Reaktionen om graviditet

Jeg har ikke vidst særlig længe at jeg var gravid men det er en ønsket graviditet:-) minkæreste havde brug for at fortælle det til hans søster og derfor gjorde vi så det. Hun reagerede desværre meget negativt og vi var jo ikke færdige med uddannelser og hvordan vi dog alleredekunne planlægge det. (Vi er 22,23 år )hun begyndte at græde, (og ikke af glæde!) og sagde en del forskellige ting og kunne ikke engang så sige tillykke, eller noget lignende.. Hun var generelt bare virkelig meget uenig i det, og sagde det ikke på en pæn måde. Men hun kunne ligeså godt have sagt vi var sindssyge hvis vi ik får en abort. Jeg blev rigtig gal og sagde til hende at fint hun ikke var enig i vores beslutning men det er trods alt ingen andre der skal have noget indflydelse, og hvad hun bildte sig ind og sidde og snakke sådan til os.. Så kølede hun lidt ned og snakkede pænere. Det værste er bare at jeg ved hans forældre flipper 20 gange mere ud og jeg kan ikke klare det oven i mit hovede.. Vi har været sammen over 4 år har stor opsparing. Har bil og bor i en god lejlighed og har længe snakket om at få børn. Nu er jeg så også bange for hvordan min egen familie vil reagere?? Selvom jeg er ret sikker på de bliver glade, er generelt nervøs for at sige det til alle nu. Har i prøvet nogle snakkede grimt til jer Da i fortalte det og hvad gjorde i ?? 

Er det en storesøster? For kunne jo være, at hun gerne ville have haft børn først. 

Men ja har selv stået der da jeg blev gravid med den første. Jeg havde fået at vide at jeg ville få svært ved at få børn da jeg var 19 år gammel. Så da jeg blev 20 besluttede kæresten og jeg at droppe prævention og jeg blev gravid hurtigt. Fødte som 21 årig. Jeg havde ikke fortalt noget til min familie om dårlig fertilitet eller at vi prøvede. Så det kom som et stort chok for især min storesøster, som ikke har børn endnu, og min mor. "åh nej" var vidst første reaktion. Men jeg tog det nu stille og roligt med de reaktioner, for det var lidt af en bombe at springe. Men min kæreste og jeg havde været sammen i 4-5 år, begge igang med en videregående uddannelse, så baglandet var jo på plads. .  Her da jeg blev gravid med nummer to begyndte min søster, som stadig ikke har fået børn eller forsøgt på det, at græde. Hun blev simpelthen så ked af det. Hun går bare og venter på at hendes kæreste bliver klar. Synes nu det er ok at hun bliver ked af det og skuffet på hendes egne vegne. Og hun fik bare lov til at få lidt luft, for vef at hun glæder sig til at blive moster igen 

Så skidt være med hvad familien siger! De skal jo lige vænne sig til tanken!

Kitty-Katten skriver:

Er det en storesøster? For kunne jo være, at hun gerne ville have haft børn først. 

Men ja har selv stået der da jeg blev gravid med den første. Jeg havde fået at vide at jeg ville få svært ved at få børn da jeg var 19 år gammel. Så da jeg blev 20 besluttede kæresten og jeg at droppe prævention og jeg blev gravid hurtigt. Fødte som 21 årig. Jeg havde ikke fortalt noget til min familie om dårlig fertilitet eller at vi prøvede. Så det kom som et stort chok for især min storesøster, som ikke har børn endnu, og min mor. "åh nej" var vidst første reaktion. Men jeg tog det nu stille og roligt med de reaktioner, for det var lidt af en bombe at springe. Men min kæreste og jeg havde været sammen i 4-5 år, begge igang med en videregående uddannelse, så baglandet var jo på plads. .  Her da jeg blev gravid med nummer to begyndte min søster, som stadig ikke har fået børn eller forsøgt på det, at græde. Hun blev simpelthen så ked af det. Hun går bare og venter på at hendes kæreste bliver klar. Synes nu det er ok at hun bliver ked af det og skuffet på hendes egne vegne. Og hun fik bare lov til at få lidt luft, for vef at hun glæder sig til at blive moster igen 

Så skidt være med hvad familien siger! De skal jo lige vænne sig til tanken!

