Eksperthjælp: Barnløshed og sorg

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

933 visninger
0 svar
0 synes godt om
8. januar 2015

Charlotte Grumme

Hej Charlotte
Kan du måske anbefale en god psykolog/coach med speciale i barnløshed og sorg - helst omkring Vestegnen?
Vi har i gennem 8 år været igennem et meget opslidende forløb med fertilitetsbehandlinger uden resultat (ikke en gang en positiv test) samt adoptionsforløb med alle 3 faser hvor vi i første omgang fik midlertidigt afslag. Vi valgte så at stoppe det fordi vi ikke orkede at gå igennem mere.
Men nu står jeg så her med alt min sorg (min mand lider ikke så meget som jeg gør), frustration og afmagt og ved ikke hvor jeg skal gøre af det.
Jeg har været nede og vende på bunden en gang for 4 år siden og vil ikke derned igen.
Så kan du hjælpe?
Hilsen
dmk74



Charlottes svar

Kære dmk74
Tak for din mail. Det gør mig ondt for dig/jer at jeres drøm og ønske om et barn ikke lykkedes.
Du efterlyser en psykolog eller coach med speciale i barnløshed og sorg. Jeg selv har en uddannelse som terapeut med fokus på tab og traume, og vi er en hel del der har den uddannelse, som en overbygning på andre psykoterapeutiske uddannelser. Psykologer kan også have tilegnet sig særlig viden og ekspertise omkring tab og traume. Kig på psykologforeningens hjemmeside.
Hvis du går ind på psykoterapeutforeningens hjemmeside, kan du klikke rundt og læse lidt om de forskellige specialer psykoterapeuterne har. Jeg håber du kan komme videre på denne måde, ellers må du gerne skrive igen, mange varme hilsner Charlotte, www.grumme.dk

En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.

Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.