Hej Lisbeth.
Jeg har en dreng på 6,5 mdr, han er en glad og nysgerrig dreng, som kan li alt hva jeg kommer i munden på mig, og sover igennem om natten. Vi var kommet rigtig godt i gang med grød og grøntsager, indtil Mathias blev smittet af sin søster med skoldkopper. Han.blev rigtig hårdt angrebet, tror han havde omkring 400, han har naturligvis været meget plaget af kløe, og høj feber (40+) hver nat i 4 nætter. Nu er han endelig kommet ovenpå igen, det er nu en uge siden skoldkopperne rigtig drillede, og der er skorper på alle blære. Men nu er han begyndt at vågne med de vildeste skrigeture hver nat, han skriger i ca en time, fuldstændig hysterisk, og jeg kan slet ikke trøste eller få ham til at falde til ro. Jeg prøver at give ham en flaske med mme, men han vil ikke ha flasken(her har aldrig været problemer ellers) jeg har prøvet at kigge i hans mund efter skoldkopper i munden, men kan ikke se nogen. Jeg syntes det lyder som om han har ondt et sted, så i nat gav jeg lidt Børne Panodil , men det havde ingen effekt. Jeg prøvede at give ham lidt vand at drikke af en kop, og her drak han hele koppen og faldt lidt til ro(tænker af udmattelse) nu aner jeg ikke min levende råd, tror du stadig det kan være skoldkopper der driller? Udover det er appetitten heller ikk vendt rigtig tilbage endnu. Håber du kan give et råd.
Lisbeths svar
Hej !
han har da været plaget rigtig meget af mange skoldkopper,feber ubehag m.m.
Selvom der er skorper på klør de formentlig så meget,.
Du kan købe zinkliniment og smøre skoldkopperne med. spørg på apoteket om der er allergi piller til så små børn, det kan evt lette hans gener.
Han mindes det store ubehag han har lidt af, Du gør det rigtige. Trøst ham. hold om ham og bevar roen.
Hvis han har været forkølet samtidig med snot i næsen skal du være opmærksom på om det kan være hans ører, d.-v.s væske i mellemøret. Det giver smerter og der skriges. Hvis han fortsætter g har været snottet, så få en tid hos en ørelæge.
Held og lykke med ham fortsat.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld