Jeg gider simpeheltjen ikke mere. Og vi har prøvet at snakke om alt men han er ikke til at snakke med. Han indrager mig ikke i hans liv. Fx hvis jeg spørg ind til hans dag, har han bare "arbejdet" som han siger.
i sidste weekend var jeg ikke hjemme med vores søn torsdag til lørdag. (Vores søn er snart 3 år). Om fredagen havde kæresten taget kokain indrømmede han efter 100 gange hvor jeg spørg da jeg kom hjem.
igår havde vi så aftalt at hygge med god mad, slik, x Factor osv. Men han ændre planerne til at ville drikke fredags øl med sine venner, og tror endda han løg om hvilken ven han var hos, nok fordi jeg påstod han havde taget kokain, jeg synes bare jeg kan se det på ham! Men han nægtede. Nå men han kom så hjem 19:30 og var jo stiv og påvirket, hans øjne var så unormale ! Øv hvor jeg hader det!
Kl.ca.20:30 siger han at han tager op til hans ven fordi jeg sur? Jeg var ikke sur men skuffet over endnu engang han ikke holder aftaler når jeg havde handlet godt ind osv. Men dette er kun en undskyldning for at komme ud af døren. For han indrømmede at han havde aftalt med sin ven at han kom! Kl.21 går han. Og han kom hjem kl. 04:30!
det skal lige siges at han aldrig støtter op om st beg skal ud og se mine veninder.
Og at han tirsdag,onsdag,torsdag har arbejdet til Kl.20 om aftene og ikke har set væres søn og så bevist vælger øl venner osv frem for hans familie(søn) fredag! Det gør mig sur og ked af det.
Nu sover han på sofaen. Og har ik sagt er ord til vores søn selvom han kiggede på ham.
Det skal lige siges at jeg har givet dette forhold mange chancer og ikke har noget i mod han drikker øl med sine venner. Men stoffer er no go!
Der ligger meget bag alt i vores forhold.
Så derfor: Nu gider jeg ikke mere!!
Anmeld