Ikke helt enige om ønsket om udredning - hjælp!

Hej Alle,

Jeg er lidt fortvivlet, vi har snart prøvet et år uden nogen gevinst, for mig kan jeg mærke at jeg har brug for en forklaring om hvorfor vi ikke bliver gravide. Ved godt 1 år ikke er lang tid, dog undres jeg blot, da alle i vennekredsen max har brugt et halvt år på at blive det.

Jeg er blevet tjekket for PCO og har det ikke, vi er blevet tilbudt at komme i udredning, hvilket jeg ønsker, da jeg søger en forklaring. Tænker vi kan få tjekket  min kæreste og så på baggrund af det se om vi skal fortsætte på egen hånd eller om vi skal have hjælp. Hvis nu min kæreste har dårlig sædkvalitet hjælper endnu et år på egen hånd måske slet ikke og så tænker jeg det er spild tid.

Jeg fylder snart 29 år kæreste er 26 år.

Mit ønske om børn har været der i to år, hans kunne dette år. Han har derfor ikke så "travlt" som jeg har og "som jeg hører det" det udredning er det ikke bare noget pjat lad os bare prøve et år mere. Jeg føler bare at jeg har brug for at få os begge tjekket og hvis alt er okay behøver vi jo ikke hjælp, men hvis der er vil jeg gerne have hjælp. Tror han frygter det bliver for kunstigt og ikke ønsker det skal fylde så meget (han tænker at selvfølgelig kan vi blive gravide normalt - som jeg også gjorde i starten, men statistikken siger jo at 90 % bliver gravide inden et år, men de 90 % bliver vi nok ikke en del af - sidste cyklus inden et år.

Nogen der kan følge mig/har stået i samme situation. Ønsker ikke at presse ham, men alligevel

Anonym skriver:

Hej Alle,

Jeg er lidt fortvivlet, vi har snart prøvet et år uden nogen gevinst, for mig kan jeg mærke at jeg har brug for en forklaring om hvorfor vi ikke bliver gravide. Ved godt 1 år ikke er lang tid, dog undres jeg blot, da alle i vennekredsen max har brugt et halvt år på at blive det.

Jeg er blevet tjekket for PCO og har det ikke, vi er blevet tilbudt at komme i udredning, hvilket jeg ønsker, da jeg søger en forklaring. Tænker vi kan få tjekket  min kæreste og så på baggrund af det se om vi skal fortsætte på egen hånd eller om vi skal have hjælp. Hvis nu min kæreste har dårlig sædkvalitet hjælper endnu et år på egen hånd måske slet ikke og så tænker jeg det er spild tid.

Jeg fylder snart 29 år kæreste er 26 år.

Mit ønske om børn har været der i to år, hans kunne dette år. Han har derfor ikke så "travlt" som jeg har og "som jeg hører det" det udredning er det ikke bare noget pjat lad os bare prøve et år mere. Jeg føler bare at jeg har brug for at få os begge tjekket og hvis alt er okay behøver vi jo ikke hjælp, men hvis der er vil jeg gerne have hjælp. Tror han frygter det bliver for kunstigt og ikke ønsker det skal fylde så meget (han tænker at selvfølgelig kan vi blive gravide normalt - som jeg også gjorde i starten, men statistikken siger jo at 90 % bliver gravide inden et år, men de 90 % bliver vi nok ikke en del af - sidste cyklus inden et år.

Nogen der kan følge mig/har stået i samme situation. Ønsker ikke at presse ham, men alligevel

Tror du ikke det skyldes, at han er bange for at finde ud af at det er "hans skyld" at I ikke kan blive gravide? Både udfra det helt basale  med at han måske kunne føle sig mindre mandig, hvis han havde lav sædkvalitet, men også fordi han måske inderst inde er bange for, at få at vide, at han er steril og at han derfor ikke kan opfylde din drøm om at I laver et barn sammen? 

