Jeg er forsat anonym (:
Jeg er nu rundet 11+4 lige om lidt 12+0 og glæder mig som en sindsyg!
Jeg har en lille trold på 2 år og efterfølgende mistet 3 gange, så er meget bevist om min krop og tanker.
Tænker der sidder flere som mig bag skærmen, med tanker og tvivl. Derfor vil jeg dele mine.
Jeg kommer løbende til scanning og så sent som i torsdags var alt som det skulle være, der var både liv og glade dage. Men på trods af dette er der stadig millioner af frygt og tanker om spontan abort.
Jeg mærker intet til graviditeten som sådan, maven er allerede vokset og kan ikke skjule jeg er gravid.
Jeg har murren og ømhed i hele underlivet. Lidt som når man har holdt sig for længe og blæren bliver øm /:
humøret er helt hen i vejret, skiftevis sur-glad.
HVORDAN HAR I ANDRE DET?
Anmeld
