Jobhelvede.

Kære medebatører.

Jeg er vitterlig på udebane. Er normalt et meget problemløsende menneske, men dette er alligevel udenfor mine kompetencer.

Jeg mødte manden i mit liv for 5 somre siden. Vi har har et fantastisk forhold og kan uden problemer se os sammen resten af vores liv. Derfor valgte jeg også at sige ja da han spurgte om jeg ville giftes med ham i december.

MEN.. Der er et lille men meget betydningsfuld problem.

Min kæreste valgte efter 9/11 at blive soldat. Han kom endelig hjem fra Irak, da han var omkring de 25 år. Dengang var der fest i Danmark og resten af verden - det var inden finanskrisen ramte vel og mærket, og derfor lagde han ikke stor betydning i uddannelse.

Dengang havde han fast arbejde. Efter finanskrise ramte, gik det galt. Første gang han blev fyret var en uge efter jeg havde mødt ham. Dengang troede jeg det var et "uheld". Desværre har tiden vist at dette ikke var tilfældet.

Den tid vi har været sammen har han haft 5-6 forskellige job, derimellem fastansættelser med efterfølgende fyringer.

Efter den seneste fastansættelse fik vi 2 streger på graviditets testen - lykkelige og med masser af penge mellem hænderne valgte vi at beholde barnet.

 Nu sidder jeg og holder mig til maven efter endnu et opkald om en fyring - sidste arbejdsdag bliver hans fødselsdag i denne uge.

Hvorfor kan han ikke bare holde fast i et job? - Det har været relativt nemme stillinger i manuelt arbejde. Specielt den sidste.

Ved han er glad for de jobs han får - men de bliver ved med at fyre ham..

Så nu kan vi atter se frem til tomme lommer og ikke mindst bekymringer fra min side. Er fuldstændig ødelagt.

Hvad skal jeg dog gøre? - Og er der nogen myndigheder der kan hjælpe med at finde en løsning?

Jeg frygter at det kan have ødelæggende effekt på vores forhold, hvis jeg ikke finder en løsning.

På forhånd tak for jeres input.  

Anonym skriver:

Kære medebatører.

Jeg er vitterlig på udebane. Er normalt et meget problemløsende menneske, men dette er alligevel udenfor mine kompetencer.

Jeg mødte manden i mit liv for 5 somre siden. Vi har har et fantastisk forhold og kan uden problemer se os sammen resten af vores liv. Derfor valgte jeg også at sige ja da han spurgte om jeg ville giftes med ham i december.

MEN.. Der er et lille men meget betydningsfuld problem.

Min kæreste valgte efter 9/11 at blive soldat. Han kom endelig hjem fra Irak, da han var omkring de 25 år. Dengang var der fest i Danmark og resten af verden - det var inden finanskrisen ramte vel og mærket, og derfor lagde han ikke stor betydning i uddannelse.

Dengang havde han fast arbejde. Efter finanskrise ramte, gik det galt. Første gang han blev fyret var en uge efter jeg havde mødt ham. Dengang troede jeg det var et "uheld". Desværre har tiden vist at dette ikke var tilfældet.

Den tid vi har været sammen har han haft 5-6 forskellige job, derimellem fastansættelser med efterfølgende fyringer.

Efter den seneste fastansættelse fik vi 2 streger på graviditets testen - lykkelige og med masser af penge mellem hænderne valgte vi at beholde barnet.

 Nu sidder jeg og holder mig til maven efter endnu et opkald om en fyring - sidste arbejdsdag bliver hans fødselsdag i denne uge.

Hvorfor kan han ikke bare holde fast i et job? - Det har været relativt nemme stillinger i manuelt arbejde. Specielt den sidste.

Ved han er glad for de jobs han får - men de bliver ved med at fyre ham..

Så nu kan vi atter se frem til tomme lommer og ikke mindst bekymringer fra min side. Er fuldstændig ødelagt.

Hvad skal jeg dog gøre? - Og er der nogen myndigheder der kan hjælpe med at finde en løsning?

Jeg frygter at det kan have ødelæggende effekt på vores forhold, hvis jeg ikke finder en løsning.

På forhånd tak for jeres input.  

Hvilken grunde er der til fyringerne? Er der en sammenhæng eller? 

minførste skriver:

Hvilken grunde er der til fyringerne? Er der en sammenhæng eller? 

Der har været noget med en kollega, derudover er der manglende omsætning af et nyt produkt han stod for, at han har været for langsom, en praktikperiode der ikke blev udvidet. Ellers kan jeg ikke lige huske flere. Men på en eller anden måde lykkedes det ham at lægge ansvaret fra sig. Og tør ikke rigtig prikke til ham, da jeg er bange for at han går ned. 

Anonym skriver:

Kære medebatører.

Jeg er vitterlig på udebane. Er normalt et meget problemløsende menneske, men dette er alligevel udenfor mine kompetencer.

