Herhjemme skal knægten spørger om han må bruge iPaden. Se tv eller lignende. Men det har heller aldrig været et problem. Han har fra han var ca. 2½-3 år kunne lege fint selv. Ikke i lange perioder, men alligevel er han oppe på en times tid, hvis han virkelig er fordybbet i noget.
MEN før det kunne han ikke lege selv. Her var det mig der altid aktiverede ham. Han vidste reelt ikke hvordan han skulle lege uden mig. Han var jo ikke vant til andet.
Jeg fik en fødselsdepression med ham, og følte hele tiden at jeg skulle kompensere for det, og derved lege med ham i al den tid han var hjemme og vågen. Jge gik ned med stress! Ikke kun pga legen, men fordi jeg også havde et fuldtidsarbejde som jeg også følte jeg skulle være 100% på med.
Nå men hvad jeg ville med det, var at der skulle en psykolog til at få mig til at indse, at det er mig der skal lære min søn at lege selv. Det tog lidt tid, hvor han hev i mit bukseben, græd og virkelig bare sad og surmulede i et hjørne.
Men pludselig begyndte han at lege selv, og nu er der ingen problemer med det. Selvf. kan jeg ikke forvente at han leger selv i flere timer, da han kun er 3½ nu, men han gør det, og han får meget ud af det.
Han har så først for alvor begyndt at bruge iPaden/Tv efter han blev 2½, ikke et bevist valg, det har bare aldrig interesseret ham. Så derfor er det som sagt ikke et problem herhjemme. Så ved ikke om det er et afhængighedsproblem, eller om det rent faktisk er fordi hun ikke ved hvad hun skal lave.
Måske hvis du tog det væk i perioder og så lod hende sidde der surmulende i noget tid om dagen, at hun pludselig begynder at finde ting at lege med?
Anmeld
