What to do....

Godmorgen til alle i dejlige mennesker ��

jeg har brug for lidt råd.. Jeg har været sammen med min kæreste i 1,5 år og han har en datter fra tidligere.

han har hele tiden sagt at han ikke troede han skulle have flere børn og at han ikk troede han ville ombestemme sig..

nu fortalte han så igår at han faktisk ikke kan få flere børn. Altså han har fået kappet snoren. Det gjorde mig sindssygt ked af det at han havde holdt det skjult for mig. 

Jeg har ingen børn selv så nu tænker jeg selvfølgelig " hvad nu"

Han står så og skal i statsforvaltningen omkring sin datter da moren ønsker fuld forældremyndighed. hvis jeg går fra ham nu så risikere han at miste sin datter da han ikke har råd til at være alene far..

hvad gør jeg lige? Blir jeg ved ham og "nøjes" med at være papmor eller skrider jeg ?

det skal Lige siges at jeg elsker ham overalt på jorden, kan slet ikke forestille mig at være uden ham

Anonym skriver:

Godmorgen til alle i dejlige mennesker ��

jeg har brug for lidt råd.. Jeg har været sammen med min kæreste i 1,5 år og han har en datter fra tidligere.

han har hele tiden sagt at han ikke troede han skulle have flere børn og at han ikk troede han ville ombestemme sig..

nu fortalte han så igår at han faktisk ikke kan få flere børn. Altså han har fået kappet snoren. Det gjorde mig sindssygt ked af det at han havde holdt det skjult for mig. 

Jeg har ingen børn selv så nu tænker jeg selvfølgelig " hvad nu"

 

Han står så og skal i statsforvaltningen omkring sin datter da moren ønsker fuld forældremyndighed. hvis jeg går fra ham nu så risikere han at miste sin datter da han ikke har råd til at være alene far..

hvad gør jeg lige? Blir jeg ved ham og "nøjes" med at være papmor eller skrider jeg ?

det skal Lige siges at jeg elsker ham overalt på jorden, kan slet ikke forestille mig at være uden ham

Jeg var også blevet såret og ked af det. Det holder msn ikke skjult.. Men så vidt jeg ved, kan mænds sterilisation gøres om? Jeg ved neget lidt om det. 

Jeg ved dog, at jeg aldrig ville blive sammen med en, hvor jeg følte, at jeg skulle nøjes. 

Håber du finder en løsning, du selv kan leve med 

Flødebollen skriver:

Jeg var også blevet såret og ked af det. Det holder msn ikke skjult.. Men så vidt jeg ved, kan mænds sterilisation gøres om? Jeg ved neget lidt om det. 

Jeg ved dog, at jeg aldrig ville blive sammen med en, hvor jeg følte, at jeg skulle nøjes. 

Håber du finder en løsning, du selv kan leve med 

Puha den er svær.

Men det er vigtigt at holde fokus på dig og ikke hvad der vil ske for alle andre hvis du gik? 

Har i snakket om hvorfor han fik det gjort? Tænker man virkelig må været sikker hvis man får lavet det.

Synes lidt han har narret dig ind i forholdet, på den måde at han ved at hvis han havde sagt fra starten han ikke kunne få børn, fremfor han ikke troede han ville, så havde du måske ikke påbegyndt et forhold med ham. 

Men hold fokus på hvad du ønsker, ønsker du et barn og at være sammen med ham - (og han ændre mening) må I jo undersøge om det kan gøres om eller finde en donor?

En hurtig tanke.. Er du 100 % sikker på han er blevet steriliseret og han ikke blot siger det for at få manet den om et barn helt til jorden (frygtelig hvis han kunne finde på det, men det var blot lige en tanke. 

Anonym skriver:

Godmorgen til alle i dejlige mennesker ��

jeg har brug for lidt råd.. Jeg har været sammen med min kæreste i 1,5 år og han har en datter fra tidligere.

han har hele tiden sagt at han ikke troede han skulle have flere børn og at han ikk troede han ville ombestemme sig..

nu fortalte han så igår at han faktisk ikke kan få flere børn. Altså han har fået kappet snoren. Det gjorde mig sindssygt ked af det at han havde holdt det skjult for mig. 

