Hvordan skal jeg reagerer?

hej derude  

jeg har valgt at være anonym da situationen er følsom. 

Jeg har en veninde jeg har kendt i mange år (+10) vi har fået børn ca samtidig, så hendes dreng er lige 3 mdr ældre en min (min er snart 4 hendes er 4) 

I dag passer jeg hendes dreng og vi leger alle 3 en leg (min søn, ham og jeg) hvor vi danser (fagter til musik)  og da jeg siger så skal vi have armene langt op over hovedet (strækker selv min arm i en hurtig bevægelse op i luften ) skriger han pludselig højt og kaster sig tilbage, jeg trykker straks stop på musikken og sætter mig ned til ham, men han krabber sig væk fra mig, mens hen skriger. Jeg vælger at blive siddende helt stille på gulvet og sige han bare kan komme hen til mig når han har lyst (tænker på det tidspunkt han blev forskrækket) efter et ret langt stykke tid, kommer han hen til mig, men da jeg vil ligge armene om ham kaster han sig væk igen og skriger. 

Efter et endnu længere stykke tid, kommer han hen og sidder hos mig og jeg vælger slet ikke at røre mig, han masser sig virkelig indtil mig (altså på grænsen til det gjorde ondt på mig) , og da jeg spørger om han blev forskrækket, svarer han, "min mor slår mig"  jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, og ender med at sige det var da ikke så godt, gør hun det tit? Ja svarer han og græder igen  jeg sidder bare lige så stille og aer ham, og vugger ham blidt, aner ikke hvad jeg dog skal stille op til sidst leger han med min dreng og de hygger  

resten af aftnen gik fint og han er nu puttet, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, er det bare hjemve der gør han reagere og siger sådan? Han har aldrig gjort det før og jeg har passet ham ca 2 gange om mdr minimum 1 overnatning hver gang siden han var 13 mdr og han har aldrig sagt sådan noget før, Er der noget om snakken? Det kan jeg slet ikke forstille mig min veninde gøre, hun er så blid og rolig, men jeg kan jo ikke se alt, skal jeg snakke med hende, børnehaven eller noget helt andet 

Årh hjælp, hvad gør jeg? 

Anonym skriver:

hej derude  

jeg har valgt at være anonym da situationen er følsom. 

Jeg har en veninde jeg har kendt i mange år (+10) vi har fået børn ca samtidig, så hendes dreng er lige 3 mdr ældre en min (min er snart 4 hendes er 4) 

I dag passer jeg hendes dreng og vi leger alle 3 en leg (min søn, ham og jeg) hvor vi danser (fagter til musik)  og da jeg siger så skal vi have armene langt op over hovedet (strækker selv min arm i en hurtig bevægelse op i luften ) skriger han pludselig højt og kaster sig tilbage, jeg trykker straks stop på musikken og sætter mig ned til ham, men han krabber sig væk fra mig, mens hen skriger. Jeg vælger at blive siddende helt stille på gulvet og sige han bare kan komme hen til mig når han har lyst (tænker på det tidspunkt han blev forskrækket) efter et ret langt stykke tid, kommer han hen til mig, men da jeg vil ligge armene om ham kaster han sig væk igen og skriger. 

Efter et endnu længere stykke tid, kommer han hen og sidder hos mig og jeg vælger slet ikke at røre mig, han masser sig virkelig indtil mig (altså på grænsen til det gjorde ondt på mig) , og da jeg spørger om han blev forskrækket, svarer han, "min mor slår mig"  jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, og ender med at sige det var da ikke så godt, gør hun det tit? Ja svarer han og græder igen  jeg sidder bare lige så stille og aer ham, og vugger ham blidt, aner ikke hvad jeg dog skal stille op til sidst leger han med min dreng og de hygger  

resten af aftnen gik fint og han er nu puttet, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, er det bare hjemve der gør han reagere og siger sådan? Han har aldrig gjort det før og jeg har passet ham ca 2 gange om mdr minimum 1 overnatning hver gang siden han var 13 mdr og han har aldrig sagt sådan noget før, Er der noget om snakken? Det kan jeg slet ikke forstille mig min veninde gøre, hun er så blid og rolig, men jeg kan jo ikke se alt, skal jeg snakke med hende, børnehaven eller noget helt andet 

Årh hjælp, hvad gør jeg? 

