Forældremyndighed

Hej allesammen, Jeg skriver egentlig på en venindes vegne.. Hun står i den situation at hun er gravid, og er single. Faren ved godt hun er gravid, og vil også gerne være en del af det her barns liv, når den nu engang kommer til verden.. MEN hun vil allerhelst gå igennem det her alene, da de ikke er sammen mere, og hun mener at det bliver for hårdt for hende, og barnet hvis han skal være en del af dens liv, når de hverken bor sammen eller er kærester. Så var det jeg kom i tanke om, er der et eller andet man kan gøre, eller søge om? Altså så hun kan få fuld forældre myndighed over den bette, og han ingenting får med den at gøre? Eller er det bare sådan det er at han også bliver en del af dens liv? 
Altså jeg ved godt hun kommer til at få det meste af forældremyndigheden uanset hvad, så længe de ikke er gift..

Men hun er meget desperat efter af få gode råd, da det allerede nu ødelægger hende, at han faktisk er lidt et svin overfor hende.. 

Håber der er nogle fantastiske mødre/kommende mødre der kan gøre os lidt klogere!

han skal ho fra skrive sig forældre myndigheden ... 

Men undskyld hvordan kan man bare tro man kan afskrive en far ?? 

Jeg forstår virkwlig ikke man kan tro at denne far intet må have med barnet at gøre fordi hun ikke ønsker der , så skulle hun nøk vælge ikke at få børn med ham .. 

Uanset hvad har han ret til barnet lige så vel som hun har , han skal selv fraskrive sig ikke at have noget med det at gøre på skrift hvis det er , ellers må hun acceptere at dele . Nu kommer baby jo ikke til at være alene med far fra dag et da baby er afhængig af mor , men mor skal se far pg arbejde sammen med far i 18 år .. 

Vil han se sit barn skal han sådan set bare gå til statsforvaltningen og søge om det.
Om hun automatisk får den fulde forældremyndighed afhænger af et par faktorer, har det boet sammen inden for 10 måneder inden fødslen osv. men selvom hun skulle få den fulde forældremyndighed har han stadig ret til samvær, og det vil han også få, hvis han går til statsforvaltningen og søger om det, og så kan din veninde stille sig på bagben nok så meget, det får hun intet ud af. 
Men føj hvor er hun da egoistisk din veninde, ja føj siger jeg bare! 

hvis man er så egoitisk som hun lyder så burde hun dælme overveje slet ikke at få barnet...

at holde en far væk fra sit barn fordi mor synes det er nemmere uden ham og ikke vil dele, er SATME egoistisk.. og skriger langt væk at hun udelukkende tænker på egne behov og bestemt ikke barnets....

folk egoistiske og selvcentrerede væremåde kan sku stadig mærkelig nok ryste mig...

hejmeddig10 skriver:

Hej allesammen, Jeg skriver egentlig på en venindes vegne.. Hun står i den situation at hun er gravid, og er single. Faren ved godt hun er gravid, og vil også gerne være en del af det her barns liv, når den nu engang kommer til verden.. MEN hun vil allerhelst gå igennem det her alene, da de ikke er sammen mere, og hun mener at det bliver for hårdt for hende, og barnet hvis han skal være en del af dens liv, når de hverken bor sammen eller er kærester. Så var det jeg kom i tanke om, er der et eller andet man kan gøre, eller søge om? Altså så hun kan få fuld forældre myndighed over den bette, og han ingenting får med den at gøre? Eller er det bare sådan det er at han også bliver en del af dens liv? 
Altså jeg ved godt hun kommer til at få det meste af forældremyndigheden uanset hvad, så længe de ikke er gift..

Men hun er meget desperat efter af få gode råd, da det allerede nu ødelægger hende, at han faktisk er lidt et svin overfor hende.. 

Håber der er nogle fantastiske mødre/kommende mødre der kan gøre os lidt klogere!

Hvis hun ikke vil have noget med manden at gøre, skal hun ikke få barn med ham, for det binder sku dem sammen, og han har ret til at se barnet, hvis han vil.. og jeg synes sku det er mere synd for barnet, at dens mor ikke vil lade den se faren. Et barn har ret til en far hvis der er en. 