Jeg har ingen børn selv så nu tænker jeg selvfølgelig " hvad nu"

 

Han står så og skal i statsforvaltningen omkring sin datter da moren ønsker fuld forældremyndighed. hvis jeg går fra ham nu så risikere han at miste sin datter da han ikke har råd til at være alene far..

hvad gør jeg lige? Blir jeg ved ham og "nøjes" med at være papmor eller skrider jeg ?

det skal Lige siges at jeg elsker ham overalt på jorden, kan slet ikke forestille mig at være uden ham

Synes faktisk også det er strengt at han har skjult det velvidende at du på et tidspunkt godt vil have børn. 

Jeg forstår så ikke at han ikke har råd til at være far - hvor meget har han hende?

Puha det er en svær situation du står i

Jeg ved at man kan få hjælp til at blive gravide, selvom han har fået kappet snoren. Så der er der hjælp at hente, og det er endda jeres barn - ikke en donors...

Men i realiteten er det jo lidt sekundært, da der tydeligvis ikke har været 100% ærlighed i jeres forhold fra hans side... Han har løjet for dig, og det har du ret til at føle dig utrolig såret over... 

Såfremt du ikke kan leve med det, skal du jonaldrig være i et forhold med en mand af medlidenhed. Heller ikke bare fordi han ikke selv kan sørge for sig selvbig sik datter. Jeg vil dog råde dig til at tage en alvorsnak med ham, og bede ham give en 100% holdbar forklaring på hvorfor han har holdt dig for nar. Og så fortæl ham du selv vil have børn, og det ikke er "nok" med hans datter selvom du holder utrolig meget af hende. Og hvis han stadig ikke vil have flere bør, så ved kun du hvordan du kan leve resten af dit liv

Godmorgen til alle i dejlige mennesker ��

jeg har brug for lidt råd.. Jeg har været sammen med min kæreste i 1,5 år og han har en datter fra tidligere.

han har hele tiden sagt at han ikke troede han skulle have flere børn og at han ikk troede han ville ombestemme sig..

nu fortalte han så igår at han faktisk ikke kan få flere børn. Altså han har fået kappet snoren. Det gjorde mig sindssygt ked af det at han havde holdt det skjult for mig. 

Jeg har ingen børn selv så nu tænker jeg selvfølgelig " hvad nu"

 

Han står så og skal i statsforvaltningen omkring sin datter da moren ønsker fuld forældremyndighed. hvis jeg går fra ham nu så risikere han at miste sin datter da han ikke har råd til at være alene far..

hvad gør jeg lige? Blir jeg ved ham og "nøjes" med at være papmor eller skrider jeg ?

det skal Lige siges at jeg elsker ham overalt på jorden, kan slet ikke forestille mig at være uden ham

Jeg er simpelthen nødt til at kommentere på jeres meget forkerte opfattelse omkring barnet.

For det første er det en tom trussel fra moderens side, at hun søger fuld forældremyndighed, hvis din kæreste er bare nogenlunde velfungerende og normal, beholder han sin del af forældremyndigheden. Samværet er noget andet, der vil man arbejde udfra barnets tarv og langsomt optrappe samværet, hvis det er målet.

Statsforvaltningen ser ikke på økonomi, der er ikke et A- og B- hold, hvor man har råd eller ikke råd, barnet har krav på begge forældre uanset økonomiske forhold, så hvis han ikke mener, at han har råd til samvær, er det en (fejl-)prioritering fra hans side.

Jeg kan så fortælle, at jeg har været i næsten samme situation, dog var min mand ikke snittet, men han var meget bestemt på, at han ikke ville have flere børn end min skønne bonus, dette er mange år siden, og holdningen var sådan, indtil der var faldet ro efter skilsmissen, og samværet var kørt ind, og hans sorg over tabet af kernefamilien havde lagt sig ( det var ekskonen, der var utro).