Det er meget hårdt ved jeg godt. Men du har pligt til at indberette det og så er der nogen andre der afgør om der er hold i det. Men ud fra hvad du beskriver tror jeg det desværre 

Tag evt. en snak med din veninde...

min datter på 3 har også sagt jeg har slået hende, men det har jeg altså aldrig gjort!!!

men hvis du tror der er en reel mistanke skal du klart følge op på det

Anonym skriver:

hej derude  

jeg har valgt at være anonym da situationen er følsom. 

Jeg har en veninde jeg har kendt i mange år (+10) vi har fået børn ca samtidig, så hendes dreng er lige 3 mdr ældre en min (min er snart 4 hendes er 4) 

I dag passer jeg hendes dreng og vi leger alle 3 en leg (min søn, ham og jeg) hvor vi danser (fagter til musik)  og da jeg siger så skal vi have armene langt op over hovedet (strækker selv min arm i en hurtig bevægelse op i luften ) skriger han pludselig højt og kaster sig tilbage, jeg trykker straks stop på musikken og sætter mig ned til ham, men han krabber sig væk fra mig, mens hen skriger. Jeg vælger at blive siddende helt stille på gulvet og sige han bare kan komme hen til mig når han har lyst (tænker på det tidspunkt han blev forskrækket) efter et ret langt stykke tid, kommer han hen til mig, men da jeg vil ligge armene om ham kaster han sig væk igen og skriger. 

Efter et endnu længere stykke tid, kommer han hen og sidder hos mig og jeg vælger slet ikke at røre mig, han masser sig virkelig indtil mig (altså på grænsen til det gjorde ondt på mig) , og da jeg spørger om han blev forskrækket, svarer han, "min mor slår mig"  jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, og ender med at sige det var da ikke så godt, gør hun det tit? Ja svarer han og græder igen  jeg sidder bare lige så stille og aer ham, og vugger ham blidt, aner ikke hvad jeg dog skal stille op til sidst leger han med min dreng og de hygger  

resten af aftnen gik fint og han er nu puttet, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, er det bare hjemve der gør han reagere og siger sådan? Han har aldrig gjort det før og jeg har passet ham ca 2 gange om mdr minimum 1 overnatning hver gang siden han var 13 mdr og han har aldrig sagt sådan noget før, Er der noget om snakken? Det kan jeg slet ikke forstille mig min veninde gøre, hun er så blid og rolig, men jeg kan jo ikke se alt, skal jeg snakke med hende, børnehaven eller noget helt andet 

Årh hjælp, hvad gør jeg? 

Shit et dilemma at stå i! Men jeg tænker at en ting er at han siger det, tror alle børn kan komme til at sige nogle ting fordi de har hørt noget eller set noget de forbinder med noget irl eller i tv eller lign. 

Men det der trak mig til at han nok taler sandt, er han drengen reagere så voldsomt bare ved at du rækker hånden op/ud  At han seriøst reagere på den måde, er en smule tankevækkende!! 

Hvis jeg strækker armene op gør min søn bare det samme - uden overhovedet at blinke  Så jeg tænker at hans reaktion kommer af noget!

Uh, det er altså svært. Jeg ville personligt ikke ødelægge et venskab ved at indberette på så tyndt et grundlag. Og jeg mener faktisk, det er lidt tyndt, for et barn på den alder kan ikke altid skelne mellem sandhed og fantasi.

Jeg ville nok have nævnt det for moren i et let tonefald og se hendes reaktion - Hvis jeg havde fået at vide, at mit barn havde sagt sådan, kunne jeg fx have fortalt, at han nogle  gange løber ud til sin far og siger, at jeg slår ham, hvis jeg holder hans arme for at få tøjet af han når han ikke er samarbejdsvillig.

