Eksperthjælp: 9 måneder har svært ved at tygge maden.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.240 visninger
0 svar
0 synes godt om
2. februar 2015

Lisbeth Jess

Hej lisbeth.
Jeg har en søn som bliver 9 mdr her d. 6, og vi kæmper en kamp med maden. Han har altid været småtspisende men har ellers taget fint på, så det har været okay. Lige indtil for 14 dage siden hvor vi blev indlagt fordi han pludselig havde tabt næsten 1 kg. Han tog det dog hurtigt på igen, og vi blev udskrevet. Han vil super gerne spise, han er bare ikke særlig god til det. Alt mad i stykker, både små rugbrødshapsere kartoffel osv bliver suttet lidt på, og derefter spyttet ud. Han tygger og synker det ikke. Derfor får han stadig mos og grød efter hvert måltid så han har en chance for at blive mæt. Det undrer mig at han ikke kan finde ud af at spise mad i stykker endnu? På puh kom der en ergoterapeut der skulle se ham spise, og der tyggede han selvfølgelig sin rugbrød- det er klart! ?? og hendes konklusion var at han havde alle forudsætninger for at lære at spise. Hans motorik fejler intet siger hun.

Er det normalt at de er SÅ længe om at lære at tygge? Han kan heller ikke finde ud af at drikke af kop eller tudkop og nu har han givet op og vil slet ikke forsøge. Hvordan skal jeg få ham til at ville drikke at koppen?

På forhånd tak.



Lisbeths svar

Hej !
Sikke en forskrækkelse at han tabte sig så meget. Godt han nu er i trivsel igen.
Det med mad kan virkelig gøre en mor og far bekymret. For hvorfor vil han ikke spise.
Heldigvis er han checket af en ergoterapeut, og hun tygger o.k. når hun ser det.

Det er almindeligt at børn kan være længe om at lære at spise anden mad .Han skal nok lære det.
Hav tillid til at alt er ok, og lad ham spise det han kan.

Han mærker din bekymring. Hav tålmodighed med ham, han har brug for tid til at lære det

Jeg tror, du skal give bonde brød i stedet for rugbrød. det opløses hurtigere. Små bitte hapser, som han selv kan putte i munden.

Når han får aftensmad, lad ham selv tage maden. mos kartofler og grøntsager og kød og lad ham bruge en ske eller sine fingre. , så kan du putte en skefuld indimellem.
Det sviner, alligevel er det en god ting at lade ham selv.

At undersøge ved at putte i munden, det gør alle babyer.

M.h.t. koppen lad den hvile et stykke tid, han skal nok lære det.

Alternativt kan du lade ham drikke af et sugerør. det kan mange babyer klare. Sørg for at det der er i koppen har en god smag, så han bliver motiveret.

Enten MME eller frugtsaft

Når han opdager det smager godt, vil kan sikkert selv række ud efter koppen, og lad ham endelig.

Håber dette giver lidt ro.

Fortsat held og lykke med ham og spiseriet. Det skal nok gå godt.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.