Åh altså, føler mig så ond :(

Anonym skriver:

Jeg oplevede i lørdags (9+0) at bløde lidt, fik snakket med lægevagten som ville se mig fordi jeg havde smerter også. 

Det viste sig så ved en scanning, at fostret enten er dødt for 4 uger siden, som ville være det realistiske bud, eller at det kun var 4 uger gammelt, som var det optimistiske bud, hvilket ikke kan hænge sammen med noget som helst. 

Jeg fik taget blodprøve i lørdags, og igen idag for at tjekke mit hcg niveau.

 Men jeg er helt sikker på at der ikke er noget mere. Jeg bløder, med klumper, har ondt og det hele som en voldsom menstruation.  

og alle steder jeg er, er der bare højgravide kvinder eller nybagte mødre med deres små babyer. Og jeg kan ikke undgå at blive vred på mig selv, og have sådan en følelse af jalousi, og jeg føler bare det er ondt at have de tanker.  jeg ønsker selvfølgelig ikke noget ondt for nogle andre, men tænker bare "hvorfor mig?!"    som om det ikke er smerte nok at ha fysisk ondt og psykisk samtidig. Ikke at nogle mennesker kan se det på mig, og det forventer jeg heller ikke.

blev så sent som i eftermiddags ked af, at en forældre i min datters børnehave, fortalte at de idag havde været til scanning, og fundet ud af de venter sig en lille pige. Jeg ville så gerne ku være glad på deres vegne, men måtte simpelthen bare sige okay og gå. håber det snart går over!

Og ville ikke noget med det her indlæg, andet end ud med mine følelser som jeg hader jeg har  

 

Har oplevet præcis det samme.. 3 måneder efter min SA ventede min svoger og svigerinde sig med en perfekt sund baby 

det er desværre følelser som vil følge en i lang tid. Men man kommer over det lige pludselig  i gang med at lave en ny. Det er den eneste måde at komme hurtigt over det på.  

Når man så kommer længere i forløbet, så bliver det en opleves man ikke vil være foruden. (Nu når man er tvunget til at gennemgå det)

Den følelse du sidder med nu, er den værste. Husker det selv. 

Man kan ikke rigtig glæde sig på andres vegne, for det skulle have været en selv. Og hvorfor kunne ens skide krop ikke holde ordentligt fast på den lille spire! :-( 

Husk at få det bearbejdet! Det er hårdede at miste end hvad folk sommetider tror..  

Anonym skriver:

Tak hvor er i søde. 

Nej det er hårdt psykisk. Og har en snart 4-årig, så jeg ved jeg kan blive gravid. Men for sulan. Det hele passede bare perfekt, det ville blive et sommerbarn, og ja. Vi havde planlagt at fortælle folk det om et par uger. Og så til nu, at ingen skal vide noget lige nu. Og vores bedste venner venter sig. Så det hele er bare overvældende.

Det er så hårdt at gå igennem, og der er intet underligt ved de tanker du har. Prøv om du kan lade være med at stille for store krav til dig selv, det er ok at du føler som du gør, det er ok at sørge og at have det svært med andre "baby-lykke". De kan kun tage hensyn til dig, hvis de ved hvad du er igennem. Mit allerbedste råd er at du åbner op og fortæller til de nærmeste, hvad I er igennem og hvad du har brug for/ikke brug for. Støtten er uvurderlig og der er intet at skamme sig over. Jeg håber alt det bedste for dig

Vi så mandag i sidste uge, det sødeste lille hjerte.. Aldrig har jeg voe været så lykkelig.. Onsdag holdte det op med at slå og det blev konstateret lørdag. Men min krop gav ikke selv slip på vores lille drømme baby.. I tirsdags satte de en medicinsk abort igang.. Jeg bløder stadig meget, og havde også kæmpe klatter de første mange timer i tirsdags. Jeg eg er fuldstændig smadret inden i, idag. Efter reaktioner for fuld hammer.. Jeg føler intet, er helt Tom inden i.. Kun vrede og sorg har fundet vej til det sorte tomme rum.. Følelsen af, af være lykkelig gravid, til at være alene og ikke gravid længere. Den æder mig langsomt op. Når jeg lukker mine øjne ser jeg skærmen med hjertet for mig, holder mig maven og græder. 

Os&lilledig skriver:

Vi så mandag i sidste uge, det sødeste lille hjerte.. Aldrig har jeg voe været så lykkelig.. Onsdag holdte det op med at slå og det blev konstateret lørdag. Men min krop gav ikke selv slip på vores lille drømme baby.. I tirsdags satte de en medicinsk abort igang.. Jeg bløder stadig meget, og havde også kæmpe klatter de første mange timer i tirsdags. Jeg eg er fuldstændig smadret inden i, idag. Efter reaktioner for fuld hammer.. Jeg føler intet, er helt Tom inden i.. Kun vrede og sorg har fundet vej til det sorte tomme rum.. Følelsen af, af være lykkelig gravid, til at være alene og ikke gravid længere. Den æder mig langsomt op. Når jeg lukker mine øjne ser jeg skærmen med hjertet for mig, holder mig maven og græder. 

 

Puha stakkels dig jeg føler virkelig med dig.

sorg og vrede er også de følelser jeg  har indeni. Jeg bløder heldigvis ikke så kraftigt mere hele tiden, kun i små perioder. Men er meget øm/har ondt i underlivet/mavemusklerne. Og jeg aner jo ikke om det er normalt eller okay eller noget. Og synes selv jeg er pylret hvis jeg ringer til lægen og spørger. :/

Anonym skriver:

Puha stakkels dig jeg føler virkelig med dig.

sorg og vrede er også de følelser jeg  har indeni. Jeg bløder heldigvis ikke så kraftigt mere hele tiden, kun i små perioder. Men er meget øm/har ondt i underlivet/mavemusklerne. Og jeg aner jo ikke om det er normalt eller okay eller noget. Og synes selv jeg er pylret hvis jeg ringer til lægen og spørger. :/

Lægen kan desværre intet gøre eller se.. Var selv igennem det hele for små 14 dage siden <3 Det er SÅ forfærdeligt at være i din situation, men de har ret, når de siger, at du skal se tiden an