Nervøs gravid

Hej alle! 

Jeg fandt for en uge siden ud af at jeg var gravid.

det har overhovedet ikke været planlagt og jeg var virkelig chokeret! 

Jeg er meget ung (21 år) og går på universitetet, og min søde kæreste er lidt yngre og går på samme universitet. 

 Vi ved begge at vi vil have børn med hinanden, bare ikke nu! 

Så har jeg brugt den sidste uge på at gå og overveje en abort.. Men jeg kan ikke få mig selv til det.. Også fordi at jeg før har fået af vide at jeg har svært ved at få børn

så jeg har valgt at beholde barnet og min kæreste er meget støttende. Vi er dog begge bange for hvad fremtiden bringer? Han er bange for at miste sin familie fordi at de vil blive 'sure' på ham.. Jeg ved at hele min familie støtter mig uanset hvad. 

Det gør mig bare ondt at han tror det om hans familie  

er der nogle som har nogle erfaringer med at være ung og gravid og nervøs? 

God aften

heldyr skriver:

Hej alle! 

Jeg fandt for en uge siden ud af at jeg var gravid.

det har overhovedet ikke været planlagt og jeg var virkelig chokeret! 

Jeg er meget ung (21 år) og går på universitetet, og min søde kæreste er lidt yngre og går på samme universitet. 

 Vi ved begge at vi vil have børn med hinanden, bare ikke nu! 

Så har jeg brugt den sidste uge på at gå og overveje en abort.. Men jeg kan ikke få mig selv til det.. Også fordi at jeg før har fået af vide at jeg har svært ved at få børn

så jeg har valgt at beholde barnet og min kæreste er meget støttende. Vi er dog begge bange for hvad fremtiden bringer? Han er bange for at miste sin familie fordi at de vil blive 'sure' på ham.. Jeg ved at hele min familie støtter mig uanset hvad. 

Det gør mig bare ondt at han tror det om hans familie  

er der nogle som har nogle erfaringer med at være ung og gravid og nervøs? 

God aften

Hej, meget ung?  Jeg blev gravid som 22 årig, og det var helt fint.

vores familier synes det var fantastisk og vi har altid haft fuld støtte og kærlighed alle steder fra. 

Dog tror jeg jeres problem eller tankerne herom er den situation i sidder i begge to, med videregående uddannelser som ikke gøres færdigt inden - bolig, økonomien og tanken om at være forældre.

Vi var begge klar her, havde uddannelser, fast arbejde, købt hus, st.car og fået en hund  Men jeg tror ikke altid det er dét der er lykken, at have det hele. Jeg tror at lykken er at man får det bedste ud af den situation man befinder sig i, har hovedet og hjertet med.

For hvorfor skulle du ikke blive en fantastisk mor Og din kæreste en skøn far!? Jeg er sikker på at i tager den rigtige beslutning og faktisk vil jeg hvis jeg var jer - få talt sammen om det, og fortælle det til jeres familier så hurtigt i kan, for at i kan få jeres familiers accept og støtte! Nogle gange reagere folk meget mere positivt end man regner med 

heldyr skriver:

Hej alle! 

Jeg fandt for en uge siden ud af at jeg var gravid.

det har overhovedet ikke været planlagt og jeg var virkelig chokeret! 

Jeg er meget ung (21 år) og går på universitetet, og min søde kæreste er lidt yngre og går på samme universitet. 

 Vi ved begge at vi vil have børn med hinanden, bare ikke nu! 

Så har jeg brugt den sidste uge på at gå og overveje en abort.. Men jeg kan ikke få mig selv til det.. Også fordi at jeg før har fået af vide at jeg har svært ved at få børn

så jeg har valgt at beholde barnet og min kæreste er meget støttende. Vi er dog begge bange for hvad fremtiden bringer? Han er bange for at miste sin familie fordi at de vil blive 'sure' på ham.. Jeg ved at hele min familie støtter mig uanset hvad. 

Det gør mig bare ondt at han tror det om hans familie  

er der nogle som har nogle erfaringer med at være ung og gravid og nervøs? 

God aften

Jeg har ikke selv prøvet det, men min mor var 21 da hun fik mig, og jeg er og har altid været rigtig glad for at have en ung mor. Hun var bare sjover end alle de andres mor, og fandt altid på sjove ting vi kunne lave. 

