Prøvelser for parforholdet, efter babys ankomst?

Godaften damer... 

Hvilke prøvelser har der været for jeres parforhold, da i fik børn - hvis der da overhovedet har været nogen  

Hvad var det sværeste ved at blive forældre sammen? Var det nemt? Blev/ udviklede jeres forhold dig, som du havde forventet? Oplevede i nye gode sider eller måske flere negative sider ved jeres partner i forbindelse med den nye titel, som forælder.. 

Lidt sene aftentanker fra mig, efter "inspiration" fra en tidligere tråd.. 

Stimap skriver:

Godaften damer... 

 

Hvilke prøvelser har der været for jeres parforhold, da i fik børn - hvis der da overhovedet har været nogen  

Hvad var det sværeste ved at blive forældre sammen? Var det nemt? Blev/ udviklede jeres forhold dig, som du havde forventet? Oplevede i nye gode sider eller måske flere negative sider ved jeres partner i forbindelse med den nye titel, som forælder.. 

Lidt sene aftentanker fra mig, efter "inspiration" fra en tidligere tråd.. 

Vores største problem har nok været, at være enige om opdragelse. Min mand forkæler dem ( ungerne 10 og 4) meget og har ingen faste tider på hvornår skal spise osv i forhold til mig hvor jeg planlægger alt i detaljer og har faste tidspunkter for alt :p 

Stimap skriver:

Godaften damer... 

 

Hvilke prøvelser har der været for jeres parforhold, da i fik børn - hvis der da overhovedet har været nogen  

Hvad var det sværeste ved at blive forældre sammen? Var det nemt? Blev/ udviklede jeres forhold dig, som du havde forventet? Oplevede i nye gode sider eller måske flere negative sider ved jeres partner i forbindelse med den nye titel, som forælder.. 

Lidt sene aftentanker fra mig, efter "inspiration" fra en tidligere tråd.. 

Der har været en del udfordringer, som meget bunder i praktikaliteter = mindre tid til hinanden.

Konflikter omkring hvem henter og hvem kan få lov til at arbejde længe den dag = hvis arbejde er vigtigst (vi er begge selvstændige/freelancere).

Mindre tid til parforhold og sex = kortere lunte når der opstår praktiske problemer.

Mindre søvn = kronisk træthed, dårligere humør, mindre overskud generelt.

Vi har lige været på vores første forlængede weekend, 3 overnatninger uden barn (vores søn er 3) og det var helt vildt hvordan al mundhuggen forsvandt fra det ene øjeblik til det andet nærmest det sekund vi sad i flyveren.

Nej, det var ikke nemt at få barn. Men ja, jeg havde forventet de udfordringer vi blev mødt med. Det var ikke noget chok. Og det gjorde nok at jeg slappede af i det, og tænkte at sådan er det jo de første par år, og vi venter bare og ser, og så skal det nok blive bedre. Og det blev det også.  Men det er stadig en udfordring ift. at der er mindre tid til både arbejde og parforhold. Men det er jo bare et vilkår, som er en del af livet, så det tager vi i stiv arm.

Mindre søvn = kronisk træthed (jeg har altså vænnet mig til det, men det er hårdt engang imellem). 

Markant mindre tid til parforholdet, og sexlivet, i hvert tilfælde så længe man har et spædbarn. Bliver nemmere og nemmere med tiden. Vi får vores datter passet ca. en weekend hver 2. måned, hvor vi så har voksen og kæreste tid. 

Finde fælles fodslag med hensyn til hvordan vi opdrager. 

vi blev overraskede over, hvor lidt det ændrede i vores forhold og hvor meget tid vi stadig kunne og kan finde til hinanden. Vores søn er 15 mdr. og er højgravid med nr. 2  Der hvor vi har måtte skærer ned er på tingene ud over det normale, så  byggeprojekt går lidt langsomt, men det ok, til gengæld hygger vi os 

Vi snakkede før fødslen meget om at vi ihvertfald IKKE ville blive reduceret til partnere fremfor kærester.... Men det skete jo for os ligesom for de fleste, og det er jo naturligt - der er bare mindre tid til hinanden for børnene kommer stort set altid i første række, og sådan skal det jo være.

så præcis som de andre skriver:

-problemer med at finde fælles metoder for opdragelse: min mand forkæler, leger og joker konstant, hvor jeg er mere striks og gerne vil følge regler/rutiner. Men i bund og grund er det jo kun godt vi trækker lidt i hver sin retning

- mindre overskud pga træthed, hvorved partnerens fejl fremstår mere tydeligt - man går simpelthen hinanden meget mere på nerverne og vrisser derudaf

- mindre tid til hinanden, hvilket også nedsætter overskuddet overfor partneren, jeg bliver personligt mere kærlig og overbærende efter en omgang intimitet/sex, men det er der sjældent tid til med en bette

Det siges, at man skal tilgive hinanden ALT der bliver sagt de første 2 år - især det der kommer ud om natten, og det tror jeg er en meget god ide - ihvertfald herhjemme 
Og så skal man huske indimellem at prioritere hinanden, dvs overlade barnet til pasning og så være intim - og det (efter min mening) uanset at man ikke lige er "in the mood" - for det kommer man ikke nødvendigvis af sig selv efter en baby - der skal arbejdes mere på sagen. Har hørt mange argumenter såsom at vi kvinder sgu ikke skal stå til rådighed for mandens behov, og selvfølgelig skal man ALDRIG gøre noget imod ens vilje, men hvis man ikke gør en indsats for at holde det intime igang, ja så skrider forholdet sgu i det lange løb.

Vi er igennem det første barn (nu 3), og venter nr 2 indenfor et par uger. Det gør det nemmere at vi ved hvad der venter, men det bliver nok hårdt uanset hvad. Men vi snakker meget om tingene, og det tror jeg er et minimumskrav hvis man ønsker at blive sammen.

Vi har nok haft to og største prøvelse var i starten ingen fik sovet ingen tid til kærlighed eller noget det første 1 år og efter Daniel blev 1 år ja så gik alt meget beder, vi fik sovet og fik tid til os selv da Daniel endelig fik sovet lidt igennem, men det var rigtig hårdt.

den anden var han ikke ville spise nu blevet han snart 5 og er endelig begyndt at spise kød til sin mad osv. Så livet med mad er blevet meget nemmet og han har endelig fået den vægt han skal have 

At hans far tog til Afganistan et par mdr efter, det sled meget på det hele..