Manden tager behandling/udredning tungt

Hej alle,

Min kæreste og jeg skal til forsamtale i denne uge. Vi har nu prøvet et år uden gevinst.

Han er af den overbevisning at vi sagtes kan blive gravide naturligt det taget bare lidt længere tid.

Jeg selv er nervøs for vi fejler noget som gør vi slet ikke kan blive gravide selv og derfor spilder tiden vil at blive ved med at prøve selv.

Vi har derfor aftalt at blive udredt og tage til forsamtalen og se hvilke svar det giver os og så tage den derfra. Hvis vi intet fejler kan vi prøve på egen hånd igen har vi snakket om. Ellers må vi se hvad de siger og tage den derfra.

Vi har haft en god snak om det hele, min kæreste kan slet ikke klare sygehuse og at skulle ind i et system, jeg selv søger en forklaring og vil gøre det det kræver for ønskebarnet (det vil han også, han kan bare ikke indse at vi måske ikke kan få børn selv)

Hver gang jeg har sagt, vi skal lige have udfyldt spørgeskemaerne, husk urinprøven osv og at han skulle få fri til at aflevere sædprøve så er han blevet sur.

Ved ikke hvad jeg skal gøre, aflevere urinprøven for ham, tager med ud og aflevere sædprøven osv. for at gøre det nemmere for ham.

Men synes bare det er op af bakke.

Nogen der har prøvet noget ligende med deres kæreste/mand (at han ikke kan klare behandlingsverdenen, bliver let sur når noget omkring det bliver omtalt eller ikke tænker tanken at måske vi bare ikke kan få børn uden hjælp)?

Tror det handler om stolthed .men min mand har slet ikke reageret så voldsomt.  Heller ikke da vi fandt ud af han var årsagen hos os. Kan du ikke aflevere for ham ? Som jeg husker det ( er 4 år siden snart ) gjorde manden det i en beholder og jeg kørte ned og afleverede

l.kjoeller skriver:

Tror det handler om stolthed .men min mand har slet ikke reageret så voldsomt.  Heller ikke da vi fandt ud af han var årsagen hos os. Kan du ikke aflevere for ham ? Som jeg husker det ( er 4 år siden snart ) gjorde manden det i en beholder og jeg kørte ned og afleverede

Jo jeg kan saftens aflevere for ham, men jeg har ikke kørekort og den skal afleveres inden for en time, vi bor 25 min fra stedet så det er nødvendigt at han tager fri og kører med. Han møder kl. 7 og den skal afleveres kl. 8.

Har en dag snakkes med ham hvordan han havde det med sædprøven, det var ikke det men mere det med sygehus og behandling = sygdom, han har ikke været på sygehuse så meget jeg ved så ved ikke helt hvad der trykker. 

F.eks også da jeg viste ham papiret hvor han skal skrive under på at barnet er hans trods jeg bliver kunstig befrugtet. Da stejlede han helt at det var jo slet ikke på tale (han troede kunstig befrugtning var donorsæd) Men det er også svært når vi har snakket om hvis vi intet fejler vil vi gerne prøve lidt selv (her virker det som om det ikke er en mulighed pga. Vi allerede skal tage stilling til det andet) 

Lyder til der stikker noget under ja. Forhåbentlig vil han efter samtalen være  tryg. Barnet er jo 100% jeres stadig og nu skal i jo først have svar. 

l.kjoeller skriver:

Lyder til der stikker noget under ja. Forhåbentlig vil han efter samtalen være  tryg. Barnet er jo 100% jeres stadig og nu skal i jo først have svar. 

Ja håber vi får en god oplevelse med samtalen og han bliver mere tryg og måske forstå at ikke alle kan få børn uden hjælp og at det er os der bestemmer hvad vi vil og tidsrammen.