Halløjsovs alle sammen 
Der er vist egentlig gået lidt tid siden jeg sidst har givet sådan rigtig lyd fra mig herinde 
Det kommer sådan set af mange ting, men mest af alt fordi tiden og lysten ikke rigtig har været til stede.
Der er sket en del siden jeg sidst var her rigtigt... Var på nogle vagter for et vikarkorps og synes det var super at være ude blandt nogle kollegaer som værdsatte min tilstedeværelse. Men ellers har vi (Anders og jeg) måtte tage en hård og mega træls beslutning... 
Vi flytter fra vores drømmehus herude, da huslejen stiger fra 7.500,- om måneden til 12.000,- om måneden og da vi begge er på SU så kan det jo absolut ikke lade sig gøre. Så vi opsagde lejemålet d. 1 August sidste år. Og det var jo sådan set meningen at vi skulle have været flyttet d. 1. December, men vi skulle jo lave vores gamle hus i stand og det betød jo at de lejere vi havde boende skulle rykke rumpen videre. Det gad de så ikke lige og fordi vi i sin tid for to år siden var så søde at lukke dem ind i vores hus, fordi de stod med røven i postkassen, og ikke havde fået en lejekontrakt (ja, d'uuuh, ved det 
) så havde de jo så alle retighederne på deres side. På trods af at de ikke har betalt husleje (faktisk kun forbrug, el, vand og varme) på 2700,- i 6 måneder.
En værre omgang hvor han tidligere har truet med at sætte ild til det hus vi bor i nu her og evt. sende et tæskehold efter os. Hvor han så d. 8. December stod og sagde jeg ikke skulle kommer over "hans" dørtærskel. Så flipper mor her jo ud og pudser advokater og elektriker på ham og får lukket for strøm. Så de "narkomantilstande" kunne de jo ikke bo under og er derfor flyttet 150 m. væk fra hvor vi skal til at flytte op snart.
Vores hus er jo så under heftig renovering da det jo er alt for småt til os. Men alt dette har jo så betydet at vi har været meget væk fra skole og derfor er blevet meldt studie-inaktive og derfor ikke får nogen SU. Vi skal så til møde med studievejleder på onsdag hvor vi skal bevise at vi er studieaktive og det er vi jo heldigvis efter de røvbananer er skredet fra vores hus.
Men ja... Der sker en del.. Vi bruger næsten alt vores tid i det hus vi oprindeligt flyttede fra, for at sætte det i stand og ellers så går resten nogenlunde. Vi har så desværre fået den nyhed at vores søn Rune er mega langt bagud med hans sprog og derfor skal han måske begynde til talepædagog, hvilket i sig selv er fint nok.. Men jeg føler mig mega mislykket som mor. Og fordi der er så meget om ørene, føler jeg ikke helt jeg har overskudet til bare at være mor for mine unger... Men det kommer nok når vi får lidt mere ro på... Hvilket jeg håber er snart, for, ja, det er godt nok et virvar af tanker der hele tiden kører med 120 i timen.
Hvad med jer... Har I det godt?
Anmeld
