Hvad gør/siger I til jeres barn?

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad I siger og gør når jeres barn ikke vil tage sit tøj på om morgenen? Har en datter på 3 år der bare er trodsig når det kommer til at tage sit tøj på og jeg er lidt i tvivl hvordan jeg takler det?

Jeg siger "det skal du!"

Den længere version er: "nu tæller jeg til tre og ellers giver jeg dig tøj på".

Det virker herhjemme

Hjælper dem. 

Eller spørger hvorfor de ikke vil have tøj på og oftest viser det sig at det er fordi noget af tøjet strammer eller kradser de ikke vil have det på, også må vi jo finde noget andet i skabet. 

Hvis de er helt hysteriske giver jeg dem det på. 

Vi finder tøj sammen om aften og så er det som de skal tage på om morgen. Min datter har et eller andet med strømper, så dem går hun ofte ud og skifter til nogen andre.

Hvis hun ikke vil tage det tøj på hun har fundet siger jeg "det er også ok du ikke vil have det tøj på, men du fandt det selv i går aftes. Men når vi kommer hjem fra børnehaven, så kan vi finde det du gerne ville have haft på i dag, men får på i morgen".

Hvis hun bare er hysterisk, så giver jeg hende det på uden, at sige noget udover "nu er det mig der bestemmer og tøj skal du have på"

Omsorgsgiver skriver:

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad I siger og gør når jeres barn ikke vil tage sit tøj på om morgenen? Har en datter på 3 år der bare er trodsig når det kommer til at tage sit tøj på og jeg er lidt i tvivl hvordan jeg takler det?

Det kommer lidt an på årsagen, og hvor trodsig hun er. Hvis hun bare er på tværs, kan jeg godt ske at sige "Det er fint skat, så bliver du bare her, så går James og jeg ned i børnehaven", og så er det pludselig ikke så sjovt

Eller også gør jeg det til en konkurrence. Fx "Tror du at du kan nå at tage strømperne på, inden jeg har talt til 20?" eller "Hey Rose, kan du ikke vise James, hvor god du er til at tage tøj på, nu du er sådan en stor pige?"

Omvendt psykologi virker som regel  

Karla (næsten 4) gør det kun med et blink i øjet, for hun ved godt hun skal :-) Men jeg siger "fint, så gå ud og ta' støvler og jakke på og så kører vi..." Sådan helt fladt ligegyldigt agtigt - så plejer hun selv at sige "nej mor, jeg kan da ikke ta' i børnehave med nattøj på " så griner vi ad det og får tøjet på :-)

Her er problemet med min datter hver dag. Jeg har prøvet alt. Det SKAL bare være en kæmpe krise hver morgen. Nu har jeg omprioriteret, således at det er det første, som vi gør. Hun får ikke morgenmad, før hun er klædt om, har fået børste hår og tænder. På den måde går det hurtigere og balladen forsinker os ikke.

Hvis hun stadig er dybt hysterisk - læs uden for pædagogisk rækkevidde - så giver jeg hende tøj på, mens jeg holder hende fast. Hader det, men kan ellers ikke komme ud af døren.

Det kommer an på grunden til at de ikke vil tage tøj på.. Hvis de bare er stride, får de at vide at så må de komme i børnehave uden.. Én gang, er min søn kommet i børnehave uden strømper og gummistøvler.. Det synes han ikke var særlig fedt, det er nok derfor det altid hjælper hvis jeg siger at det er sådan det bliver, hvis ikke tager tøj på.. upædagogisk måske, men herhjemme er det de voksne der bestemmer, ikke børnene

Så må  hun gå uden tøj.. Jeg gider ikke skændes om tøj, hun opdager nok at det er for koldt 

Hun har en gang måtte gå på strømper i regnvejr fordi hun ikke ville tage sko på, ærgeligt.... 

Hvad gør man så, hvis man har en datter som på ingen måder lader sig skræmme af at gå i børnehave i nattøj, strømpefødder i regnvejr osv.? 

:-P