Jeg føler mig lidt patetisk for at pive over det, for jeg er jo på ingen måde i en unik situation, og der er sikkert folk der har det værre.. Men alligevel føler jeg, at det at menstruationen kommer gang på gang, stresser mig mere end det burde, og påvirker mig psykisk på en rigtig dum måde...
Jeg har bare brug for at lufte mine tanker...
Det skal først og fremmest nævnes at jeg er aseksuel. Eller, "gråseksuel". Jeg hader ikke sex, jeg er bare ikke særlig interesseret i det. Det sker jeg bliver liderlig, men det er virkelig sjældent, og højst på ægløsningsdag (så den er jeg ret sikker på hvornår kommer). Jeg kan sagtens nyde det når det sker, men siden vi startede projekt baby, er det nærmest mere blevet en nødvendighed, end en decideret nydelse. I hvert fald for mit vedkommende, og min kæreste kan også mærke det. Vi har talt om det flere gange, men der er ingen tvivl om at det påvirker mig mest, selvom han også er påvirket. Jeg føler jeg voldtager ham, og jeg føler ikke engang at han gider, selvom vi er enige om at det er et fællesprojekt. Jeg har ikke længere lyst til at tage initiativet til sex, men han ved hat og briller om min cyklus.
Jeg forventer min menstruation i dag, eller imorgen. Jeg er ikke engang forhåbningsfuld mere, og regner stærkt med den kommer, for jeg er død træt af skuffelsen. Jeg er så træt af at tro ting der ikke passer, og jeg føler ikke jeg kan stole på min krop i de to uger jeg må vente. Jeg forstår ikke engang hvorfor menstruationen kommer, når jeg ved vi har ramt ægløsningsdagen. Der må vel være noget galt med os ...
Og selv hvis den ikke kommer i dag eller i morgen, så kommer den nok bare senere. Sådan plejer det at være.
Vi har prøvet siden november. Det er 4 måneder, og det er vel egentlig ikke særlig længe... Ikke sammenlignet med mange andre. Vi er ikke anderledes end alle andre, og de færreste er heldige i første forsøg, og det er egentlig ikke det der er problemet.. Problemet er hvor meget det påvirker mig at fejle måned efter måned.
Anmeld
