Den nervøse tester

Åh har egentligt bare brug for at få nogle tanker ud...

jeg har tidligere mistet to gange, den ene ved sen abort med fødsel og det hele, den anden gang kirurgisk abort i 12 uge ved dødt foster...

vi prøver at blive gravide igen, og ønsker det...

jeg er gået over tid, hvilket aldrig sker så er næsten sikker på at den er der...

Hvorfor tester jeg ikke bare og får klart svar? Jeg er så pisse nervøs over det...

kan huske da jeg blev gravid efter jeg mistede første gang, var konstant bange... Og det endte galt igen...

jeg ved at hvis jeg står med en positiv test starter bekymringerne, den uendelige ventetid på Scanninger grundet vores forløb skal jeg scannes oftere, for at give mig ro... Jeg bliver bare ikke rolig af scanninger, bliver nervøs ved hver scanning, men vil heller ikke undvære dem, for hvad nu hvis??

Jeg har bare lyst til at vente med at teste, til jeg (måske) er længere henne, vente med angsten osv... Giver det mening...

overvejer er at vente endnu en måned faktisk, så skal jeg scannes med det samme jeg finder ud af den positive test...

aner ikke om jeg er gravid men er allerede bange... Åååårh 

Anonym skriver:

Åh har egentligt bare brug for at få nogle tanker ud...

jeg har tidligere mistet to gange, den ene ved sen abort med fødsel og det hele, den anden gang kirurgisk abort i 12 uge ved dødt foster...

vi prøver at blive gravide igen, og ønsker det...

jeg er gået over tid, hvilket aldrig sker så er næsten sikker på at den er der...

Hvorfor tester jeg ikke bare og får klart svar? Jeg er så pisse nervøs over det...

kan huske da jeg blev gravid efter jeg mistede første gang, var konstant bange... Og det endte galt igen...

jeg ved at hvis jeg står med en positiv test starter bekymringerne, den uendelige ventetid på Scanninger grundet vores forløb skal jeg scannes oftere, for at give mig ro... Jeg bliver bare ikke rolig af scanninger, bliver nervøs ved hver scanning, men vil heller ikke undvære dem, for hvad nu hvis??

Jeg har bare lyst til at vente med at teste, til jeg (måske) er længere henne, vente med angsten osv... Giver det mening...

 

overvejer er at vente endnu en måned faktisk, så skal jeg scannes med det samme jeg finder ud af den positive test...

aner ikke om jeg er gravid men er allerede bange... Åååårh 

Sikke en masse at gennemgå, føler med dig, og det giver god mening, at du har denne frygt. 

Er med på at de første 12 uger kommer til at være nervepirrende, ville foreslå at du købte en hjertelydshalløj så du, efter 12. Uge kunne bruge den og opnå "tryghed" men når jeg nu tænker efter, kan det selvfølgelig give anledning til endnu mere frygt, hvis man ikke finder hjertet, fordi den lille ligger dumt 

tænker det er vigtigt at få snakket om det med jordemoderen/lægen, og selvfølgelig baglandet igennem graviditeten. 

Men det er nok svært at fjerne frygten uanset hvad, selvom der statistik ikke burde ske noget ved næste graviditet. 

Flot at I arbejder på sagen på trods 

Krydser fingre for at alt forløber som det skal denne gang!!!!! 

Jeg har været igennem nogenlunde det samme som dig.. 

MA i uge 10, medicinsk abort. Sen abort i uge 21. 

Og efter sen abort stod jeg efter 2 måneder med endnu en positiv test og jeg var/ er dødens angst, jeg rendte på toilet konstant og sov ikke om natten for tankerne kørte bare derudaf (alt dette står stadigvæk på men ikke i samme grad.)

jeg har fået scanning i uge 7, 10, 12, 14, 20 skal igen 23 og 28

derudover går jeg til jordemor tit og ofte, mellem 16-20 kom jeg hver uge.

og som det ser ud nu, er jeg rundet 21+0 er så småt begyndt at mærke lidt liv, og jeg bliver holdt øje med hver 14.dag nu , og fremadrettet. 

Jeg kan ikke slappe før jeg har født og har min lille trold i armene.. Men jo længere jeg kommer i graviditeten tror jeg heldigvis lidt mere på det, men angsten sidder stadigvæk meget dybt i mig.. 

 Jeg håber heldet er med dig denne gang.. Og at du forhåbentlig kan nyde det lidt, når først du kan mærke lidt liv.. Og du er altid velkommen til at skrive hvis du mangler en at skrive med.. 

JH12 skriver:

Jeg har været igennem nogenlunde det samme som dig.. 

MA i uge 10, medicinsk abort. Sen abort i uge 21. 