Min pige kan også blive meget forskrækket over hurtige, pludselige bevægelser - særligt hvis det er nogen, hun ikke er 100 % tryg ved. Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at en forskrækkelse sammen med at hun måske savnede sin mor hurtigt kunne blive til noget med at blive slået

Jeg er ikke fortaler for, at man ikke reagerer på ting, der giver bekymring - Men jeg mener trods alt, der skulle lidt mere til, før jeg ville begynde at tænke på at melde venner, som jeg kender godt, til kommunen, hvis jeg i øvrigt aldrig havde bemærket noget "off" ved dem.

Anonym skriver:

hej derude  

jeg har valgt at være anonym da situationen er følsom. 

Jeg har en veninde jeg har kendt i mange år (+10) vi har fået børn ca samtidig, så hendes dreng er lige 3 mdr ældre en min (min er snart 4 hendes er 4) 

I dag passer jeg hendes dreng og vi leger alle 3 en leg (min søn, ham og jeg) hvor vi danser (fagter til musik)  og da jeg siger så skal vi have armene langt op over hovedet (strækker selv min arm i en hurtig bevægelse op i luften ) skriger han pludselig højt og kaster sig tilbage, jeg trykker straks stop på musikken og sætter mig ned til ham, men han krabber sig væk fra mig, mens hen skriger. Jeg vælger at blive siddende helt stille på gulvet og sige han bare kan komme hen til mig når han har lyst (tænker på det tidspunkt han blev forskrækket) efter et ret langt stykke tid, kommer han hen til mig, men da jeg vil ligge armene om ham kaster han sig væk igen og skriger. 

Efter et endnu længere stykke tid, kommer han hen og sidder hos mig og jeg vælger slet ikke at røre mig, han masser sig virkelig indtil mig (altså på grænsen til det gjorde ondt på mig) , og da jeg spørger om han blev forskrækket, svarer han, "min mor slår mig"  jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, og ender med at sige det var da ikke så godt, gør hun det tit? Ja svarer han og græder igen  jeg sidder bare lige så stille og aer ham, og vugger ham blidt, aner ikke hvad jeg dog skal stille op til sidst leger han med min dreng og de hygger  

resten af aftnen gik fint og han er nu puttet, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, er det bare hjemve der gør han reagere og siger sådan? Han har aldrig gjort det før og jeg har passet ham ca 2 gange om mdr minimum 1 overnatning hver gang siden han var 13 mdr og han har aldrig sagt sådan noget før, Er der noget om snakken? Det kan jeg slet ikke forstille mig min veninde gøre, hun er så blid og rolig, men jeg kan jo ikke se alt, skal jeg snakke med hende, børnehaven eller noget helt andet 

Årh hjælp, hvad gør jeg? 

Puha, sikke en oplevelse.

Det er rigtigt at børn kan sige at forældrene slår uden at der er hold i det. Men det virker mistænkeligt at han reagerer så voldsomt fysisk, ved gentagne gange at krabbe sig væk fra dig.

Er din veninde alene med ham? Hvordan kaperer hun jobbet som mor?

Jeg tænker at det er virkelig ofte at drengen overnatter hjemme hos dig, er det fordi hun ikke har så meget overskud eller hvordan?

modesty skriver:

Puha, sikke en oplevelse.

Det er rigtigt at børn kan sige at forældrene slår uden at der er hold i det. Men det virker mistænkeligt at han reagerer så voldsomt fysisk, ved gentagne gange at krabbe sig væk fra dig.

Er din veninde alene med ham? Hvordan kaperer hun jobbet som mor?

Jeg tænker at det er virkelig ofte at drengen overnatter hjemme hos dig, er det fordi hun ikke har så meget overskud eller hvordan?

Tak for svar 

ja hun er alene med ham og han har ingen kontakt til sin far, så min famile og jeg hjælper meget  

hun er stresset for tiden, men det er fordi hun arbejder en del, og så er hun jo alene med ham, men jeg har aldrig i mit liv set hende råbe, eller så meget som klasket en flue, så jeg ved ikke det virker bare så uvirkeligt på mig 

Anonym skriver:

hej derude  

jeg har valgt at være anonym da situationen er følsom. 

