Når man ikke har det godt

Jeg har det bare ikke godt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bare aldrig rigtig glad. Det er heller ikke fordi jeg går og er ked af det hele tiden, i hvert fald ikke udadtil. Jeg kan mærke jeg trækker mig selv væk fra min kæreste , min familie og mine venner. Ikke meget, men jeg deler bare ikke ligeså mange ting med dem mere. Selvom jeg egentlig gerne vil, så er der et eller andet der holder mig fra det. Og jeg har ellers et enormt stærkt bånd til allesammen. 

Jeg kan mærke jeg virkelig har brug for at snakke med nogle om det, men en psykolog er desværre al for dyr, selvom jeg virkelig ved at det er præcis det jeg har brug for.

jeg er begyndt at føle et enormt svigt, selvom alle har været der for mig igennem tiden. Det er som om mit hoved godt ved det er åndsvagt men mit hjerte ikke gør. Jeg har så mange tanker og modstridende følelser at jeg føler det hele er ved at blive alt for meget. 

Anonym skriver:

Jeg har det bare ikke godt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bare aldrig rigtig glad. Det er heller ikke fordi jeg går og er ked af det hele tiden, i hvert fald ikke udadtil. Jeg kan mærke jeg trækker mig selv væk fra min kæreste , min familie og mine venner. Ikke meget, men jeg deler bare ikke ligeså mange ting med dem mere. Selvom jeg egentlig gerne vil, så er der et eller andet der holder mig fra det. Og jeg har ellers et enormt stærkt bånd til allesammen. 

Jeg kan mærke jeg virkelig har brug for at snakke med nogle om det, men en psykolog er desværre al for dyr, selvom jeg virkelig ved at det er præcis det jeg har brug for.

jeg er begyndt at føle et enormt svigt, selvom alle har været der for mig igennem tiden. Det er som om mit hoved godt ved det er åndsvagt men mit hjerte ikke gør. Jeg har så mange tanker og modstridende følelser at jeg føler det hele er ved at blive alt for meget. 

 Kæmpe knus . Ved hvordan du har det . 

Kan desværre ikke hjælpe , men håber på magisk vis du får det bedre 

Anonym skriver:

Jeg har det bare ikke godt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bare aldrig rigtig glad. Det er heller ikke fordi jeg går og er ked af det hele tiden, i hvert fald ikke udadtil. Jeg kan mærke jeg trækker mig selv væk fra min kæreste , min familie og mine venner. Ikke meget, men jeg deler bare ikke ligeså mange ting med dem mere. Selvom jeg egentlig gerne vil, så er der et eller andet der holder mig fra det. Og jeg har ellers et enormt stærkt bånd til allesammen. 

Jeg kan mærke jeg virkelig har brug for at snakke med nogle om det, men en psykolog er desværre al for dyr, selvom jeg virkelig ved at det er præcis det jeg har brug for.

jeg er begyndt at føle et enormt svigt, selvom alle har været der for mig igennem tiden. Det er som om mit hoved godt ved det er åndsvagt men mit hjerte ikke gør. Jeg har så mange tanker og modstridende følelser at jeg føler det hele er ved at blive alt for meget. 

Det kan godt lyde som noget angst/depration(staves?) Og du skal snakke med din læge, og han vil kunne hjælpe dig videre, for hvis du virkelig har brug for en at snakke, men ikke har råd, er der måske en måde du kan hjælpes på/det kan blive muligt.

Jeg blev vist en gang sendt til psykolog, stoppede dog selv, men tror ikke jeg selv betalte.

Men jeg vil råde dig til at ringe til lægen i morgen og snakke med ham.

For det med at trække sig væk, er skidt. Det kan ødelægge meget for en, for man ender med at sidde alene tilbage med alle sine tanker.

Du er også velkommen til at skrive til mig, og jeg kan se om jeg kan hjælpe dig, eller bare for at du kan komme ud med nogle ting, som det er bedre at fortælle en fremmed.

Føler med dig 

Jeg har selv en Dep som jeg har kæmpet med i et par år nu. 

Mit humør er slet ikke som det var engang, og føler mig trist og ikke den store lyst til at omgås andre. 

Tænk hvis de ser/mærker mit nederlag? 

Men de fleste omkring mig ved at jeg har en Dep og støtter mig der hvor de kan. 

Du du skal helt sikkert ta fat i din læge og ta en snak med ham/hende omkring hvad du føler og tænker.

Jeg selv går til samtaler hos min læge og det hjælper bare at snakke med en om det... 

Anonym skriver:

Jeg har det bare ikke godt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bare aldrig rigtig glad. Det er heller ikke fordi jeg går og er ked af det hele tiden, i hvert fald ikke udadtil. Jeg kan mærke jeg trækker mig selv væk fra min kæreste , min familie og mine venner. Ikke meget, men jeg deler bare ikke ligeså mange ting med dem mere. Selvom jeg egentlig gerne vil, så er der et eller andet der holder mig fra det. Og jeg har ellers et enormt stærkt bånd til allesammen. 

Jeg kan mærke jeg virkelig har brug for at snakke med nogle om det, men en psykolog er desværre al for dyr, selvom jeg virkelig ved at det er præcis det jeg har brug for.

jeg er begyndt at føle et enormt svigt, selvom alle har været der for mig igennem tiden. Det er som om mit hoved godt ved det er åndsvagt men mit hjerte ikke gør. Jeg har så mange tanker og modstridende følelser at jeg føler det hele er ved at blive alt for meget. 

Jeg skal sige dig, jeg har det ligesom dig! 

Tage en snak med læge , hun henviser dig hos psykolog hvis din læge vil! Og man kan godt få gratis psykolog!

jeg går selv til psykolog gratis . 

Dansk Kvindesamfund har gratis psykologrådgivning og da jeg stod og havde brug for psykologhjælp tilbød de mig et  gratis kortvarigt forløb på fem gange. Det var noget nyt de var startet med. Ved ikke om de stadig gør det, men det er da et forsøg værd. Det kræver dog du bor i/tæt på Kbh.

Du kan også prøve at se i din forsikring om du måske har psykologhjælp som en del af pakken, eller om de kan sætte dig i kontakt med gratis/billige rådgivningsmuligheder. Det var via min forsikring jeg bla opdagede Dansk KvindeSamfund. 

Kæmpe krammer, håber du finder lyset og glæden igen 

Hvis du har brug for en snak skriver du bare  
Udover jeg gerne lytter så læser jeg til socialrådgiver