsker det og får spist lidt mere end 1/2 dl og vand af kop.

Vores rytme ser således ud:

Vågner lidt i kl. 7
-ammes kl. 7
-ammes kl. 9 og puttes til formiddag (sover 2 timer)
-grød (fx majsgrød) kl. 11.30
-ammes kl. 12 og puttes til middagslur kl. 13 (sover 2-3 timer)
-ammes kl. 15.30
-grød (kartoffel/gulerodsmos) kl. 17.30
-ammes kl. 19.30 og puttes til nat
-ammes kl. 22-23 (drømmemåltid)
-ammes kl. 24-01
-ammes kl. 03
-ammes kl. 05

Jeg er begyndt at tænke lidt om min mælk ikke længere mætter nok? om jeg skal supplere med noget MME som drømmemåltid?

Hans vægt stiger som den skal og er en meget livlig glad dreng.

Ønsker derfor hjælp til hvordan jeg kan skære ned på mine især nat amninger?

Håber du kan hjælpe?





Catrines svar

Hej MH

Det er ikke ualmindeligt at babyer på 4-5 mdr pludselig vågner hyppigere op om natten. For nogen derjer det sig om at de er igang med at øge mælkeproduktionen, og derfor vil disse hyppige opvågninger ikke vare så længe - bare indtil mor producerer mere mælk. For andre vågner de op fordi de er i en rivende udvikling, både mentalt og motorisk, og det kan medføre hyppigere opvågninger. Og for at falde i søvn igen kræver de så en lille tår mælk.

Din søn er for lille til at begynde at stoppe natamningerne endnu, og jeg tænker ikke at det vil hjælpe med erstatning. Det kan nemlig give noget uro i maven i stedet, som han så vågner op af. Og det tyder ikke på at du har for lidt mælk, idet din søn trives og tager på som han skal.

I stedet kan du forsøge med et ekstra måltid i løbet af dagen.

Mange hilsner Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. februar 2015

anynom

Modermælk er gram for gram mere næringstæt end overgangskosten, så hvis han ikke bliver ammet hyppigt nok om dagen kan det sagtens være han tager revance om natten. 

Det kunne måske være en mulighed at tilbyde ham brystet oftere om dagen, hver eller hver anden time for at se om det hjælper?

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.