Jeg blev gravid i december. D. 9 januar begyndte jeg at pletbløde. En tur til vagtlægen endte med, at de sagde jeg stadig var gravid og måtte til egen læge mandag (vagtlægens mest brugte sætning).
Om mandagen ringer jeg til egen læge, som får en scanning til mig. Om mandagen er jeg ca. 6+1.
Jeg får en scanning, som fortæller at de intet kan i livmoder, men at det stadig kan være småt.
Får så en blodprøve. HCG = 1200 ca. Et par dage efter får jeg en ny blodprøve. HCG 920 ca. Så at jeg har haft en spontan abort og de kan ikke gøre mere. Kunne ikke få udskrabning eller medicinsk abort, fordi de var i tvivl om jeg 1. havde blødt det hele ud. 2. Ikke kunne se noget i livmoder.
Ugen efter igen var blodprøven på omkring HCG 1600. Så de mistænker det er en graviditet udenfor livmoder. De scanner igen og får intet at se. Så de fortæller mig om mine muligheder. 1. Cellegift. 2. Cellegift. 3. Cellegift. Ja havde ikke rigtig noget valg. Først lød det som om, at jeg havde et valg, men dagen efter kommer jeg ind for at få endnu en blodprøve på HCG 1800. Derefter skal jeg til en samtale omkring mulighederne, som jeg troede jeg havde.
Jeg får så afvide at cellegift er min eneste udvej, fordi jeg har en tikkende bombe i maven. De kunne ikke finde graviditeten i æggeledere eller andre steder og fortalte graviditeten kunne sidde mellem tarmene.
Får en tid til mandagen efter for at få mit cellegift. Får afvide at jeg ikke må blive gravid i 3 måneder! Lægen var sur når jeg stillede spørgsmål eller da jeg græd mit hjerte ud. Han skulle videre!
Da jeg kommer om mandagen er det en ny læge der skal give mig cellegiften. Hun spørger om jeg vil have en sidste scanning. Det ville jeg gerne. Hun siger dog, at hun kan se noget i livmoder, men pga HCG er stigende og faldene kunne hun ikke love det. Hun mente det kunne være et "vindæg".
Hun bestiller med det samme en tid til udskrabning, som jeg allerede da jeg fik afvide jeg havde haft en spontan abort græd efter... Jeg havde ikke blødt kraftigt eller med smerter og det kunne ikke passe der ikke var noget tilbage.. Det var inden de mistænke GUL.
Om fredagen får jeg svar på prøverne og en HCG jeg fik samme morgen som jeg skulle have prøvesvar... Det de havde fjernet var sendt til analyse... Hvis prøverne var dårlige nyheder skulle jeg ind og have den cellegift. Var sikker på jeg skulle afsted da jeg så telefonen ringede. Synes stadig jeg havde det underligt i kroppen. (har jeg stadig). Jeg var ked af jeg havde udsat den cellegift 5 dage, fordi jeg nu bare skulle vente 3 måneder mere, som kunne være tættere på, hvis jeg havde fået den med det samme.
Får svaret: Din HCG er faldet fra 1800-130 ca. og analysen sagde, at det var i livmoder og der var ingen tegn på Mola-væv. Det var derfor en tidlig spontan abort som kaldes et vindæg. Vindægget er en sædcelle der svømmer ind og befrugter et æg, men slipper ud af ægget igen, så ægget er befrugtet og danner moderkage, men der er intet foster indeni.
Jeg græd!!!!! AF GLÆDE. En uge senere kommer jeg så til HCG prøve igen og den er faldet til omkring 14. De ville ikke følge op på mig mere. De sagde det snart var ude og jeg kunne gå igang igen. Ud over, at jeg har haft det underligt i kroppen den seneste måned (sådan virkelig, nok noget andet), så glæder jeg mig til at komme igang igen. Jeg ved dog ikke hvor jeg står. Er cyklus gået i gang eller ej. Har jeg haft ægløsning eller ej. Kommer mens. Hvornår.
Sidst blev jeg gravid i første hug, men har brugt længere tid på "at blive ikke gravid", end på at blive gravid. og nu håber jeg snart det lykkedes igen. Det har været en hård måned med tudeture alt for ofte og så kunne jeg have været videre for længst hvis de havde gjort deres job rigtigt. Elsker den læge der så ordentlig efter og "gav mig en ekstra chance". Det var også hende der ringede med de gode nyheder. Jeg takkede hende til stjernerne og ned igen.
Lang rejse fra 9 januar til nu! Vil i gang igen og håber på en lykkeligere start/slutning næste gang.
Undskyld den lange fortælling. Ville bare fortælle min historie, så pas på med at tage imod cellegift og kræv en ekstra og ordentlig scanning. Det er hårdt at miste, men endnu hårdere at få afvide din æggeleder er i stykker, du er gravid udenfor livmoder, du skal have regensglas hvis ikke det fungere næste gang og så skal du da også lige vente i 3 måneder med at prøve igen, når de hele tiden tog fejl. Har så meget en frygt for, at det går endnu mere galt næste gang. Kan ikke holde ud at skulle igennem sådan en tur som denne igen. 
til alle der har mistet. I er stærke kvinder og håber storken besøger os alle. 
Hvis du har læst med hertil, så tak for tiden. 