Så selvfølgelig bliver han en del af barnets liv, hvis han ønsker det, men hun kan sikkert godt få forældremyndighed en, hvis de ikke har boet sammen(og nogle andre ting mener  jeg) 

Jrg ville råde dig til at snakke med hende, at hun skal se ud over sin egen næsetip og tænke på sit barn, og barnets fremtid. Og i stedet for at starte en krig, så faktislk være den voksne og få et samarbejde igang, for barnet s skyld. 

hejmeddig10 skriver:

Hej allesammen, Jeg skriver egentlig på en venindes vegne.. Hun står i den situation at hun er gravid, og er single. Faren ved godt hun er gravid, og vil også gerne være en del af det her barns liv, når den nu engang kommer til verden.. MEN hun vil allerhelst gå igennem det her alene, da de ikke er sammen mere, og hun mener at det bliver for hårdt for hende, og barnet hvis han skal være en del af dens liv, når de hverken bor sammen eller er kærester. Så var det jeg kom i tanke om, er der et eller andet man kan gøre, eller søge om? Altså så hun kan få fuld forældre myndighed over den bette, og han ingenting får med den at gøre? Eller er det bare sådan det er at han også bliver en del af dens liv? 
Altså jeg ved godt hun kommer til at få det meste af forældremyndigheden uanset hvad, så længe de ikke er gift..

Men hun er meget desperat efter af få gode råd, da det allerede nu ødelægger hende, at han faktisk er lidt et svin overfor hende.. 

Håber der er nogle fantastiske mødre/kommende mødre der kan gøre os lidt klogere!

Selvfølgelig bliver det hårdt for  hende, men det er nu engang den situation hun selv har sat sig i. Som forælder bliver man nødt til at sætte sit barns tarv først. Jeg ved ikke hvad der får en mor (eller far) til at tro den anden part er fuldstændig ligegyldig for barnets trivsel og identitet. Det er de to vigtigste personer i et barns liv, det  vil have store negative konsekvenser hvis hun vælger at fratage barnet fra sin far. Jeg ved godt der findes undtagelser, men i mit univers skal der være vægtige grunde til at fratage barnet den ene forælder. At forældrerne ikke kan enes er  ikke en vægtig grund. Det kan godt være han er det største svin overfor hende, men det er ikke ensbetydende med at han bliver en dårlig far. 

Selvom din veninde får fuld forældremyndighed så er det ikke det samme som at faderen ikke har ret til at se sit barn. Hvis han ellers er velfungerende så vil han have ret til en form for kontakt til barnet, hvis han altså selv ønsker det. 

Jeg håber din veninde kommer til fornuft. 

Hej allesammen, Jeg skriver egentlig på en venindes vegne.. Hun står i den situation at hun er gravid, og er single. Faren ved godt hun er gravid, og vil også gerne være en del af det her barns liv, når den nu engang kommer til verden.. MEN hun vil allerhelst gå igennem det her alene, da de ikke er sammen mere, og hun mener at det bliver for hårdt for hende, og barnet hvis han skal være en del af dens liv, når de hverken bor sammen eller er kærester. Så var det jeg kom i tanke om, er der et eller andet man kan gøre, eller søge om? Altså så hun kan få fuld forældre myndighed over den bette, og han ingenting får med den at gøre? Eller er det bare sådan det er at han også bliver en del af dens liv? 
Altså jeg ved godt hun kommer til at få det meste af forældremyndigheden uanset hvad, så længe de ikke er gift..

Men hun er meget desperat efter af få gode råd, da det allerede nu ødelægger hende, at han faktisk er lidt et svin overfor hende.. 

Håber der er nogle fantastiske mødre/kommende mødre der kan gøre os lidt klogere!

Altså hun kan på ingen måde afholde en far fra at se sit barn, hvis faren ønsker samvær. Heller ikke selvom hun ikke bryder sig om ham.

Og det er også helt forrykt at hun vil holde barnet fra en far der vil det, bare fordi hun synes det ville være nemmere uden ham.

Hvis de har boet sammen 10 måneder inden fødslen kommer de til at have 50/50 forældremyndighed,  det har intet at gøre med om de var gift..

Selv hvis de ikke har fælles forældremyndighed så kan han søges om fælles og medmindre der er en meget gyldig grund kan den nemt blive delt til fælles. 

