Omsorgsvigtet, hvordan kommer jeg videre?

Er nu gravid med mit første barn  en planlagt graviditet  

- Men nu bobler min omsorgsvigtet barndom minder op i skænderi med kæreste, og i drømme 

Min far var/er alkoholiker, og jeg var fortalt hver dag hvordan en taber jeg var, at jeg aldrig vilde klare mig i livet osv. 

Min mor var fraværende, og beskyttede mig aldrig. 

- Min far var også nærgående, er ikke blevet udsat for "direkte" seksuelt misbrug, men for mange kys på min hals, og for ulækker kommentar, som for eksempel, at jeg var en lækker pige. osv.

- Jeg har gået terapi for depression et resultat af min barndom, og går nu til parterapi, fordi der er der også problemer, men heldigvis vil manden arbejde på dem sammen med mig 

- Lige nu er det rigtigt hårdt det hele bobler op igen, og jeg er så hormonelle. 

- Jeg har brug for, at høre en solskind historie om nogen der har oplevet det sammen som mig, og har arbejdet sig igennem det, og ER kommer videre. 

Mine mareridt er forfærdelige for tiden ... og jeg ved det er fordi jeg bearbejder følelserne og fordi jeg skal være mor- 

Synes bare det er uretfærdigt, a jeg har det sådan.... 

Du ikke den eneste! Jeg blev svigtet af min far faktisk fra jeg var omkring 4 år gammel. I starten af min graviditet, har jeg ikke ønsket at han skulle være en del af det, eftersom han jo har svigtet mig, jeg græd mig selv i søvne hver dag, det endte i skænderier med kæresten, kom faktisk så langt " ud " at jeg tænkte et barn ikke vil høre hjemme her og nu, luftede tanken om en abort med min kæreste og så slog det ham at det var rimelig alvorligt " er stærkt imod abort ". Det tog mig omkring tyve uger før jeg " fungerede " normalt igen. Håber du har nogle at snakke  med, det hjælper virkelig at få det ud, os selvom det kan være det samme du siger. Det hjalp ved mig. Vi skal være forældre til en lille uge om seks uger, takke være min kæreste. 

Håber du kan bruge det til noget, os håber jeg at du finder en løsning. (:

April-baby skriver:

Du ikke den eneste! Jeg blev svigtet af min far faktisk fra jeg var omkring 4 år gammel. I starten af min graviditet, har jeg ikke ønsket at han skulle være en del af det, eftersom han jo har svigtet mig, jeg græd mig selv i søvne hver dag, det endte i skænderier med kæresten, kom faktisk så langt " ud " at jeg tænkte et barn ikke vil høre hjemme her og nu, luftede tanken om en abort med min kæreste og så slog det ham at det var rimelig alvorligt " er stærkt imod abort ". Det tog mig omkring tyve uger før jeg " fungerede " normalt igen. Håber du har nogle at snakke  med, det hjælper virkelig at få det ud, os selvom det kan være det samme du siger. Det hjalp ved mig. Vi skal være forældre til en lille uge om seks uger, takke være min kæreste. 

Håber du kan bruge det til noget, os håber jeg at du finder en løsning. (:

Det hjælper, at vide man ikke er alene, selvom jeg ikke vil ha nogen andet barn i verden bliver udsat for omsorgsvigt. 

Jeg snakker med veninder og kæresten. 

- Men mine mareridt, bliver ved.

Jeg har selv tænkte på abort, fordi jeg tænker hvordan kan jeg være en gode mor? - Men heldigvis har det kun været et tanke, jeg ikke har gjort noget ved.  

Anonym skriver:

Det hjælper, at vide man ikke er alene, selvom jeg ikke vil ha nogen andet barn i verden bliver udsat for omsorgsvigt. 

Jeg snakker med veninder og kæresten. 

- Men mine mareridt, bliver ved.

Jeg har selv tænkte på abort, fordi jeg tænker hvordan kan jeg være en gode mor? - Men heldigvis har det kun været et tanke, jeg ikke har gjort noget ved.  

Forstår jeg godt, det er heller ikke det fedeste at opleve. Men så se det på den lyse side, man ksn hjælpe hinanden måske og sådan. 

Jeg har stadig mareidt om min far vil tage min datter . Får max fire timer søvn. 

Har selv haft den tanke hvordan i alverden kan man være en god mor og sådan. Men self bliver vi en super god mor, som min rådgiver sagde til os fra kommunen. " det behøver nødvendigvis ikke være noget negativt når man skal ha børn/barn, da man ved hvad man ikke skal gøre og sådan, hun så det som noget positivt, da jeg var i uge 10 begyndte at købe ind til overs datter, da jeg aldrig har fået noget som sådan. 

Jeg er selv omsorgssvigttet...

Har en søn på knap 9 mdr, går til psykolog og har en vejleder som jeg taler med...

Da tanken om at jeg ikke er en god mor, blev styrende. Samtidigt havde jeg en frygt for ikke at kunne give ham det han mentalt skal bruge, og ville egentlig helst give ham væk eller lade ham blive ved hans far og så gå min vej.

Det hjælper mig utroligt meget få sat ord på og bearbejdet de svigt jeg som barn selv har oplevet...