JC2014 skriver:
Hej alle! 
Jeg smed p-pillerne den 26. januar og fik som forventet menstruation den 29. som så sluttede den 1. februar. Jeg har ikke investeret i ægløsningsteste, da jeg vidste at hele systemet godt kunne være lidt uregelmæssigt her lige efter pillestop. I stedet har jeg læst at man kunne holde øje med sit udflåd, for at få en ide om hvor ægløsning lå. I nogle uger havde jeg næsten ingenting. Først nu er der kommet meget af det og det blevet helt klart og meget elastisk (lidt klamt, sorry!)! Det begyndte så småt for to dage siden, men tænkte om det måske bare kunne være fra at jeg lige havde sexet med manden dagen før.
Nu er jeg ikke længere i tvivl om at det ikke er fra det.
Kan det måske være ægløsningen der først er kommet nu? Er det muligt først at have ægløsning så sent? Forventede egentlig min menstruation igen om en uge, men hvornår skal jeg så tage en g-test hvis den ikke dukker op? Jeg vil helst ikke risikere at teste for tidligt hvis det er (ønsker ikke at opfange en potentiel bio). Hvad ville I gøre?
På forhånd tak! 
Det kan sagtens være din ægløsning - men man kan ikke rigtigt sige, at den ligger sent, for du kan ikke forvente, at længden på din cyklus forbliver den samme uden p-pillestyringen. Reelt set har du slet ikke en cyklus, før du har fået din ægløsning og efterfølgende menstruation, så et gæt vil være, at du skal gå efter en blødning 14 dage efter ægløsningssymptomerne, og hvis ikke der sker noget der, så kan du prøve at teste.
Held og lykke.
Anmeld