Hej Lisbeth
Vores søn er 7 måneder og 1 uge gammel og han kan endnu ikke sidde selv uden støtte. Vores ældste sad selv omkring 5-6 måneder, så det er svært ikke at sammenligne og blive lidt bekymret, når alle børn vi kender på 7 måneder sidder selv uden problem og har gjort det længe. Jeg kom desværre til at læse flere steder omkring det at et barn ikke sidder selv, når det er 7 måneder og at det kan være hjerneskadet.
Han triller fra ryg til mave og mave til ryg og kan komme lidt rundt ved at møvre baglæns og vende sig og dreje 360 grader, men han kan ikke sidde selv. Hvis jeg holder ham sidder han nogenlunde stabilt, men falder indimellem forover.
Hvordan skal jeg forholde mig?
På forhånd tak
Lisbeths svar
Hej !
Ja det er svært at lade være med at sammenligne børn, specielt ens egne. Andres skeler vi også til.
Når jeg læser din beskrivelse af hvad han kan så lyder det helt normalt.
Han vender sig fra ryg til mave og tilbage igen, han drejer 360 grader og han er begyndt at møve sig bagud.
Han styrker sine armmuskler, sin nakke og sin rygmuskulatur som han skal. ,inden han er klar til at sidde selv.
Han kommer formentlig også snart op med rumpen og forsøger at kravle, og det er så fint han kan det, inden han kan sidde selv.
De fleste børn sidder ikke sikkert selv førend de er ca 8 måneder. . Når de sidder, er det, fordi de er vænnet til at sidde op med støtte bagtil i ryggen og evt i siderne.
Det optimale er, at børn selv kan sætte sig op, tage fra med hænderne, når de vælter.Det kan de fleste sikkert fra 8-10 måneders alderen.
Du kan altid hjælpe og støtte ham lidt ved at sidde bagved og , med benene ude til siden og din krop som støtte. Mens I leger med forskellige ting.
Jeg mener ikke du skal være bekymret, han er i i fin udvikling og han sidder når han er klar.
Håber dette giver lidt ro hos dig, ellers skriver du bare igen.
Fortsat held og lykke med ham og ønsker jer et godt nyt år.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk