Dilemma; Jeg vil forloves! Hjælp

Godaften, kære kvinder.
Situationen er den, at jeg brændende ønsker at "få lagt låg på", og blive forlovet med min dejlige kæreste og far til vores fælles børn.
Vi har været sammen i 6 år, og jeg ønsker at dele resten af mit liv med ham.
Jeg har smidt en million hints til ham, men min søde kæreste, er så absolut ikke romantisk anlagt, og for at være helt ærligt, så tror jeg ikke at han har et brændende ønske omkring bryllup mv - det er vidst "bare" mig der drømmer om det hvide kirkebryllup.
Han vil gerne giftes, men han synes det er "så forbandet dyrt".. Desuden så tror jeg han er så tilpas uromantisk og genert (han er håndværker :-D ), at det der med frieri ligger laaaangt ude i fremtiden.
Jeg har så gået og overvejet lidt, om jeg selv skulle tage at gøre noget her? 
Skal jeg fri? Er det for ny-moderne-agtigt? 
Altså, altså :-)
Kom gerne med jeres erfaringer (hvis nogle af jer har været ude for noget lignende), eller blot jeres tanker..

På forhånd - tak! 

Anonym skriver:

Godaften, kære kvinder.
Situationen er den, at jeg brændende ønsker at "få lagt låg på", og blive forlovet med min dejlige kæreste og far til vores fælles børn.
Vi har været sammen i 6 år, og jeg ønsker at dele resten af mit liv med ham.
Jeg har smidt en million hints til ham, men min søde kæreste, er så absolut ikke romantisk anlagt, og for at være helt ærligt, så tror jeg ikke at han har et brændende ønske omkring bryllup mv - det er vidst "bare" mig der drømmer om det hvide kirkebryllup.
Han vil gerne giftes, men han synes det er "så forbandet dyrt".. Desuden så tror jeg han er så tilpas uromantisk og genert (han er håndværker :-D ), at det der med frieri ligger laaaangt ude i fremtiden.
Jeg har så gået og overvejet lidt, om jeg selv skulle tage at gøre noget her? 
Skal jeg fri? Er det for ny-moderne-agtigt? 
Altså, altså :-)
Kom gerne med jeres erfaringer (hvis nogle af jer har været ude for noget lignende), eller blot jeres tanker..

På forhånd - tak! 

Personligt er jeg så gammeldags, at havde min mand ikke friet, så var vi aldrig blevet gift. Jeg synes det er lidt uromantisk, når kvinden frier, såfremt det dækker over, at manden faktisk ikke ønsker et bryllup.

Men tror da, at flere og flere kvinder frier. er der ikke også en dato, hvor det er kutyme, at kvinden frier?

female skriver:

Personligt er jeg så gammeldags, at havde min mand ikke friet, så var vi aldrig blevet gift. Jeg synes det er lidt uromantisk, når kvinden frier, såfremt det dækker over, at manden faktisk ikke ønsker et bryllup.

Men tror da, at flere og flere kvinder frier. er der ikke også en dato, hvor det er kutyme, at kvinden frier?

Jeg aner det ikke, men jeg har netop selv den tanke, at jeg muligvis er for gammeldags til at gøre det selv!
Jeg synes det virker helt forkert, og ærligt talt, så ved jeg slet ikke om min romantiske forestilling omkring en forlovelse ikke bare falder totalt til jorden, hvis jeg frier!
Suk suk suk.. 
Men det er jo ikke engang fordi han ikke ønsker at blive gift med mig - han har bare absolut ikke samme ønsker som jeg. 

First world problems

Kvinder må ifølge gammel skik fri til manden den 24. Februar det år der er skudår (da det er denne dag der er sat ekstra ind og normalt ikke eksistere) hvis manden siger nej skal han give kvinden jeg ved ikke hvor mange hvide handsker - noget man kunne læse op på

 Jeg friede seæv til min mand den 15. Februar og vi blev gift året efter - vi har til gengæld en sjov og sød historie at fortælle ungerne når de bliver store 

Jegkiggerpåfugle skriver:

Kvinder må ifølge gammel skik fri til manden den 24. Februar det år der er skudår (da det er denne dag der er sat ekstra ind og normalt ikke eksistere) hvis manden siger nej skal han give kvinden jeg ved ikke hvor mange hvide handsker - noget man kunne læse op på

 Jeg friede seæv til min mand den 15. Februar og vi blev gift året efter - vi har til gengæld en sjov og sød historie at fortælle ungerne når de bliver store 

Haha.. Det lyder fjollet!
Uh - fortæl fortæl - hvordan gjorde du, hvorfor valgte du at gøre det osv osv osv?

Jegkiggerpåfugle skriver:

Kvinder må ifølge gammel skik fri til manden den 24. Februar det år der er skudår (da det er denne dag der er sat ekstra ind og normalt ikke eksistere) hvis manden siger nej skal han give kvinden jeg ved ikke hvor mange hvide handsker - noget man kunne læse op på

 Jeg friede seæv til min mand den 15. Februar og vi blev gift året efter - vi har til gengæld en sjov og sød historie at fortælle ungerne når de bliver store 

Det er den 29. Februar  - bare så ts ikke frier den forkerte dag 

Jeg ville da bare sige det lige ud til manden, i stedet for alt det andet. 

Bare spørge om han ville forloves og på sigt blive gift. 

Bom slut, det er da absolut det nemmeste at sige tingene ligeud, i stedet for at lave hint/stik piller

Kan det være at det, at du har smidt en million hints i hovedet på ham har gjort han er gået i baglås? Kan måske være han gerne vil fri til dig, men på hans måde og når han synes det er rigtigt timet og ikke fordi du har mast på - og derfor kan sige at det kun var din skyld det skete?

Sådan synes jeg gerne det plejer at være med mænd - de skal sgu nok selv bestemme 

Så måske er strategien at du helt lader det ligge, måske et år, ikke et ord om noget. Ved det bliver svært! Men se om det ikke får ham til at tænke lidt over tingene 

Min mand har og bliver aldrig romantisk - tror det ligger til de fleste mænd (min er en dejlig jysk bonderøv) så jeg tog ham på sengen, helt bogstaveligt.

han var netop kommet hjem fra skiferie og jeg havde virkelig savnet ham - havde fortalt min kusine min plan og hun var på daværende tidspunkt kærester med hans kammerat - de skulle i byen i weekenden og fik han nu for meget at drikke kunne det være han fortalte eller sagde noget om min plan til min mand. 

Jeg kravlet ud af sengen og sidder ved siden af den og siger: "vil du gifte dig med mig?" Og han er ved at falde i søvn og svare: "tager du pis på mig?" Og jeg siger så "nej jeg mener det, vil du gifte dig med mig?" Han er vågen og kigger på mig og siger "måske!" Og jeg går jo næsten helt bananas og skriger nærmest "man kan ikke svare måske til så vigtigt et spørgsmål, enten er det ja eller også er det nej!!!" Han svare så med et glimt i øjet: "måske kan jeg godt lokkes til at sige ja" - dagen efter var vi nede og vælge Ringe til hinanden 

Morogbarn skriver:

Det er den 29. Februar  - bare så ts ikke frier den forkerte dag 

http://m.bt.dk/?redirect=www.bt.dk/danmark/i-dag-maa-kvinder-fri-til-maend&

Den er god nok det er den 24. - selvom det burde være indlysende den 29. Da det er ekstradagen i kaldenderen