Det der med fødselsforberedelse

Min kæreste og jeg var ved jordemorder i går hvor der blev snakket om det her "tilbud" om fødselsforberedelse. Jeg skriver "tilbud" fordi man bliver sgu automatisk skrevet på, og så er det efter min holdning ikke længere et tilbud.

Anyways - jeg har det lille problem at hele min krop stritter og kæmper imod når det kommer til fødselsforberedelse. Jordemorderen fortalte på hendes meeeeget hippie-laaaaangsom-tale hvad det handlede om, det der med det nye barn, amning, en gang bare med fødsel og så 2 gange med "den nye familie". Problemet ligger i at min kæreste gennem 8 år gerne vil med til de her fødselsforberedelser, og jah - som sagt, heeeele min krop skriger bare nej, og jeg VED at jeg kommer til at gå til de møder med en negativ mine på for jeg VIL bare ikke.

Nu er spørgsmålet så bare - hvad er det lige vi gør. Jeg har overvejet at sige til ham at jeg gerne vil gå på kompromis og gå med første gang, men at han så ikke skal regne med mere. Men min krop kæmper bare imod. En ting ved jeg - jeg vil IKKE se en fødselsvideo, og jeg har ikke behov for at sidde og snakke med andre der også er tykke om hvor "herligt" det hele er, og hvor "lykkelige" vi allesammen er. Misforstå mig ikke - jeg er lykkelig for min situation, det er et ønskebarn udover alle grænser (Specielt når man har været igennem en abort med et ønskebarn) - jeg føler bare ikke det der behov.

Det har nok også noget med at gøre at jordemoderen og jeg slet ikke er på samme side - jeg vil meget gerne være sådan rimelig i fred med min graviditet, og tage det som det kommer, jeg har overvejet kun at amme i starten (af personlige grunde) og jeg får da også et glas alkohol en sjælden gang - og hun er bare HELT modsat.

Så er det bare mig der føler at jeg er den eneste der ikke vil det der fødselsforberedelse, og hvordan løser vi lige det der? Det skal siges at den første gang er om 2 måneder, og jeg er allerede sådan helt frustreret og arrig over det.

Hej, 

det er jo bare et tilbud, ingen tvang. Skal I melde jer til? For så kan du måske se om din nysgerrighed bliver vækket lidt, jo længere tid der går?

Nu ved jeg ikke hvilket hospital du hører til, men jeg var til noget på Hvidovre som mere var et oplæg af en jordemoder og absolut ikke gik ud på at snakke med de andre om hvor dejligt det hele var-det gad jeg nemlig heller ikke  så hvis det er den slags oplæg så er det meget stille og roligt. Ja der blev vist en eller to korte film men det lignede noget fra 70'erne og var lidt svært at lade være med at fnise af 

Held og lykke med det hele 

Jeg gik til fødselsforberedelse hos smertefrifødsel og det vil kan jeg på det varmeste anbefale. Jeg synes det var smertefrit - hårdt, ja, men det gjorde ikke ondt på noget tidspunkt, andet end de par gange, hvor jeg ikke fik vejrtrækningen med inden veen.

Jeg havde vestorm under det meste af fødslen og endte med 3. grads bristning - men det var alligevel en fantastisk oplevelse! Ro, kontrol og fuldstændig koncentration. Sådan havde jeg det under hele min fødsel. Og det foregik uden så meget som en Panodil! 

Tænk på, at du skal forberede dig, lige som du ville forberede dig, hvis du skulle løbe et marathon. Smertefri fødsel handler om vejrtræknings- og afspændingsøvelser og så får du en grundig gennemgang af, hvad der sker i kroppen under fødslen. Hvordan man kan sætte gang i fødslen igen selv, hvis den af en eller anden årsag går i stå. Og meget andet

Fødselsfilm er der også på kurset, men det man sidder tilbage med, er en følelse af at virkede så nemt ud, en smuk, rolig oplevelse og slet ikke som f.eks. i de programmer der har kørt på DR, hvor man tænker "ALDRIG I LIVET OM JEG SKAL FØDE", kvinder i panik, stor smerte osv. 

Tjek deres hjemmeside ud og læs fødselsberetningerne Det er for nogle en større udskrivning, men alle pengene værd, hvis du spørger mig. 

Held og lykke 

Det er noget man bliver automatisk opskrevet til - dvs man skal ringe og melde sig fra (og så er det altså ikke et tilbud)

Altså det er ikke fordi at jeg ikke kan se fordelen ved det, jeg ser det bare heller ikke som en nødvendighed fordi man kan sgu alligevel ikke planlægge den der fødsel, det kommer jo som det kommer. Og med hensyn til hvertrækning m.m. havde jeg egentlig tænkt at prøve nogle af de kurser som man kan få til derhjemme. Jeg er sgu nok en tørvetriller, men føler bare ikke det der behov for at sidde med andre og snakke graviditet - vil som sagt gerne holde det lidt for mig selv og dem jeg selv vælger at dele det med.