Jeg læser selv på universitetet og kender en del som har fået børn undervejs. Økonomien har været stram, men de siger alle sammen at det klart kan anbefales at få børn mens man studere, fordi man har nemmere ved at strukturere sin tid, og får mere samvær med barnet end man ville gøre når først man kommer ud på jobmarked. Jeg har også hørt flere sige at man bliver mere fokuserede og struktureret samt at man står bedre på jobmarked som kvinde hvis man her fået barn. 

Jeg tror bestemt at din kærestes familie også vil bakke op, når først de ser det lille vidunder så smelter de og vil gøre alt for at få lov at passe ham eller hende engang i mellem

Jeg var 19 år, i gang med mit 1. år på HF, også blev jeg gravid. Jeg var bestemt nervøs i starten, mest pga min mor og resten af familien. Ikke så meget mine venner ..

jeg beholdte barnet, og jeg er så glad for det (det er man vel altid?).  

Selvfølgelig blev min familie sure og det varede få dage, men så kom hele støtten, og jeg havde virkelig en god graviditet og en god fødsel. Det hele var helt fint. 

Så længe man er klar og ved at man egentlig gerne vil have et barn sammen, så synes jeg personligt, at man skal vælge graviditet og barnet.  

Dermed ikke sagt, at jeg skal dømme nogen eller bestemme for nogen hvad det bedste valg er for dem. 

Jeg håber bare du finder ud af det sammen med din kæreste, også ville jeg fortælle at det SAGTENS kan fungere 

HELD OG LYKKE - og måske tillykke med graviditeten! 

Jeg var 21 da jeg blev gravid med vores 1. Barn, vi har nervøse for at fortælle det fordi vi ikke havde været sammen ret længe (cirka 3mdr og folk havde kun vidst vi var kærester i et par mdr) min kæreste var også 21. Folk var noget overrasket over det (især vores forældre da vi kun havde mødt hinandens forældre få gange) men de støttede os meget i det og de elsker vores søn så højt jeg havde/har fast arbejde som sosu-hjælper så min økonomi var jo fin, min kæreste var under uddannelse og vi skulle finde noget at bo i (jeg boede i en lille lejlighed på det tidspunkt) alt løste sig fint, nu har vi købt hus, har to biler, fast arbejde begge to, vores dejlige søn og vi venter en lille til august, vi er begge 23 nu  

Men man vil nok altid være nervøs i starten, men vi havde snakket om at få børn fra vi mødte hinanden fordi jeg havde fået afvide på en fertilitetsklinik at jeg aldrig ville kunne få børn på naturligvis, så vi var enige om, at det var et ønskebarn

Tusinde tak for jeres svar! 

Det hjælper virkelig meget at høre om andre der har prøvet noget hen af det samme! 

Så tak :*

Jeg ved ikke hvor "ungt" 21 er. Er selv 22 og min datter er 7 mdr. Graviditeten gik fint; ingen der pegede fingre eller blev skuffede. Men hvorfor skulle de også det

Men i jeres tilfælde handler det nok mere om jeres situation i form af uafsluttet uddannelse og måske økonomi og boligforhold. Heldigvis kan man anskaffe sig det meste udstyr brugt. Vi bor selv i en 3 værelses(men kun 1 værelse) og det fungerer fint. Det hårdeste er trapperne op på 2. sal med en baby på 10 kg.

Det kan godt være at familien lige skal vænne sig til tanken om de nye roller og det skal I jo også.

Der er forholdsvis mange, som er studerende og gennemgår graviditet og gennemfører uddannelser

Jeg har et barn og fik det mens jeg læste på uni (gør jeg stadigvæk). Ja, det er hårdt, men det er gået rigtig godt. Mine karakterer er ligeså gode som før, så fagligt er det det samme. Jeg ville ikke undvære mit barn for noget. Har aldrig fortrudt. Tag det som det kommer - det skal nok gå

Jeg blev gravid som 24-årig og har været studerende hele tiden mens jeg har haft barn. Min kæreste har også været studerende, og er lige blevet færdig i september.

Jeg har været så hamrende glad for, at studere med barn. Det giver bare en anden frihed fordi man kan læse hjemme, hvis barnet er syg og har tidligt fri, når barnet er i institution.

Jeg kan ikke vurdere om I er for unge. Jeg er 31 år nu og synes nu godt, at jeg kunne have ventet nogle år. Men dengang, da jeg fandt ud af, at min datters hjerte slog, følte jeg heller ikke at jeg havde noget valg. Og i dag elsker jeg hende jo overalt på jorden.

Mange gange tillykke med graviditeten. Det bliver helt sikkert fantastisk.