SRP skriver:
Jeg er SÅ bange... for ca. et år siden begyndte mit modermærke ved anklen at vokse, men det så helt pænt ud og var ensfarvet. Så kom der pludselig en mørkere plet på det, som jeg først troede var et sår eller lignende. Det gik så ikke væk, og jeg kunne nærmest pille det yderste lag af. Det blødte og efter nogle uger kom det igen. Det ligner et almindeligt lille rundt modermærke.
Tog i dag til privat hudlæge og hun mente jeg skulle have det fjernet og undersøgt det for at tjekke om det er kræft. Er helt nede og kan slet ikke overskue at jeg først skal til egen læge og så vente 14 på svar om det godartet eller ondartet... Pyyyh jeg frygter det værste og mine to små børn
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere det her.
Er der andre som har fået fjernet modermærker, hvor det var godartede forandringer?
For et par år siden begyndte et af mine helt små modermærker at klø. Det voksede egentlig ikke rigtigt... men kløede.
Jeg ringede til lægen og fik en tid.
Min egen læge havde ferie, så kom ind til en anden læge. Han sagde, at det ikke så farligt ud, men at det da var mest sikkert at få det fjernet.
En-to uger efter ringede min egen læge og sagde, at der var fundet kræft-forstadier i det fjernede modermærke. Jeg blev vildt bange... men hun var virkelig god at snakke med - og hun forklarede, at jeg skulle på sygehuset og have fjernet mere hud (de skulle skære dybere i området for at være sikker på, at der ikke sad noget tilbage).
Det var på maven, og jeg var vanvittigt bange.
Personalet på sygehuset var super søde og professionelle og det var hurtigt ordnet. Bagefter har der intet været. Har selvfølgelig et ar.... og er blevet mere opmærksom....
Man skal ikke undervurdere modermærkekræft... det er vigtigt at være opmærksom og få det tjekket, hvis man er i tvivl.... MEN man skal heller ikke gå rundt og være vildt bange, tænker jeg.
Min eks-svoger har fået fjernet vanvittigt mange modermærke... og han lever i bedste velgående.
Nu har du reageret og overladt sagen til lægerne... og det er rigtigt godt, at du reagerede. Men lad være med at gå og forestille dig det værste.... forsøg st tænke positivt i stedet. Jeg oplevede at både min læge og sygehuset var virkeligt dygtige og gode at snakke med.
Hvis du er meget bange, synes jeg, du skal snakke med din læge om det - det hjalp virkelig mig.
Bedste tanker herfra