Denne søster har lige født for 2 måneder siden familien reagerede også negativt på hende i starten men blødende stille og roligt op og kan ikke få nok af den lille som er to

måneder :-) og det er fair folk de skal have lidt tid jeg syntes bare ikke det er en okay reaktion. Men de havde heller ikke regnet med vi allerede ville nu for vi havde ikke rigtig snakket om det, men at vi prøvede var ikke noget folk skulle vide :-) men puha syntes det er svært. Ved ikke hvordan jeg siger til mig selv at jeg bare skal ignorere det. For at familien reagere sådan ødelægger også lidt vores humør. Især min kæreste, vi er jo rigtig glade men bliver ked af at nogle af dem der er tættest ikke er glade for man er gravide:/ 

Odensern skriver:

Jeg har ikke vidst særlig længe at jeg var gravid men det er en ønsket graviditet:-) minkæreste havde brug for at fortælle det til hans søster og derfor gjorde vi så det. Hun reagerede desværre meget negativt og vi var jo ikke færdige med uddannelser og hvordan vi dog alleredekunne planlægge det. (Vi er 22,23 år )hun begyndte at græde, (og ikke af glæde!) og sagde en del forskellige ting og kunne ikke engang så sige tillykke, eller noget lignende.. Hun var generelt bare virkelig meget uenig i det, og sagde det ikke på en pæn måde. Men hun kunne ligeså godt have sagt vi var sindssyge hvis vi ik får en abort. Jeg blev rigtig gal og sagde til hende at fint hun ikke var enig i vores beslutning men det er trods alt ingen andre der skal have noget indflydelse, og hvad hun bildte sig ind og sidde og snakke sådan til os.. Så kølede hun lidt ned og snakkede pænere. Det værste er bare at jeg ved hans forældre flipper 20 gange mere ud og jeg kan ikke klare det oven i mit hovede.. Vi har været sammen over 4 år har stor opsparing. Har bil og bor i en god lejlighed og har længe snakket om at få børn. Nu er jeg så også bange for hvordan min egen familie vil reagere?? Selvom jeg er ret sikker på de bliver glade, er generelt nervøs for at sige det til alle nu. Har i prøvet nogle snakkede grimt til jer Da i fortalte det og hvad gjorde i ?? 

Nu var det godt nok ikke planlagt da jeg blev gravid, så det har selvfølgelig noget at sige ihft reaktioner. (går jeg udfra)

Min familie tog det IKKE pænt! Min mors første ord da jeg havde fortalt hende at jeg var gravid: "Så skal du jo have en abort". 
Jeg blev bare så såret. Inderst inde vidste jeg godt at jeg bestemt ikke skulle have en abort men for "husfredens skyld" fortalte jeg at jeg var i tvivl.

Mine bedsteforældre fik det først at vide da jeg var helt 100 på at jeg ville beholde barnet. De brugte så de næste 2 mdr på at fortælle mig hvilken forfærdelig idé det var jeg havde fået mig og hvordan jeg var godt igang med at smide hele min ungdom og uddannelse ud af vinduet. - Jeg var lige blevet 19 da jeg blev gravid. 

Min onkel skældte både mig og min mor, mig fordi jeg kunne finde at træffe sådan en idiotisk beslutning og min mor for at lade mig gøre det. 

Jeg blev vred og skuffet og ked af det, men stod ved min beslutning. Og den dag idag er de alle sammen vilde med min datter, og kan slet ikke forestille sig det skulle være anderledes

alle i min og kærestens familie blev glade da vi sagde det men efterfølgende har min babys oldemor sagt at hun ikke gider snakke med mig mere da jeg ikke havde lyst til at fortælle hende hvor meget jeg havde taget på under min graviditet jeg er 33+4 henne og babys farfar er skuffet over at det er en pige da rigtige mænd i følge ham laver drenge der kan slås men ifølge mg laver rigtige mænd prinsesser

 også var der lige den meget fulde farmor nytårsaften der også fik fyre noget meget meget grimme ting af