Kæresten er jaloux

Hej..

min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder.. Der er lidt aldersforskel på os.. Han er 20 og jeg er 27 men det mærker vi ikke til

lige fra starten har jeg gjort det klart for ham at jeg snakker godt med børnenes far (30 år) og at vi har et godt samarbejde.. Og det accepterede kæresten og sagde i starten at det jo kun er godt at vi ikke skændes om børnene

men her de sidste par måneder har kæresten været ekstra kærlig og kommer hjem til mig igen selvom han lige har forladt hjemmet og han er begyndt at være vant til at der sover en ved siden af ham så nu kan han ikke falde i søvn medmindre vi sover sammen.. Jeg kan godt pludselig vågne midt om natten ved at han kommer ind i soveværelset hvor det viser sig at han har gået 5 km bare fordi at han savner mig..

jeg nyder bestemt al den ekstra kærlighed som jeg får men nogen gange lukker han sig inde i sig selv og jeg kan se at der er noget galt.. Når jeg så endelig får ham i snak, så bryder han sammen og siger at han ikke kan li når jeg snakker med mine børns far i telefonen eller skriver sms'er med ham (det sker kun hvis det omhandler børnene).. Kæresten tror at jeg nogen gange savner børnenes far på trods af at jeg gang på gang forsikre ham om at jeg ikke gør..

Jeg giver min kæreste en masse kærlighed både i form af ord og handlinger.. Så det er ikke kærlighed han mangler

han er meget usikker på sig selv

hvad kan jeg gøre for at han ikke er jaloux?

Anonym skriver:

Hej..

min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder.. Der er lidt aldersforskel på os.. Han er 20 og jeg er 27 men det mærker vi ikke til

lige fra starten har jeg gjort det klart for ham at jeg snakker godt med børnenes far (30 år) og at vi har et godt samarbejde.. Og det accepterede kæresten og sagde i starten at det jo kun er godt at vi ikke skændes om børnene

men her de sidste par måneder har kæresten været ekstra kærlig og kommer hjem til mig igen selvom han lige har forladt hjemmet og han er begyndt at være vant til at der sover en ved siden af ham så nu kan han ikke falde i søvn medmindre vi sover sammen.. Jeg kan godt pludselig vågne midt om natten ved at han kommer ind i soveværelset hvor det viser sig at han har gået 5 km bare fordi at han savner mig..

jeg nyder bestemt al den ekstra kærlighed som jeg får men nogen gange lukker han sig inde i sig selv og jeg kan se at der er noget galt.. Når jeg så endelig får ham i snak, så bryder han sammen og siger at han ikke kan li når jeg snakker med mine børns far i telefonen eller skriver sms'er med ham (det sker kun hvis det omhandler børnene).. Kæresten tror at jeg nogen gange savner børnenes far på trods af at jeg gang på gang forsikre ham om at jeg ikke gør..

Jeg giver min kæreste en masse kærlighed både i form af ord og handlinger.. Så det er ikke kærlighed han mangler

han er meget usikker på sig selv

hvad kan jeg gøre for at han ikke er jaloux?

Det er da ikke rart for dig, og kan umuligt være positivt for jeres forhold. 

Jeg har selv en kæreste der er sygligt jaloux, han kan næsten ikke klare at jeg har kontakt med andre "mænd" igennem mit arbejde, arbejder i butik. Han har det meget stramt, men det er fordi han kun er bleet trådt på fra hans tidligere forhold, han har svært ved at finde tryghed og ro omkring forhold. 

Nu har jeg været sammen med min kæreste i 6 år, og til tider er hans stadig lidt jaloux, men overhovedet ikke i samme omfang. Han har funde ro, repekt og tryghed hos mig. Det har taget lang tid, men det lykkedes. 

Jeg har, som du gør, gennem hele vores forhold bekræftet, at det er ham jeg elsker, og at det er ham, jeg vil tilbringe mit liv med. Jeg har snakket rigtig meget med min kæreste om hans "problem", jeg har bekræftet, at jeg kan forstå han har det som han har det. 

Hej..

min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder.. Der er lidt aldersforskel på os.. Han er 20 og jeg er 27 men det mærker vi ikke til

lige fra starten har jeg gjort det klart for ham at jeg snakker godt med børnenes far (30 år) og at vi har et godt samarbejde.. Og det accepterede kæresten og sagde i starten at det jo kun er godt at vi ikke skændes om børnene

men her de sidste par måneder har kæresten været ekstra kærlig og kommer hjem til mig igen selvom han lige har forladt hjemmet og han er begyndt at være vant til at der sover en ved siden af ham så nu kan han ikke falde i søvn medmindre vi sover sammen.. Jeg kan godt pludselig vågne midt om natten ved at han kommer ind i soveværelset hvor det viser sig at han har gået 5 km bare fordi at han savner mig..

jeg nyder bestemt al den ekstra kærlighed som jeg får men nogen gange lukker han sig inde i sig selv og jeg kan se at der er noget galt.. Når jeg så endelig får ham i snak, så bryder han sammen og siger at han ikke kan li når jeg snakker med mine børns far i telefonen eller skriver sms'er med ham (det sker kun hvis det omhandler børnene).. Kæresten tror at jeg nogen gange savner børnenes far på trods af at jeg gang på gang forsikre ham om at jeg ikke gør..