Hvis det er det fødselsforberedelse det offentlige tilbyder, så synes jeg du skal skrue dine forventninger ned. Jeg har været til det Skejby tilbyder, og det er hovedsageligt informations deling fra jordemoderens side. Der var intet af at snakke med de andre, og den film Skejby viser er ret ny og faktisk meget fin. 

Men altså handlede bare om hvordan fødslen forløber, hvad sygehuset tilbyder og lidt om barnet efter fødslen. Alle informationer man fik kunne man få online. 

Dog vil jeg sige at flere af mændene var rigtig glade for det, da deres viden om fødsler nok er lidt mindre end kvindernes. Men synes da du skal overveje der for din kærestes skyld. 

Pingsen skriver:

Min kæreste og jeg var ved jordemorder i går hvor der blev snakket om det her "tilbud" om fødselsforberedelse. Jeg skriver "tilbud" fordi man bliver sgu automatisk skrevet på, og så er det efter min holdning ikke længere et tilbud.

Anyways - jeg har det lille problem at hele min krop stritter og kæmper imod når det kommer til fødselsforberedelse. Jordemorderen fortalte på hendes meeeeget hippie-laaaaangsom-tale hvad det handlede om, det der med det nye barn, amning, en gang bare med fødsel og så 2 gange med "den nye familie". Problemet ligger i at min kæreste gennem 8 år gerne vil med til de her fødselsforberedelser, og jah - som sagt, heeeele min krop skriger bare nej, og jeg VED at jeg kommer til at gå til de møder med en negativ mine på for jeg VIL bare ikke.

Nu er spørgsmålet så bare - hvad er det lige vi gør. Jeg har overvejet at sige til ham at jeg gerne vil gå på kompromis og gå med første gang, men at han så ikke skal regne med mere. Men min krop kæmper bare imod. En ting ved jeg - jeg vil IKKE se en fødselsvideo, og jeg har ikke behov for at sidde og snakke med andre der også er tykke om hvor "herligt" det hele er, og hvor "lykkelige" vi allesammen er. Misforstå mig ikke - jeg er lykkelig for min situation, det er et ønskebarn udover alle grænser (Specielt når man har været igennem en abort med et ønskebarn) - jeg føler bare ikke det der behov.

Det har nok også noget med at gøre at jordemoderen og jeg slet ikke er på samme side - jeg vil meget gerne være sådan rimelig i fred med min graviditet, og tage det som det kommer, jeg har overvejet kun at amme i starten (af personlige grunde) og jeg får da også et glas alkohol en sjælden gang - og hun er bare HELT modsat.

Så er det bare mig der føler at jeg er den eneste der ikke vil det der fødselsforberedelse, og hvordan løser vi lige det der? Det skal siges at den første gang er om 2 måneder, og jeg er allerede sådan helt frustreret og arrig over det.

Jeg er helt modsat dig, var vild med fødelsforberedelse, jo mere jo bedre og vil klart anbefale det, -eller rettere normalt ville jeg anbefale det, men det lyder jo vitterlig som om du mener det, at du ikke føler behov for fødselsforberedelse, og det synes jeg er vigtigt at lytte til!

Hvis du allerede stresser over det nu, ville jeg klart og tydeligt sige til manden, at det skal I ikke til, så må det være op til ham om han vil af sted alene.

Du lyder klart til at du har det bedst med ikke at skulle til det (og i øverigt har jeg hørt det der er offentligt udbud, de tre gange du fortæller om, det skulle være rigtig dårligt. Vi valgte det faktisk også fra, fordi vi gik til så meget andet)

Iiiih tak for alle de gode råd. Jeg ved at Skejby er meget anderledes end her i Herning da min kærestes compagnon's kæreste er i Skejby og de har bare overhovedet ikke fået noget ud af deres fødselsforberedelse - som så også var 2 x 4 timer. De skal også selv have tøj med til fødslen.

Anyways - jeg har snakket med kæresten om det, og jeg går med til den første gang. Så vil han gå til de resterende 3 gange selv - det var lige det kompromis vi kunne finde.

Jeg er bare mega stresset over det, har ikke rigtigt sovet i 2 dage pga af alt det stress - så det er vist det vi gør. Synes trods alt det vigtigste er at både min kæreste og jeg får lov til at nyde graviditeten i stedet for at stresse rundt som hovedløse høns som hverken kan se til højre eller venstre.

Mange tak for jeres råd!