Anonym skriver:
Hej alle,
Vi er lige blevet henvist til udredning efter jeg er blevet tjekket for PCO og jeg ikke har det.
Men hvad indebærer udredning, hvad bliver vi undersøgt for. Ved min kæreste skal aflevere en blodprøve, men derudover har jeg kun hørt for forløb grundet PCO og det har jeg jo ikke.
Vi har prøvet snart et år.
Hej
Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med at besvare dit spørgsmål. Nu ved jeg ikke hvorfor de vil udrede dig for PCO....tænker de må have en grund til at ville det (fx fordi du har oplyst at din mens er uregelmæssig, at du har øget hårvækst eller lign.).
Typisk venter lægerne med at henvise til fertilitetsbehandling efter man har prøvet et år med mindre de ved med sikkerhed at I får svært ved at blive gravide fx grundet diagnosticeret endometriose osv.
Når man henvises til udredning inden I starter på et reelt behandlingsforløb er det for at sikre der ikke er tale om at I er smittet med HIV, Clamydia og andre lidelser der påvirker fertiliteten. Desuden tjekkes mandens sædkvalitet. Derudover spørges der ind til jeres livsstil (rygning, alkoholforbrug, kaffeindtag etc.). Der tages også højde for BMI.
Hvis alle prøver er fine og der ikke umiddelbart kan findes en forklaring på fertilitetsproblemet, tjekker de passagen gennem dine ægledere og om der skulle være cyster på dem.
Ved os findes der ikke umiddelbart nogen forklaring på problemet.
Håber det besvarede dine spørgsmål - ellers må du gerne spørge igen
Anmeld