Jeg mødte manden i mit liv for 5 somre siden. Vi har har et fantastisk forhold og kan uden problemer se os sammen resten af vores liv. Derfor valgte jeg også at sige ja da han spurgte om jeg ville giftes med ham i december.

MEN.. Der er et lille men meget betydningsfuld problem.

Min kæreste valgte efter 9/11 at blive soldat. Han kom endelig hjem fra Irak, da han var omkring de 25 år. Dengang var der fest i Danmark og resten af verden - det var inden finanskrisen ramte vel og mærket, og derfor lagde han ikke stor betydning i uddannelse.

Dengang havde han fast arbejde. Efter finanskrise ramte, gik det galt. Første gang han blev fyret var en uge efter jeg havde mødt ham. Dengang troede jeg det var et "uheld". Desværre har tiden vist at dette ikke var tilfældet.

Den tid vi har været sammen har han haft 5-6 forskellige job, derimellem fastansættelser med efterfølgende fyringer.

Efter den seneste fastansættelse fik vi 2 streger på graviditets testen - lykkelige og med masser af penge mellem hænderne valgte vi at beholde barnet.

 Nu sidder jeg og holder mig til maven efter endnu et opkald om en fyring - sidste arbejdsdag bliver hans fødselsdag i denne uge.

Hvorfor kan han ikke bare holde fast i et job? - Det har været relativt nemme stillinger i manuelt arbejde. Specielt den sidste.

Ved han er glad for de jobs han får - men de bliver ved med at fyre ham..

Så nu kan vi atter se frem til tomme lommer og ikke mindst bekymringer fra min side. Er fuldstændig ødelagt.

Hvad skal jeg dog gøre? - Og er der nogen myndigheder der kan hjælpe med at finde en løsning?

Jeg frygter at det kan have ødelæggende effekt på vores forhold, hvis jeg ikke finder en løsning.

På forhånd tak for jeres input.  

Nu er jeg kun studerende, men mener da at man har en opsigelses periode med mindre firmaet er gået konkurs... Synes det lugter lidt.. Er du sikker på han er blevet fyret og det ikke er ham selv der har sagt op? For synes det lyder mærkeligt at han er blevet fyret så mange gange når han får jobs han kan lide? 

Kender selv det med at være problem løser, og ville være så ked af at stå i den situation du står i nu med en baby i maven.. :/

herfra håber du finder en løsning..

Nu er jeg kun studerende, men mener da at man har en opsigelses periode med mindre firmaet er gået konkurs... Synes det lugter lidt.. Er du sikker på han er blevet fyret og det ikke er ham selv der har sagt op? For synes det lyder mærkeligt at han er blevet fyret så mange gange når han får jobs han kan lide? 

Kender selv det med at være problem løser, og ville være så ked af at stå i den situation du står i nu med en baby i maven.. :/

herfra håber du finder en løsning..

Er ikke i tvivl om at han reelt er blevet fyret, da jeg har set diverse fyresedler. 

Men han har vidst aldrig været der længe nok til at have en opsigelsesperiode.

Men ja, det virker rigtig underligt at han bliver fyret. Kan ikke finde ud af om det er fordi han er dårlig til at arbejde. Han har haft en sygedag på de 5 år vi har været sammen - Tager helligdage og alt hvad han kan få. Mit indtryk er at han gør alt hvad han kan. Droppede selv vores årlige julefrokost, da hans chef ringede desperat og manglede en ekstra mand til en 12 timers nattevagt.

Så kan ikke finde ud af om han er den mest uheldige mand jeg kender eller om der reelt er en anden grund. 

Mange tak. 

Det er svært at sige... Jeg tænkte om det er fordi han har svært ved at passe ind, på det sociale plan. Hvorfor ved jeg egentlig ikke ... Ærlig talt er det nok mine egne fordomme om at der er mange som psykiske vanskeligheder af at have været i krig. 

jeg kan godt forstår at det er svært at tage snakken med ham, hvis du er bange for at han går ned - spørgsmålet er bare om der er så meget andet at gøre? Kan I lade være med at snakke om det og stadig have det godt? 

Bare mine tanker

Anonym skriver:

Kære medebatører.

Jeg er vitterlig på udebane. Er normalt et meget problemløsende menneske, men dette er alligevel udenfor mine kompetencer.

Jeg mødte manden i mit liv for 5 somre siden. Vi har har et fantastisk forhold og kan uden problemer se os sammen resten af vores liv. Derfor valgte jeg også at sige ja da han spurgte om jeg ville giftes med ham i december.

MEN.. Der er et lille men meget betydningsfuld problem.

Min kæreste valgte efter 9/11 at blive soldat. Han kom endelig hjem fra Irak, da han var omkring de 25 år. Dengang var der fest i Danmark og resten af verden - det var inden finanskrisen ramte vel og mærket, og derfor lagde han ikke stor betydning i uddannelse.

