Kære medebatører.
Jeg er vitterlig på udebane. Er normalt et meget problemløsende menneske, men dette er alligevel udenfor mine kompetencer.
Jeg mødte manden i mit liv for 5 somre siden. Vi har har et fantastisk forhold og kan uden problemer se os sammen resten af vores liv. Derfor valgte jeg også at sige ja da han spurgte om jeg ville giftes med ham i december.
MEN.. Der er et lille men meget betydningsfuld problem.
Min kæreste valgte efter 9/11 at blive soldat. Han kom endelig hjem fra Irak, da han var omkring de 25 år. Dengang var der fest i Danmark og resten af verden - det var inden finanskrisen ramte vel og mærket, og derfor lagde han ikke stor betydning i uddannelse.
Dengang havde han fast arbejde. Efter finanskrise ramte, gik det galt. Første gang han blev fyret var en uge efter jeg havde mødt ham. Dengang troede jeg det var et "uheld". Desværre har tiden vist at dette ikke var tilfældet.
Den tid vi har været sammen har han haft 5-6 forskellige job, derimellem fastansættelser med efterfølgende fyringer.
Efter den seneste fastansættelse fik vi 2 streger på graviditets testen - lykkelige og med masser af penge mellem hænderne valgte vi at beholde barnet.
Nu sidder jeg og holder mig til maven efter endnu et opkald om en fyring - sidste arbejdsdag bliver hans fødselsdag i denne uge.
Hvorfor kan han ikke bare holde fast i et job? - Det har været relativt nemme stillinger i manuelt arbejde. Specielt den sidste.
Ved han er glad for de jobs han får - men de bliver ved med at fyre ham..
Så nu kan vi atter se frem til tomme lommer og ikke mindst bekymringer fra min side. Er fuldstændig ødelagt.
Hvad skal jeg dog gøre? - Og er der nogen myndigheder der kan hjælpe med at finde en løsning?
Jeg frygter at det kan have ødelæggende effekt på vores forhold, hvis jeg ikke finder en løsning. 
På forhånd tak for jeres input.