Jeg giver min kæreste en masse kærlighed både i form af ord og handlinger.. Så det er ikke kærlighed han mangler

han er meget usikker på sig selv

hvad kan jeg gøre for at han ikke er jaloux?

DU kan ikke gøre noget. Han må hive fat i en psykolog og arbejde med sin usikkerhed og sit selvværd. 

Derudover er mine alarmklokker oppe. Han er jaloux lige nu, men hvad vil han kræve med tiden for at han skal føle sig sikker? Og så synes jeg han lyder følelsesmæssig/psykisk ustabil - sådan at begynde at græde over helt uskyldige beskeder.

Det er da ikke rart for dig, og kan umuligt være positivt for jeres forhold. 

Jeg har selv en kæreste der er sygligt jaloux, han kan næsten ikke klare at jeg har kontakt med andre "mænd" igennem mit arbejde, arbejder i butik. Han har det meget stramt, men det er fordi han kun er bleet trådt på fra hans tidligere forhold, han har svært ved at finde tryghed og ro omkring forhold. 

Nu har jeg været sammen med min kæreste i 6 år, og til tider er hans stadig lidt jaloux, men overhovedet ikke i samme omfang. Han har funde ro, repekt og tryghed hos mig. Det har taget lang tid, men det lykkedes. 

Jeg har, som du gør, gennem hele vores forhold bekræftet, at det er ham jeg elsker, og at det er ham, jeg vil tilbringe mit liv med. Jeg har snakket rigtig meget med min kæreste om hans "problem", jeg har bekræftet, at jeg kan forstå han har det som han har det. 

Du behøver ikke at svare - er blot nysgerrig da jeg selv har haft en sygelig jaloux kæreste.

men er han så okay med sociale arrangementer som fx julefrokost, nye mandlige bekendtskaber eller venner? Er han okay med at du fortæller om en mandlige kollega du er glad for som kollega? 

Du kunne vise ham når i skriver sammen, så kan han med egne øje se at i ikke skriver om andet end jeres børn. Det vil jeg have gjort ig har gjort på et tidspunkt, her er alder forskellen så os 19 " mig " 27 " min kæreste " 

mor:) skriver:

Du behøver ikke at svare - er blot nysgerrig da jeg selv har haft en sygelig jaloux kæreste.

men er han så okay med sociale arrangementer som fx julefrokost, nye mandlige bekendtskaber eller venner? Er han okay med at du fortæller om en mandlige kollega du er glad for som kollega? 

Han er helt okay med det nu. Der har lidt i starten, men efter min mening, er der altid nogle brødkrummer der lige skal falde på plads i starten 

Julefrokoster er han også okay med, har ikke så ufattelig mange mandlige kollegaer. Vil sige at det er blevet meget bedre efter jeg ikke er i uddannelse mere og har fået et fast arbejde, vi er kommet i en fast rygtme, og er begyndt at starte familie. 

Vi havde opstartsproblemer, men vi har til gengæld ikke haft 3- eller 6 års krise, som mange andre 

Jeg tænker at du skal inddrage ham i al kontakten med faderen, fortælle hvad du skriver (vise ham det), at du ringer og lade ham overhøre det, fortælle hvad faderen sagde osv. Måske tage ham med når I skal overdrage børnene eller ses pga dem. Så han selv ser at der ikke foregår noget "ulovligt".

Min mands ekskæreste betyder meget for ham og er også blevet en nær veninde til mig. Først havde jeg det rigtigt svært med hende, for jeg var usikker på om der stadig var følelser imellem dem.

Men min mand fortalte alt om deres fortid, deres nuværende "forhold" og han fortæller stadig hvis de har snakket. Og hun sender en sms til os begge, selvom det egentlig var en besked til ham. Det fungerer på et helt naturligt niveau og gør at jeg er helt tryg.

Får nok høvl , men vil da gerne ytre min mening alligevel 

Han er 20, du er 27. Du er langt mere moden og han er stadig i gang med at "modnes". Jeg ved at kærlighed ingen alder har, og heldigvis for det. Den anden ting er, at han skal lære at arbejde med sin jalousi. Hvis han er sådan nu, hvad så med senere?