Dårlig mor.dk

hejsa baby.dk 

jeg er SÅ frustreret  jeg føler mig så dårlig en mor. Har et barn på 3,10år, når jeg har sagt tingene 5-8gange og barnet stadig ikke høre efter og bare forsætter som om jeg ikke mente det, tager jeg mig selv i at blive vred i stemmen med lidt høj tone/lidt råb

jeg bliver så ked af det indeni at jeg bagefter tænker sikke en dårlig mor jeg er, gid jeg kunne få dagen om igen, hader mig selv for at regere på den måde, da det ikk er vejen frem.. 

Går i seng hvertfald hver anden dag med den følese at mit barn fortjener mere end det jeg gør  

er det normalt at have den sån? 

Anonym skriver:

hejsa baby.dk 

jeg er SÅ frustreret  jeg føler mig så dårlig en mor. Har et barn på 3,10år, når jeg har sagt tingene 5-8gange og barnet stadig ikke høre efter og bare forsætter som om jeg ikke mente det, tager jeg mig selv i at blive vred i stemmen med lidt høj tone/lidt råb

jeg bliver så ked af det indeni at jeg bagefter tænker sikke en dårlig mor jeg er, gid jeg kunne få dagen om igen, hader mig selv for at regere på den måde, da det ikk er vejen frem.. 

Går i seng hvertfald hver anden dag med den følese at mit barn fortjener mere end det jeg gør  

er det normalt at have den sån? 

Du er ikke en dårlig morDu bliver bare frusteret og det er ok, for de små PRØVER virkelig grænser af..

I stedet for at sig det 5-8 gange, sig det 1-2gange og hvis der ikke sker noget, så action.
En stol, hvor barnet kan side ind til det køle ned(3minutter), hvor man så prøver igen..

Eller et legetøj bliver taget, tid fra ipad/tv tid fjernes. Noget så barnet ved at du mener det, og at hvis der ikke bliver gjort der bliver sagt, sker der noget.

Hvis du føler at du er ved at blive sur, så tæl til 10 og træk vejret dybt.

Og når barnet er faldet ned, sætter du dig ned på børnehøjde, og fortæller at du bliver meget ked af det, når barnet ikke høre efter.. Og kys og kram..

Tænker at det er helt normalt at forældre hæver stemmen når man har sagt ting 5-8 gange! 

Jeg mister altså også nogle dage tålmodigheden og hæver stemmen. Vh stine

Yurie skriver:

Du er ikke en dårlig morDu bliver bare frusteret og det er ok, for de små PRØVER virkelig grænser af..

I stedet for at sig det 5-8 gange, sig det 1-2gange og hvis der ikke sker noget, så action.
En stol, hvor barnet kan side ind til det køle ned(3minutter), hvor man så prøver igen..

Eller et legetøj bliver taget, tid fra ipad/tv tid fjernes. Noget så barnet ved at du mener det, og at hvis der ikke bliver gjort der bliver sagt, sker der noget.

Hvis du føler at du er ved at blive sur, så tæl til 10 og træk vejret dybt.

Og når barnet er faldet ned, sætter du dig ned på børnehøjde, og fortæller at du bliver meget ked af det, når barnet ikke høre efter.. Og kys og kram..

slutter næsten altid af med ag kramme og kysse og forklar at jeg bliver ked af det/ sur når barnet ikke vil høre hvad jeg siger. 

Vil bare gerne stoppe mig selv i at små råbe, for synes ikke at det høre hjemme .. 

Det knuser os mit hjerte at barnet siger "jeg savner min far, jeg vil ha min far osv" så føler jeg at jeg er den dårlige og jeg mister barnet" mor og far er ikke sammen og har ikke været det i to år.. 

StineW79 skriver:

Tænker at det er helt normalt at forældre hæver stemmen når man har sagt ting 5-8 gange! 

Jeg mister altså også nogle dage tålmodigheden og hæver stemmen. Vh stine

jeg får det bare så skidt med det og især hvis det op til at barnet til på samvær ved den anden forældre, for så føler jeg ikke at jeg ka "nå" at gøre det godt igen (total latterligt at have det sån) 

Anonym skriver:

slutter næsten altid af med ag kramme og kysse og forklar at jeg bliver ked af det/ sur når barnet ikke vil høre hvad jeg siger. 

Vil bare gerne stoppe mig selv i at små råbe, for synes ikke at det høre hjemme .. 

Det knuser os mit hjerte at barnet siger "jeg savner min far, jeg vil ha min far osv" så føler jeg at jeg er den dårlige og jeg mister barnet" mor og far er ikke sammen og har ikke været det i to år.. 

 

Jeg er Au pair, og ofte er jeg bedre end bade mor og far, og pigen fylder 1år på næste onsdag. Jeg mener hun kan virkelig skrige, hvis mor tager hende op, og hun vil bare over til mig.
I dag gik jeg op på toilettet, og hun skreg, der var bedstemor, moster og mor, ikke kunne trøste hende, ind til jeg kom ned igen og tog hende. Men det gør dem ikke til dårlige, men hun er bare inde i en fase, hvor jeg er den bedste.

Børn har tid hvor de helst vil have den ene frem for den anden. Det har ikke noget at gøre med være den dårlige eller ej.. Du har barnet mest?
Og jeg tror det er naturligt for et barn at sige; jeg vil have mor/far, når man bliver skældt ud af den anden forælder.. De er bare ked af det I det øjeblik, og tænker; Hvis jeg nu har den anden, bliver det bedre.
Det er hårdt, virkelig hårdt, når man star med et barn der hverken vil det eller det andet.

