Eksperthjælp: Skal jeg klage?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.195 visninger
0 svar
0 synes godt om
19. januar 2015

Tina Sandager

Hej Tina
Jeg skriver til dig fordi jeg den 20/11 2014 fik en udskrabning pga. MA. Jeg ankom til NF scanning den 19/11 og troede jeg skulle se en lille spunk med liv i.
Det helt modsatte så jeg dog med det samme - et foster uden liv og ikke større end ca uge 8+es stor sorg tog kæresten og jeg hjem, og kom tilbage dagen efter til en udskrabning. 12 timer efter vi ankom kunne jeg tabe hjem pga en masse akutte ting først i køen.
Det tog mig et par uger at komme over, ligesom jeg gik og ventede på at høre noget fra fosterundersøgelsen. Hørte intet fra Hillerød Hospital, og den 21/12 drog vi på skiferie. Forinden havde jeg taget et par tests som viste svagt positiv, og troede derfor der måske allerede var gevinst igen.

Efter skiferien ringede jeg til Hillerød Hospital den 30/12 for at høre noget om undersøgelsen. Sekretæren fortalte at den lå på lægens bord, som så skulle sende mig et brev. Hun ville rykke lægen for at afslutte den.
Jeg blødte lidt on/OFF fra den 29-31 december 2024. I starten af januar fik jeg så taget en blodprøve med en HCG niveau på 5. Skal nu her den 21/1 have taget en ny for en sikkerheds skyld.
Men så læser jeg lørdag den 17/1 på sundhed.dk min journal fra forsterundersøgelsen - her står der at det var en Partiel Mola. Jeg har INTET brev fået og ved derfor intet om det før jeg selv googler termerne.
Jeg føler mig en smule svigtet, da jeg jo kan læse man ikke må forsøge sig de første 6 mdr pga risiko for fortsat Mola i livmodervæggen. Jeg synes det er lang tid at vente, men vil self gerne. Dog har vi ikke passet på, da jeg ingen infor havde fået.

Nu vil jeg så høre dig om du mener jeg vær klage over behandlingen på Hillerød Hospital?
Håber du kan hjælpe mig...

Mvh Line



Tinas svar

Kære Line,

Jeg forstår godt du ikke føler dig tilfreds med behandlingen på Hillerød - og ja, jeg ville skrive et brev til den administrerende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk afd og informere vedkommende om dit forløb!

Det er rigtigt vigtigt at man får besked når der har været tale om Mola - så man kan træffe de rigtige foranstaltninger. Godt du selv er kvik og har Googlet dig frem til oplysningerne.

Det er godt at de får dit forløb at vide på Hillerød, så bliver det formentligt taget op på en morgenkonference, så alle fremadrettet kan lære af forløbet, og det kommer andre patienter til gode.

Jeg ønsker dig held og lykke med en kommende graviditet, om forhåbentlig ikke så længe.

Kh Tina.

Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.