Kære Lisbeth,
Vi har en dejlig dreng der om 3 uger fylder 2 år.
Han var som lille meget nem, og vi har aldrig haft problemer med søvnen. Vi har altid kunne lægge ham i seng, sige godnat, og forlade værelset uden gråd eller brok – Og så har vi først hørt til ham igen når vi er gået ind til ham næste morgen hvor han har ventet på vi kom (selvfølgelig med lidt undtagelser v. sygdom mv. men ikke noget særligt).
For ca 6 uger siden begynder han pludselig at ville holde mig i hånden når han bliver lagt i seng, og vil ikke have at jeg går. Det varer kun lige et par minutter, og så accepterer han at han skal sove og at jeg går.
Over julen var vi 12 dage ude at rejse, for at besøge mine svigerforældre som bor i udlandet. Her gik det helt galt:
1. Han var utroligt mor-syg (jeg kunne ikke gå på toilettet, i bad, eller på anden måde forlade lokalet uden at han blev hysterisk).
2. Han ville ikke sove om aftenen eller midt på dagen – Så jeg måtte sidde med ham i hånden indtil han faldt i søvn. Juleaften tog det 1,5 time. Han sov kun ca 8-9 timer om natten, og nogle dage slet ikke til middag (andre gange sov vi sammen på sofaen – For søvn skal han jo have!)
3. Han vågnede mange gange om natten og var hysterisk – Det var ikke bare almindelig gråd, men han skreg og hoppede op og ned i sengen. Han er ikke vant til at sove i vores seng, så da vi forsøgte at tage ham ind til os var det ikke en succes (han troede vi skulle lege).
Jeg havde taget hans eget dynebetræk, bamser og nusseklude med – Han har aldrig brugt sut, men sutter på stofbleer.
Jeg havde baby-alarmen med som spiller godnat-viser (så det var samme rutine).
Jeg forsøgte at holde samme rutine som normalt (jeg er ret striks med spise/sengetider da det altid har virket for os).
Jeg tænkte at det var fordi vi var væk hjemmefra og at det ville blive bedre når vi kom hjem i vante rammer.
Nu har vi været hjemme i 2 uger og det er ikke blevet bedre – Nærmere tværtimod. Jeg føler vi har prøvet alt, men intet virker.
Den sidste uge har han sovet omkring kl 20 (efter vi på skift har været inde hos ham og holde i hånden og trøste og forsikre ham), vågner 2-3 gange om natten og skriger og kalder på mig, og vågner så kl 4.30-5.00 og vil ikke sove mere herefter (”ikk’ sov’ mer’ mor&rdquo
.
Han er også ked af det i vuggestuen – Han græder når han bliver afleveret, og efter aldrig at have ville med hjem når jeg henter ham, kommer han nu løbende i armene på mig. Når jeg siger om morgenen at vi skal i vuggestue siger han ’nej’ og begynder at pive.
Han har i august og igen i oktober fået lagt dræn i begge ører (måden vi opdagede der var noget galt var ikke pga søvnen, men pga balanceproblemer og pludselig manglende sprogudvikling).
Han fik checket ørerne i sidste uge og alt er helt normalt.
Når vi er sammen med ham er han glad og dejlig at være sammen med (virkelig en sjov alder lige nu!) og han er god til at give kram og kys. Han taler som et vandfald og synger mange forskellige sange. Han leger fint (selvom han ikke er så god til at lege alene – han er enebarn).
Hans udvikling er ellers i top og han har altid været forud for sin alder i udvikling, størrelse, tænder osv (kun sproget var lidt forsinket pga ørerne, men det er indhentet for længe siden ? )
Jeg søger en grund til at han pludselig ikke kan/vil sove – Er han bange? Og i så fald, hvorfor? Hvad kan jeg gøre for at få ham til at forstå at han ikke skal være bange/ked af det? Jeg taler meget med ham – Især når han er ked af det, og han forstår alt hvad jeg siger, men det er som om han ikke tror på mig.
Jeg er bekymret for ham eftersom han jo er ked af det – Men også fordi han ikke helt får den søvn han bør have. Han sover som regel 1,5 time til middag (har aldrig sovet særlig meget midt på dagen), og har tidligere sovet 19-6 om natten. Han sover stadig ca 1-1,5 timer til middag, men vågner og er ked af det (tidligere lå han bare og ventede på vi/pædagogerne hentede ham).
Jeg forstår at børn i perioder har svært ved søvnen – Men nu har det varet så længe og der er ingen bedring at spore. Hvad gør vi?
PS: beklager den lange mail!
Lisbeths svar
Hej !
Det lyder som om i er inde i en tung periode, fordi han er blevet så utryg og er svær at trøste.
Jeg tror jeres rejse, selvom det er hos farmor og farfar, har rystet hans trygge og sikre hverdag derhjemme. med institution og regelmæssighed i hjemmet..
Det er dejligt at rejse og dejligt at gense familie, alligevel er det ikke altid på børnenes præmisser, de voksne vil jo også gerne have nærvær og snakke sammen.
Jeg er også usikker på hvor tæt hans forhold er til bedsteforældrene i udlandet.
I skifter jo også rolle. I er på besøg og er nu Søn og svigerdatter udover at være forældre for jeres lille dreng..
Han er blevet utryg og fortæller jer med sin gråd og adfærd, der skal bygges en ny tryghed op .
Forslag;
Hans seng skal ind og stå hos jer, så han er tæt på jer, når han vågner.
Bliv ved ham indtil han er nede i den dybe søvn. De sædvanlige putterutiner, en tung kærlig hånd på brystet. messende stemme der virker overbevisende. alt er godt nu skal du sove.
Han skal lære igen det er trygt at falde i søvn. mor eller far er der.
Når han er så afhængig af at være tæt på dig, skal du være obs på at være nærværende. du behøver ikke snakke så meget, men bare være, kærlighed , omsorg og tryghed.
hvis du har mulighed for at hente ham tidligt en dag eller holde en fridag med ham udover week end vil det hjælpe ham.
Han skal fyldes op med nærkontakt indtil han igen er en tryg dreng.
Det kan være lidt hårdt alligevel tror jeg tiden er givet godt ud, han skal nok komme igennem, med jeres kærlighed og omsorg.
Håber det kan inspirere dig og det vil gå fremad,
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