Dengang havde han fast arbejde. Efter finanskrise ramte, gik det galt. Første gang han blev fyret var en uge efter jeg havde mødt ham. Dengang troede jeg det var et "uheld". Desværre har tiden vist at dette ikke var tilfældet.

Den tid vi har været sammen har han haft 5-6 forskellige job, derimellem fastansættelser med efterfølgende fyringer.

Efter den seneste fastansættelse fik vi 2 streger på graviditets testen - lykkelige og med masser af penge mellem hænderne valgte vi at beholde barnet.

 Nu sidder jeg og holder mig til maven efter endnu et opkald om en fyring - sidste arbejdsdag bliver hans fødselsdag i denne uge.

Hvorfor kan han ikke bare holde fast i et job? - Det har været relativt nemme stillinger i manuelt arbejde. Specielt den sidste.

Ved han er glad for de jobs han får - men de bliver ved med at fyre ham..

Så nu kan vi atter se frem til tomme lommer og ikke mindst bekymringer fra min side. Er fuldstændig ødelagt.

Hvad skal jeg dog gøre? - Og er der nogen myndigheder der kan hjælpe med at finde en løsning?

Jeg frygter at det kan have ødelæggende effekt på vores forhold, hvis jeg ikke finder en løsning.

På forhånd tak for jeres input.  

Tænker straks at der må være noget hos ham selv, der gør at han ikke helt finder sig til rette og finder roen i det job han har.

Er han ellers stabil på alle områder? For desværre har vi set hvor mange der flere år efter hjemsendelse, pludselig går ned og har en helt masse problemstillinger som aldrig er blevet løst. 

Så måske man burde få ham videre i systemet, og evt tage en snak med lægen. Du kan jo høre om der kan være noget der kan spille ind når man har været afsted? Uden at din mand ved det.. 

Ja, det kan være svaret ligger der. 

Desværre ved han overhovedet ikke hvor hans hylde i livet er ift. job. 

Igennem årene har jeg forsøgt at finde ud af hvad hans ønsker til fremtiden er ift. uddannelse og job. Men hans eneste ønske er at arbejde og forsørge vores lille familie. 

Det har så undret mig lidt at han generelt er fuldstændig ligeglad med hvad han laver. 

Men tror i har ret i at det ligger i hans personlighed et sted. 

Tror jeg tager en snak med jobcenteret på mandag ang. hans situation og hvad der kan gøres. Og ikke mindst hvordan jeg skal forholde mig. Vil helst ikke forværre situationen, hvis det ligger i psyken som han ikke selv er herre over. 

Men tusind tak for jeres input. Flere er selvfølgelig også velkomne

Når man er uuddannet, er de jobs man tager, tit kortvarige. Jeg tænker at de virksomheder han får job i måske kan være nyopstartede virksomheder, der er følsomme på økonomien, eller virksomheder der er sæsonprægede eller bare virksomheder der kun  skal bruge arbejdskraft i kort tid.

Der er nok kun en vej ud af det og det er at uddanne sig.

Hver gang han er opsagt, har han vel fået en forklaring? Jeg ved godt at de ikke er forpligtede til det, når det sker inden udløbet af prøveperioden - men alligevel.

Hvis man ikke ved hvad man vil være, så må man tænke: Hvad er mine ressourser og hvad er mine begrænsninger. Fx, tænker jeg at hvis han ikke kan øge salget - så er det måske ikke sælger han skal være. Kan han lide at lave noget med hænderne?

Noget andet er at han har været i Irak - kan det have påvirket ham?

Jeg synes det er en god idé at lave en liste over hvad han er god til og hvad han ikke er god til.

Jeg synes bestemt en af hans ressourser er at han er god til at finde jobs.

aarhusmor skriver:

Når man er uuddannet, er de jobs man tager, tit kortvarige. Jeg tænker at de virksomheder han får job i måske kan være nyopstartede virksomheder, der er følsomme på økonomien, eller virksomheder der er sæsonprægede eller bare virksomheder der kun  skal bruge arbejdskraft i kort tid.

Der er nok kun en vej ud af det og det er at uddanne sig.

Hver gang han er opsagt, har han vel fået en forklaring? Jeg ved godt at de ikke er forpligtede til det, når det sker inden udløbet af prøveperioden - men alligevel.

Hvis man ikke ved hvad man vil være, så må man tænke: Hvad er mine ressourser og hvad er mine begrænsninger. Fx, tænker jeg at hvis han ikke kan øge salget - så er det måske ikke sælger han skal være. Kan han lide at lave noget med hænderne?

Noget andet er at han har været i Irak - kan det have påvirket ham?

Jeg synes det er en god idé at lave en liste over hvad han er god til og hvad han ikke er god til.

Jeg synes bestemt en af hans ressourser er at han er god til at finde jobs.

Jeg tænker det måske bunder i et traume fra hans udsendelse. Mange af mine kammerater siger det er så svært at komme hjem fordi vi ikke fatter en skid. Har han snakket med nogen om hans oplevelser i krigen?