Fra fpn.dkSamfundets kropsidealer får skylden for, at børn helt ned til 10 år er utilfredse med, hvordan de ser ud 
Kvinder er slanke, og mænd er muskuløse. Sådan er den stereotype forestilling om den perfekte krop, og det påvirker ifølge amerikanske og canadiske forskere børn helt ned til 10 år.
Ledende forsker Bryn Austin fra Harvard University peger på, at samfundets kropsidealer spiller ind på børnenes selvopfattelse:
”Når drenge med en normal vægt ikke er tilfredse med sig selv, kan det skyldes de kulturelle forestillinger om, at mandekroppen skal være muskuløs. For kvinder er idealet, at man skal være tynd,” siger Bryn Austin.
Theresa Abegg, ledende psykoterapeut i klinikken Abegg & Bro, der er specialiseret i spiseforstyrrelser, møder børn helt ned til 8 år, som har en forskruet opfattelse af deres krop.
”De er manisk optagede af deres udseende og tror fejlagtigt, at alt, hvad de putter i munden, gør dem fede,” siger hun og tilføjer, at helt unge drenge også går op i deres udseende og skal have de rigtige bælter og de rigtige underbukser. Og den rigtige krop, som passer til udstyret.”
Læs mere her
Anmeld