Hvorfor kan visse folk ikke bare tage ansvar????
Tilbage i oktober 2013 blev vi påkørt af en der overtrådte sin vigepligt. Heldigvis skete der kun materiel skade på vores bil! Men dette var blandt andet fordi min kæreste veg så må meget han kunne uden at ryge over i modsatte kørebane!! anyways, så bakker personen bare tilbage og vil til at køre videre, hvilket vi får forhindret og tilkalder politiet da personen netop har prøvet at lade som ingenting...
Jeg er temmelig rystet....
Vi får forsikrings oplysninger, og får tjekket og lavet bilen... så langt så godt og den del er uden problemer tilsyneladende... dog har vi et problem med at få dem til at betale for den lånebil (som fra værkstedet alligevel koster lidt) vi havde imens! Vi kunne ikke undvære bil selvom det kun handlede om 1-2dage, og hendes forsikringsselskab sagde ok for det... alligevel bliver de ved med ikke at ville betale regningen!!! så vi bliver ved med at få nye "rykkere" tilsendt... træls!
MEN det er slet ikke det værste.... hun vil ikke acceptere sin skyld! selvom hun indrømmede overfor politiet at hun overtrådte... hun mener bare ikke hun var så langt ude!! hvordan kan man ikke mærke at man rammer en anden bil?? og hvis ikke hun ramte os hvorfor så bakke tilbage for at komme forbi os??
Men fordi hun tilsyneladende ikke vil betale den bøde eller what ever politiet har givet hende (og så er der vidst også noget om frakendelse af kørekort) så bliver vi i oktober 2014 indkaldt som vidner... fair nok... det gør vi! Sagen afsluttes og hun kendes skyldig, men får lov at beholde kørekort...Så vidt vi kunne læse ud af domsafsigelsen. Vi var egentlig ikke helt enige, for hendes sindstilstand efter påkørslen da vi talte med hende, var efter min mening ikke god... hun begyndte at ævle om at hendes mand var død ½år før osv. og i det hele taget virkede hun konfus og havde svært ved at fokusere... ikke en tilstand jeg mener er smart når man skal køre bil... Men vi tænkte at sådan var det jo, og det kunne vi ikke gøre mere ved. Vi accepterede domsafsigelsen, og åndede egentlig lettet op for så var det overstået....
Men NEJ.... har sørme lige fået en ny indkaldelse som vidne!!! seriøst kan hun ikke bare acceptere at sket er sket...???!!!! Jeg syntes godt nok det er træls... for jeg vil bare videre med mit liv uden at skulle tænke over den episode...
Jeg har socialfobi (er først begyndt at tale om det indenfor de seneste par år og ved ikke om jeg har nævnt det herinde før) og derfor tog det rigtig hårdt på mig sidst jeg skulle ind og vidne... jeg brød sammen både før og efter.... men holdt stand under mødet... virkelig ubehagelig oplevelse syntes jeg... specielt også fordi man ikke har mulighed for at forberede sig og min hjerne lukker stort set ned når der kommer spørgsmål jeg ikke lige kender på forhånd... også selvom jeg kender svaret... sådan er det også til eksamener
virkelig træls
Jeg er bare rigtig ked af det hele og havde brug for at komme ud med det... Har virkelig ikke lyst til at skulle gennem det igen...men der er ikke rigtig nogen vej udenom
Har valgt ikke at være anonym selvom jeg måske burde...
Hvis du er nået så langt her, så tak fordi du læste med
Qnuz
