Eksperthjælp: 9 MÅNEDER,er der manglende tilknytning?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.668 visninger
0 svar
0 synes godt om
12. februar 2015

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth.

Min søn på 9 mdr er startet i dagpleje her 1 februar.. Der er dog en ting der går mig meget på, og som undrer mig meget.

Når jeg afleverer ham om morgenen, kysser jeg ham farvel og vinker, men Marius reagerer slet ikke - fortrækker ikke en mine.

Når jeg kommer for at hente ham og vil sige hej, ænser han mig ikke - uanset hvad jeg gør, han vil hellere lege videre eller hvad han er i gang med. Nogengange kravler han hen til mig og vil op, men han kigger slet ikke på mig eller smiler til mig eller noget...

Det bekymrer mig utroligt meget - har han mon en dårlig tilknytning? :-( Han har heller ingen tegn på seperationsangst udenfor dagplejen. Jeg ville kunne aflevere ham til hvem som helst fremmed og gå, uden han sagde en lyd...

Bør jeg være bekymret?

Det skal siges at han er MEGET glad for at være i dagplejen. Det er en virkelig glad dreng jeg henter hver dag, og han elsker at der sker noget omkring ham, og han mærke på ham at han er træt på en helt anden måde end når jeg har ham herhjemme, så det er jo dejligt, og mange siger: nyd dog at han ikke skriger når du går!" - og det ville jeg også gerne, men det er svært når han ikke engang viser glæde over at se mig når jeg kommer tilbage igen... det samme sker herhjemme hvis far har passet - han er ligeglad
Øv hvor er jeg bekymret og har dårlig samvittighed over hvis han ikke føler sig ordentligt knyttet til mig

Så ja: Bør jeg være bekymret?



Lisbeths svar

Hej !

Det er tungt når ens lille barn starter i pasning . Selvom du ønsker det skal gå godt, så ville du ønske, han viste glæde, når du kom og hentede.

Jeg tror, han er fyldt så meget op af kærlighed, nærvær, tryghed og tillid( fra og af jer derhjemme) , at han er klar til at give slip på dig og kaste sig over nye udfordringer .

Det lyder sådan på din beskrivelse.

Det er godt han er så glad for dagplejen ,at han stadig er i gang med at lege ,når du kommer for at hente.

Han viser dig, han er glad for at se dig, når han kravler hen til dig.

Det er hans måde at sige : hej mor, dejligt du er her, jeg skal lige op til dig, mærke dig og så kan jeg lege lidt igen.

Hans tilknytning til dig er fin, ellers ville han ikke kunne være så tryg og glad.

Jeg tror I har ramt det helt perfekte tidspunkt for ham at starte i dagpleje, og heldigvis er det en kompetent dagplejemor som giver ham det, han har brug for.

Når han er så glad i og for dagplejen smitter det af hjemme hos dig, som du også beskriver.

De allerfleste børn nyder at være sammen med andre børn.

Forsøg at slippe din bekymring og nyd ham fortsat i rigt mål.

Held og lykke fortsat.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.