Jeg har en veninde jeg har kendt i mange år (+10) vi har fået børn ca samtidig, så hendes dreng er lige 3 mdr ældre en min (min er snart 4 hendes er 4) 

I dag passer jeg hendes dreng og vi leger alle 3 en leg (min søn, ham og jeg) hvor vi danser (fagter til musik)  og da jeg siger så skal vi have armene langt op over hovedet (strækker selv min arm i en hurtig bevægelse op i luften ) skriger han pludselig højt og kaster sig tilbage, jeg trykker straks stop på musikken og sætter mig ned til ham, men han krabber sig væk fra mig, mens hen skriger. Jeg vælger at blive siddende helt stille på gulvet og sige han bare kan komme hen til mig når han har lyst (tænker på det tidspunkt han blev forskrækket) efter et ret langt stykke tid, kommer han hen til mig, men da jeg vil ligge armene om ham kaster han sig væk igen og skriger. 

Efter et endnu længere stykke tid, kommer han hen og sidder hos mig og jeg vælger slet ikke at røre mig, han masser sig virkelig indtil mig (altså på grænsen til det gjorde ondt på mig) , og da jeg spørger om han blev forskrækket, svarer han, "min mor slår mig"  jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, og ender med at sige det var da ikke så godt, gør hun det tit? Ja svarer han og græder igen  jeg sidder bare lige så stille og aer ham, og vugger ham blidt, aner ikke hvad jeg dog skal stille op til sidst leger han med min dreng og de hygger  

resten af aftnen gik fint og han er nu puttet, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, er det bare hjemve der gør han reagere og siger sådan? Han har aldrig gjort det før og jeg har passet ham ca 2 gange om mdr minimum 1 overnatning hver gang siden han var 13 mdr og han har aldrig sagt sådan noget før, Er der noget om snakken? Det kan jeg slet ikke forstille mig min veninde gøre, hun er så blid og rolig, men jeg kan jo ikke se alt, skal jeg snakke med hende, børnehaven eller noget helt andet 

Årh hjælp, hvad gør jeg? 

nu lyder jeg nok hård, men meld hende...

min dreng sagde for et års tid siden at hans fars kæreste slog ham, men fordi de så ud til at have det så godt sammen alle tre valgte jeg kun at sige det til min eks... efter et stykke tid vidste det sig desværre at være sandt og min søns tillid til mig havde fået et knæk...

Tænker også at hans reaktion bekymre mig, Min datter kan også finde på at sige storebror slår, selvom han sidder og har siddet lige ved siden af os hele aftnen og det bare slet ikke ligger til hans natur at slå. Her er det tydeligt det er noget hun har oplevet i børnehaven børn i mellem, og det lige skal prøves af herhjemme.

Men hans panik og kropsprog du beskriver tyder på det er noget han har oplevet. kan være det er flere gange eller få gange. men hans reaktion nå komme et sted fra.

at sige at mor slår mig er noget de fleste børn gør på et tidspunkt, men som uddannet pædagog vil jeg sige at hans reaktionsmønster er bekymrende...

jeg må sige at du har PLIGT til at lave en anmeldelse.. Tænk på om du ville kunne leve med dig selv hvis du om 10 år finder ud af at mor rent faktisk slår og barnet har lidt skade og at du så ikke gjorde noget... det ville jeg ikke kunne leve med.. 

Du kan jo ringe anmeldelsen ind og så ikke nævne dit navn... så sker der en underretning og sagen bliver undersøgt.. hvis mor slår ( måske bare det er sket én gang) jamen så skal mor have noget hjælp... de fjerne jo ikke barnet uden videre.. de forsøger først at hjælpe forældrerne..

Men ærlig talt så er reaktionerne bekymrende og ja loven er klar du SKAL melde det til myndighederne..