hvordan skal jeg tackle det??

hej

jeg blev ringet op af sundhedsplejersken i fredags... min datter på 7 år havde været til tjek og sundhedsplejersken er bekymret for hendes vægt... hun har altid været en spinkel pige og selvom vi ikke spiser fedtfattigt mad og hun spiser godt, så bliver hun ved med at tabe sig... jeg fik så nogen råd til hvad vi kan gøre..

det er egentlig ikke mit dilemma... dilemmaet er at jeg i hemmelighed har bedt SP om at snakke med min datter om der er noget som går hende på fordi hun tit har mavepine... SP fortalte mig så at de havde haft en snak og min datter havde fortalt at hun er ked af at hendes lillesøster altid driller og er efter hende og at hendes far ikke gør noget ved det (vi har 7/7 ordning)... jeg tog en snak med min store datter for hun skal ikke gå og være ked af det... min store datter fortalte så at det er hos far at 'lillesøster' er efter hende og at hun kun kan lide 'lillesøster' når de er hos mig for der er hun sød ved hende... hun fortalte endvidere at når de er hos deres far, så er det den store som får skylden for ALT.. også det som lillesøster gør... og det er faktisk den store som er mest artig... jeg går og samler ting sammen til at søge den fulde forældremyndighed fordi der er mange ting ved min x som gør at han ødelægger børnene... men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe den store... vil så gerne hjælpe fordi det ikke kan være rigtigt at hun skal være ked hver 2. uge... det skær mig i hjertet... jeg føler mig magtesløs fordi jeg ved at det ikke nytter at snakke med min x om det... han har altid ment at jeg skal blande mig udenom hans måde at opdrage på og han har altid ment at det er mig der er forkert på den mht. opdragelse (på trods af at op til flere har fortalt at de bedst kan li at være sammen med pigerne når de er hos mig)... når jeg prøver at foreslå nogen så siver den ind af det ene øre og ud af det andet... og så får jeg svaret "ja ja" mens han nikker...

SP fortalte også at min store datter er meget fintfølende og skrøbelig... det er nærmest som om at hun vender sig om og siger undskyld hvis nogen pisser hende op og ned af ryggen... hun er nærmest undskyldende for sin eksistens... fortalte ham her i går at vi skal prøve at ruste hende lidt til at kunne klare sig og så var svaret bare "aha??" og så vendte han ryggen til og gik sin vej

HJÆLP... hvad skal eg stille op?? jeg kan jo sagtens sige til den lille at hun skal være sød overfor sin søster men når de er ved deres far, så ved hun at jeg ikke er der til at kunne holde øje... hvad kan jeg gøre for at hjælpe den store?? og hvorfor er den lille (5 år) en person det ene sted og en anden person det andet sted??

Anonym skriver:

hej

jeg blev ringet op af sundhedsplejersken i fredags... min datter på 7 år havde været til tjek og sundhedsplejersken er bekymret for hendes vægt... hun har altid været en spinkel pige og selvom vi ikke spiser fedtfattigt mad og hun spiser godt, så bliver hun ved med at tabe sig... jeg fik så nogen råd til hvad vi kan gøre..

det er egentlig ikke mit dilemma... dilemmaet er at jeg i hemmelighed har bedt SP om at snakke med min datter om der er noget som går hende på fordi hun tit har mavepine... SP fortalte mig så at de havde haft en snak og min datter havde fortalt at hun er ked af at hendes lillesøster altid driller og er efter hende og at hendes far ikke gør noget ved det (vi har 7/7 ordning)... jeg tog en snak med min store datter for hun skal ikke gå og være ked af det... min store datter fortalte så at det er hos far at 'lillesøster' er efter hende og at hun kun kan lide 'lillesøster' når de er hos mig for der er hun sød ved hende... hun fortalte endvidere at når de er hos deres far, så er det den store som får skylden for ALT.. også det som lillesøster gør... og det er faktisk den store som er mest artig... jeg går og samler ting sammen til at søge den fulde forældremyndighed fordi der er mange ting ved min x som gør at han ødelægger børnene... men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe den store... vil så gerne hjælpe fordi det ikke kan være rigtigt at hun skal være ked hver 2. uge... det skær mig i hjertet... jeg føler mig magtesløs fordi jeg ved at det ikke nytter at snakke med min x om det... han har altid ment at jeg skal blande mig udenom hans måde at opdrage på og han har altid ment at det er mig der er forkert på den mht. opdragelse (på trods af at op til flere har fortalt at de bedst kan li at være sammen med pigerne når de er hos mig)... når jeg prøver at foreslå nogen så siver den ind af det ene øre og ud af det andet... og så får jeg svaret "ja ja" mens han nikker...

SP fortalte også at min store datter er meget fintfølende og skrøbelig... det er nærmest som om at hun vender sig om og siger undskyld hvis nogen pisser hende op og ned af ryggen... hun er nærmest undskyldende for sin eksistens... fortalte ham her i går at vi skal prøve at ruste hende lidt til at kunne klare sig og så var svaret bare "aha??" og så vendte han ryggen til og gik sin vej

HJÆLP... hvad skal eg stille op?? jeg kan jo sagtens sige til den lille at hun skal være sød overfor sin søster men når de er ved deres far, så ved hun at jeg ikke er der til at kunne holde øje... hvad kan jeg gøre for at hjælpe den store?? og hvorfor er den lille (5 år) en person det ene sted og en anden person det andet sted??

Få sundhedsplejersken til at snakke med far?

bare et forsiiigtigt pip..

er du sikker på den 7 årige ikke opfanger din irretation på faderen? du skriver "du samler sammen så du kan få forældremyndigheden".. de opfanger SÅ nemt og jeg mærkede selv på egen krop hvordan min ældeste datter reagerede da jeg havde det skidt/var presset/typisk efter skilsmisse situation.

jeg pejer ingen fingre! men mærk efter og kig objektivt om hvordan det hele forgår, også hjemme hos dig. mavepine kan sagtnes komme af lillesøster meeen hvis der slet ikke er noget hos dig med dril og lillesøster? så kan det nemt være en projektion af noget andet der nager hende men som hun ikke kan sætte ord på.

Hej !

Får lyst til at give et lille råd. jeg har ofte siddet med børn til sundhedssamtaler, hvor der er flere problemer som kan give ondt i maven og mistrivsel.

Det er også svært når far og dig ikke oplever problemerne på samme måde.

Du kan ikke ændre far, alligevel kan du gøre noget. Din store datter skal styrkes i at sige stop til den lille.

Lær hende at hæve stemmen og sige stop. med sit kropsudtryk og stemme vise,at nu er det nok, her går min grænse..

I kan øve med, hun skal stoppe dig når du går imod hende. Hun skal få dig til at stoppe ved at sige højt ; STOP;. du må ikke redde hende. du skal se, hun mener det.

Det er en enkel øvelse, som kan hjælpe et barn med at sætte grænser overfor søskende, andre børn , forældre og voksne.

Omvendt skal du også være bevidst om at respektere hendes grænser, uanset hvor svage de er.

Held og lykke med træningen.