Og efter sen abort stod jeg efter 2 måneder med endnu en positiv test og jeg var/ er dødens angst, jeg rendte på toilet konstant og sov ikke om natten for tankerne kørte bare derudaf (alt dette står stadigvæk på men ikke i samme grad.)

jeg har fået scanning i uge 7, 10, 12, 14, 20 skal igen 23 og 28

derudover går jeg til jordemor tit og ofte, mellem 16-20 kom jeg hver uge.

og som det ser ud nu, er jeg rundet 21+0 er så småt begyndt at mærke lidt liv, og jeg bliver holdt øje med hver 14.dag nu , og fremadrettet. 

Jeg kan ikke slappe før jeg har født og har min lille trold i armene.. Men jo længere jeg kommer i graviditeten tror jeg heldigvis lidt mere på det, men angsten sidder stadigvæk meget dybt i mig.. 

 Jeg håber heldet er med dig denne gang.. Og at du forhåbentlig kan nyde det lidt, når først du kan mærke lidt liv.. Og du er altid velkommen til at skrive hvis du mangler en at skrive med.. 

Hvordan havde du det da du skulle teste?

jeg har bare så mange andre ting der fylder i mit hovede for tiden, så kan næsten ikke overskue flere bekymringer...

har virkeligt lyst til at trække den flere uger endnu med at teste, for selvom jeg er 98% sikker på at jeg er gravid, er intet sikkert før jeg har testet og jeg behøver dermed ikke at bekymre mig før... Giver det mening?

ved bare ikkenom det er for underligt at trække den så længe... Ved også min kæreste ikke vil vide noget om graviditet før den er helt sikker, så har intet sagt om at jeg er gået over tid...

Jeg ville nok teste i stedet for at tænke "hvad nu hvis, og hvad nu hvis" 

du kan også være gået over tid fordi du er "bange" for en graviditet. Ligesom dem der ønsker sig et barn får pludselig ALLE symptomer på det .. 

Du har noget at forholde dig til hvis du tester, enten positiv eller negativ. Hvis den er negativ, kan du og din krop slappe af, også ville mens nok komme

Mille123 skriver:

Sikke en masse at gennemgå, føler med dig, og det giver god mening, at du har denne frygt. 

Er med på at de første 12 uger kommer til at være nervepirrende, ville foreslå at du købte en hjertelydshalløj så du, efter 12. Uge kunne bruge den og opnå "tryghed" men når jeg nu tænker efter, kan det selvfølgelig give anledning til endnu mere frygt, hvis man ikke finder hjertet, fordi den lille ligger dumt 

 

tænker det er vigtigt at få snakket om det med jordemoderen/lægen, og selvfølgelig baglandet igennem graviditeten. 

 

Men det er nok svært at fjerne frygten uanset hvad, selvom der statistik ikke burde ske noget ved næste graviditet. 

 

Flot at I arbejder på sagen på trods 

Krydser fingre for at alt forløber som det skal denne gang!!!!! 

Det er nok rigtig som du siger at fortælle om hvordan jeg har det...

jeg ved at hende der fulgte os de to tidligere også vil være hende der skal scanne næste gang, så hun kender os og kender også til mine følelser sidst...

er bare vange for bekymringerne, eller hvad man siger

BabyMiracle <3 skriver:

Jeg ville nok teste i stedet for at tænke "hvad nu hvis, og hvad nu hvis" 

du kan også være gået over tid fordi du er "bange" for en graviditet. Ligesom dem der ønsker sig et barn får pludselig ALLE symptomer på det .. 

Du har noget at forholde dig til hvis du tester, enten positiv eller negativ. Hvis den er negativ, kan du og din krop slappe af, også ville mens nok komme

 

Det er bare nemmere sagt end gjort...

tror jeg køber en test imorgen også må jeg se hvornår jeg får taget mod til mig...

Anonym skriver:

Det er nok rigtig som du siger at fortælle om hvordan jeg har det...

jeg ved at hende der fulgte os de to tidligere også vil være hende der skal scanne næste gang, så hun kender os og kender også til mine følelser sidst...

er bare vange for bekymringerne, eller hvad man siger

Tror også at i din situation er der ikke noget positivt vi kan sige, som kan give dig tryghed. 

Det her er en af de situationer, hvor du vil være meget opmærksom på forløbet, hvilket er menneskeligt og forståeligt. 

Tror at det at du deler det med os, og den jordemoder som heldigvis kender forløbet, og dit bagland, det er det der skal lette den rygtaske du bærer lige nu, som er fyldt. Og så er det at tage en dag af gangen, for det er lidt nemmere at overskue, end alle ni mdr. på en gang. - men ved godt det er nemt at sige for os udefra