Min erfaring siger mig at langt de fleste mænd (og kvinder, for den sags skyld) som elsker deres kæreste, vil strække sig langt for at gøre dem glade og tilfredse, så jeg tror det stikker dybere end en "arj,det gider jeg altså ikke lige nu!". 

Held og lykke med det 

Vi blev gravide  i første forsøg hvilket uheldigvis endte i s.a. herefter  blev vi udredt efter 6 mnd ( da jeg måtte leve uden nødvendig medicin ). Det viste sig  der så godt som ingen gode  svømmere var og at det var et lykketræf  det  overhovedet  var lykkes 1 gang.  Vi fik vores datter  ved icsi. Tror det munder ud i han måske inderst inde er nervøs for det er ham. Min mand er nemlig  rigtig stolt  ligenu da vi er gravide økostyle igen god knows how  held og lykke. Kan godt forstå  dine frustrationer 

ErDetSnartNU skriver:

Tror du ikke det skyldes, at han er bange for at finde ud af at det er "hans skyld" at I ikke kan blive gravide? Både udfra det helt basale  med at han måske kunne føle sig mindre mandig, hvis han havde lav sædkvalitet, men også fordi han måske inderst inde er bange for, at få at vide, at han er steril og at han derfor ikke kan opfylde din drøm om at I laver et barn sammen? 

Min erfaring siger mig at langt de fleste mænd (og kvinder, for den sags skyld) som elsker deres kæreste, vil strække sig langt for at gøre dem glade og tilfredse, så jeg tror det stikker dybere end en "arj,det gider jeg altså ikke lige nu!". 

Held og lykke med det 

Tak for svar, jeg har ikke tænkt at det måske er noget han kan gå og være bange for, fordi jeg hele tiden har lagt fokus på at der må være noget galt med mig. Men måske er det frygten som gør han ønsker at udskyde det. Han var meget hvornår er det, er det i arbejdstiden, vi må se når vi får brevet osv. Jeg har hele tiden tænkt at det ikke var undersøgelse af ham men det kunstige i ikke at kunne lave et barn naturligt. Vil næsten sige jeg har brug for vi bliver tjekket og hvis der så ikke er noget galt kan vi prøve længere selv inden vi beder om hjælp men måske er det slet ikke det der nager ham.

Men det er svært at spørge indtil uden at sige - du skal ikke blive ked af det hvis den er dårlig, det finder vi en løsning på. Du har ret med at mænd ser det som mandigt at have gode svømmere - for mig forbinder jeg intet af det med mandighed. Men det gør mænd nok. Hvordan tager jeg det om med kæresten uden at knække hans mandighed

l.kjoeller skriver:

Vi blev gravide  i første forsøg hvilket uheldigvis endte i s.a. herefter  blev vi udredt efter 6 mnd ( da jeg måtte leve uden nødvendig medicin ). Det viste sig  der så godt som ingen gode  svømmere var og at det var et lykketræf  det  overhovedet  var lykkes 1 gang.  Vi fik vores datter  ved icsi. Tror det munder ud i han måske inderst inde er nervøs for det er ham. Min mand er nemlig  rigtig stolt  ligenu da vi er gravide økostyle igen god knows how  held og lykke. Kan godt forstå  dine frustrationer 

Jeg har bare slet ikke tænkt tanken da jeg har været så fokuseret på der nok var noget galt med mig. 

Kunne aldrig finde på bebrejde ham noget (burde han vide) men måske er han nervøs for at han kan være skyld i at vi måske ikke nemt kan få det vi vil) Men tænker bare at alt kan lykkes på en eller anden måde. Træls man ikke kan se/få symptomer på om sædkvaliteten er god eller ej. Kom til at skrive til ham "så må vi se om du har gode svømmere" det svarede han ikke på - med jeres svar forstår jeg jo godt hvorfor. Bare svært at tage set op uden at pådutte han bør være nervøs, hvis han slet ikke er det...