Din veninde skal virkelig tage sig sammen, den opførsel og opfattelse af at hun ejer barnet fordi hun har det i maven i 9 måneder, giver anledning til krig imellem mor og far.. og om hun vil det eller ej så er det barnet der bliver sorte per, gidsel pg våben i alt det her.

Din veninde skal sætte sig ned og få ind i hovedet at hun skal have tæt samarbejde med denne mand i 18 år og det bedste for barnet er at begge forældre ser på barnets behov. Og især her i starten, for manden skal med stor sandsynlighed have samvær i hendes lejlighed indtil barnet er stort nok til ikke og have mor i nærheden hele tiden.

Hun har selv ret til at bestemme om far skal med til fødsel, men resten af tiden skal hun samarbejde med faren til hendes barn. 

hejmeddig10 skriver:

Hej allesammen, Jeg skriver egentlig på en venindes vegne.. Hun står i den situation at hun er gravid, og er single. Faren ved godt hun er gravid, og vil også gerne være en del af det her barns liv, når den nu engang kommer til verden.. MEN hun vil allerhelst gå igennem det her alene, da de ikke er sammen mere, og hun mener at det bliver for hårdt for hende, og barnet hvis han skal være en del af dens liv, når de hverken bor sammen eller er kærester. Så var det jeg kom i tanke om, er der et eller andet man kan gøre, eller søge om? Altså så hun kan få fuld forældre myndighed over den bette, og han ingenting får med den at gøre? Eller er det bare sådan det er at han også bliver en del af dens liv? 
Altså jeg ved godt hun kommer til at få det meste af forældremyndigheden uanset hvad, så længe de ikke er gift..

Men hun er meget desperat efter af få gode råd, da det allerede nu ødelægger hende, at han faktisk er lidt et svin overfor hende.. 

Håber der er nogle fantastiske mødre/kommende mødre der kan gøre os lidt klogere!

Hvis ikke de har boet sammen inden barnet kommer til får hun fuld forældremyndighed som udgangspunkt .  MEN det betyder ikke faren ikke får ret til samvær på et tidspunkt.  Og jeg ville ALDRIG  røve mit barn fra at lære sin far at kende. Det kan man simpelthen ikke være bekendt under normale omstændigheder og slet ikke når faderen gerne vil. Det er egoistisk  og kan give problemer når barnet bliver ældre. 

hejmeddig10 skriver:

Hej allesammen, Jeg skriver egentlig på en venindes vegne.. Hun står i den situation at hun er gravid, og er single. Faren ved godt hun er gravid, og vil også gerne være en del af det her barns liv, når den nu engang kommer til verden.. MEN hun vil allerhelst gå igennem det her alene, da de ikke er sammen mere, og hun mener at det bliver for hårdt for hende, og barnet hvis han skal være en del af dens liv, når de hverken bor sammen eller er kærester. Så var det jeg kom i tanke om, er der et eller andet man kan gøre, eller søge om? Altså så hun kan få fuld forældre myndighed over den bette, og han ingenting får med den at gøre? Eller er det bare sådan det er at han også bliver en del af dens liv? 
Altså jeg ved godt hun kommer til at få det meste af forældremyndigheden uanset hvad, så længe de ikke er gift..

Men hun er meget desperat efter af få gode råd, da det allerede nu ødelægger hende, at han faktisk er lidt et svin overfor hende.. 

Håber der er nogle fantastiske mødre/kommende mødre der kan gøre os lidt klogere!

Hvis de ikke har boet sammen , jeg mener det er 10 måneder, før fødslen, så får hun automatisk den fulde forældremyndighed - måske skal hun søge om det, eller skrive under på et eller andet før fødslen (det gjorde min veninde).. Men jeg vil anbefale at hun kraftigt overvejer mht farens indflydelse.

Når baby er lille er det selvklart hende der er primær omsorgsperson - men han har altså stadig alle rettigheder til samvær, trods det at hun har fuld forældremyndighed. Med mindre han har været ekstrem voldelig overfor hende/barnet, og været i fængsel en stor del af sit liv (eller stadigvæk er)... Samvær og forældremyndighed er to forskellige sager.

Held og lykke til hende. Håber hun vil lade barnet beholde sine rettigheder om en far - såfremt faren er god nok på bunden.