I dag - mange år senere - har vi 3 planlagte børn, og han kunne sagtens blive ved 

Lad manden få fred til at gennemgå denne følelsesmæssigt voldsomme tid, støt ham og elsk ham, sidenhen kan du så tage emnet op igen, og så er det jo ikke sikkert, at han virkelig er snittet (hvis han er, kan han altså stadig lave børn, det bliver bare på en anden måde).

spurgte ham igår om hvorfor han ikke havde sagt det før. han har virkelig haft alle muligheder for det.. han sagde bare at han var bange for at miste mig..

jeg føler mig virkelig holdt for nar og nemlig "snydt" ind I forholdet.

han er stadig sikker I sin sag.. han vil ikke have flere børn !

han vil gerne have datteren fuld tid, og det har han ikke råd til hvis jeg smutter.. han har lidt gæld osv fra tidligere.

jeg støtter ham I det og vil ikke fratage ham muligheden, men på den anden side vil jeg heller ikke glemme mig selv..

puha det er altså en svær beslutning... sys slet ikke det er fair :-(

Anonym skriver:

spurgte ham igår om hvorfor han ikke havde sagt det før. han har virkelig haft alle muligheder for det.. han sagde bare at han var bange for at miste mig..

jeg føler mig virkelig holdt for nar og nemlig "snydt" ind I forholdet.

 

han er stadig sikker I sin sag.. han vil ikke have flere børn !

 

han vil gerne have datteren fuld tid, og det har han ikke råd til hvis jeg smutter.. han har lidt gæld osv fra tidligere.

jeg støtter ham I det og vil ikke fratage ham muligheden, men på den anden side vil jeg heller ikke glemme mig selv..

puha det er altså en svær beslutning... sys slet ikke det er fair :-(

Altså medmindre moren omsorgssvigter sit barn tror jeg da ikke man bare fjerner barnet fra sin teygge base.

Jeg synes da i den grad at han har snydt dig til at have et forhold med ham. Jeg ville have meget svært ved ar fortsærte et forhold på det grundlag og så ville jeg heller ikke blive i et forhold fordi han måske ændrer mening.

Du bliver nød til at tænke dig godt om... Vil DU have børn ??? Hvis ja er du nød til at være ærlig omkring det... 

Min mand havde også fået kappet snoren da jeg mødte ham og ville ikke have flere børn men da jeg fandt ud af at det ville jeg så ændrede han mening og det er han glad for i dag... Så man kan godt få lavet det om OG få børn... 

Men han har løjet for dig og det er ikke ok.. En løgn er stadig en løgn uanset grunden.. Punktum. 

Så dig godt om... Du kan ikke være bundet til ham de næste mange år pga hans datter.. Det er ikke noget du skal have på din samvittighed. Så tænk dig godt om... Vil du have børn?? Hvis ja så må du fortælle ham at det er sådan du har det og at hvis ikke det skal være med ham så må det jo blive med en anden.. Sorry men hvis du ønsker børn og ikke får det så vil du en dag fortryde det og du vil give ham skylden og så ender det bare galt.. 

Og og hvis det ikke skal være jer i fremtiden ja så er det bedre for alle hvis I stopper nu.. Også for hans datters skyld men også jeres så I kan komme videre.. 

Men  som sagt tænk dig godt om. Vær ærlig over for ham og lad så ham få tid til at tænke sig godt om..

Og så er det altså helt ok at være både sur og såret for han har løjet og det er bare ikke ok og det må du sgu godt fortælle ham... sagt 

Anonym skriver:

spurgte ham igår om hvorfor han ikke havde sagt det før. han har virkelig haft alle muligheder for det.. han sagde bare at han var bange for at miste mig..

jeg føler mig virkelig holdt for nar og nemlig "snydt" ind I forholdet.

 

han er stadig sikker I sin sag.. han vil ikke have flere børn !

 

han vil gerne have datteren fuld tid, og det har han ikke råd til hvis jeg smutter.. han har lidt gæld osv fra tidligere.

jeg støtter ham I det og vil ikke fratage ham muligheden, men på den anden side vil jeg heller ikke glemme mig selv..

puha det er altså en svær beslutning... sys slet ikke det er fair :-(

I er SLET ikke realistiske. Han får ikke barnet fuld tid, hvis moderen kan betragtes som værende nogenlunde normal i sin omsorg.

Derudover burde gæld ikke være en hindring for at se sit barn, det er nok nærmere prioriteringen, det er galt med.