Den store her er lige blevet 26måneder, han har ikke meget sprog, kan kun sige ord, så han kan ikke sige hvad der er galt, når han bliver sur, så det er skrig, hovedet eller hånden ind I væggen, slå ud efter os... Fordi han er gal.. For det meste kan vi bare sige; vil du hen på uh uh(Hans stol, der har en abe på), og han stopper og gør hvad der bliver sagt, for det er ikke sjovt at sidde på den stol, men nogen gange kan han bare blive ved, så meget at han står i storsved, hvor jeg tager ham op i mine arme og på den måde slapper han af..

Det er vigtigt at barnet lære at man er den voksne og man mener hvad man siger.
Det kan tage tid for barnet at lære, men det kommer..

Jeg ved at det er hårdt, jeg kan også godt hæve stemmen, hvis han ikke holder op med at skrige, uden at man tænker over det, men det gør ikke en til en dårlig person, det gør en menneskelig..

Men næste gang, så lad vær med at sig det så mange gange, 1-2, højest tre gange, og hvis der ikke sker noget efter 3 gange, så må du bruge en anden metode, så dit barn lære at du mener det.

Yurie skriver:

Jeg er Au pair, og ofte er jeg bedre end bade mor og far, og pigen fylder 1år på næste onsdag. Jeg mener hun kan virkelig skrige, hvis mor tager hende op, og hun vil bare over til mig.
I dag gik jeg op på toilettet, og hun skreg, der var bedstemor, moster og mor, ikke kunne trøste hende, ind til jeg kom ned igen og tog hende. Men det gør dem ikke til dårlige, men hun er bare inde i en fase, hvor jeg er den bedste.

Børn har tid hvor de helst vil have den ene frem for den anden. Det har ikke noget at gøre med være den dårlige eller ej.. Du har barnet mest?
Og jeg tror det er naturligt for et barn at sige; jeg vil have mor/far, når man bliver skældt ud af den anden forælder.. De er bare ked af det I det øjeblik, og tænker; Hvis jeg nu har den anden, bliver det bedre.
Det er hårdt, virkelig hårdt, når man star med et barn der hverken vil det eller det andet.

Den store her er lige blevet 26måneder, han har ikke meget sprog, kan kun sige ord, så han kan ikke sige hvad der er galt, når han bliver sur, så det er skrig, hovedet eller hånden ind I væggen, slå ud efter os... Fordi han er gal.. For det meste kan vi bare sige; vil du hen på uh uh(Hans stol, der har en abe på), og han stopper og gør hvad der bliver sagt, for det er ikke sjovt at sidde på den stol, men nogen gange kan han bare blive ved, så meget at han står i storsved, hvor jeg tager ham op i mine arme og på den måde slapper han af..

Det er vigtigt at barnet lære at man er den voksne og man mener hvad man siger.
Det kan tage tid for barnet at lære, men det kommer..

Jeg ved at det er hårdt, jeg kan også godt hæve stemmen, hvis han ikke holder op med at skrige, uden at man tænker over det, men det gør ikke en til en dårlig person, det gør en menneskelig..

Men næste gang, så lad vær med at sig det så mange gange, 1-2, højest tre gange, og hvis der ikke sker noget efter 3 gange, så må du bruge en anden metode, så dit barn lære at du mener det.

Tak for svar  

synes bare det hårdt når mit barns bedste forældre mener jeg er for hård

Vi har 3 piger herhjemme ml. 4-5 år. 

Vi hæver stemmen dagligt, op til flere gange. Mange gange, over de samme ting. 

Umiddelbart så alle jeg kender til som har børn, både venner og familie, hæver stemmen over for deres børn. 

Så det syntes jeg, er enormt dumt at bruge tid, på at dunke dig selv i hovedet over. 

Ikke at det gør det mere rigtigt, eller "lovligt" i børneopdragelsen, men sådan er det nu bare en gang i mellem, når man har børn. Voksne bliver også trætte i hovedet, og har brug for at trænge igennem. Så længe man kan snakke om det efterfølgende, hvis der er behov for det.

Jeg har haft en meget lang periode på 3-4 måneder hvor jeg har prøvet at opdrage vores søn uden at hæve stemmen overfor ham...

resultatet er: han rendte totalt over mig... Han var fuldkommen ligeglad med hvad jeg sagde og gjorde...

Så fik jeg nok en morgen da han igen ikke hørte efter da jeg sagde nej så jeg lagde tryk på stemmen og sagde hans navn en gang...

det har haft effekt nok til at jeg ikke behøver at gøre det i et stykke tid for hvis han kan mærke jeg er ved at blive sur så stopper han for det gør ham rigtig ked af det hvis jeg hæver stemmen...

For mig har det været rigtig hårdt for jeg kan bare mærke hvordan det nogen gange er som om der inde i mig er en lille stemme fra fortiden der siger hvis du nu bare lige daskede ham en enkelt gang så ville det aldrig være et problem mere... men jeg vil ikke lytte... jeg vil ikke sende den sociale arv videre med lussinger eller tæv som straf...

hver eneste gang jeg når dertil at jeg hæver stemmen så får jeg et flashback til min egen barndom hvor det næste ville være øretæver uanset om man sagde undskyld eller stoppede...

Så det er en balancegang...

Brug tryk på stemmen med et ord har langt større effekt end at råbe hele sætninger... for hvis det hele foregår i råb så er der lukket af for at lytte overhovedet til hvad man siger...