Psykisk terror???? eller hormoner på spil?

siden jeg blev gravid for 4 måneder siden har tingen mildt sagt ikke gået godt. 

Efter at have været i parhold i 5 år, gik jeg af p-pillerne og vupti blev gravid med det samme.

Jeg droppede desværre også ud af min uddannelse efter at have læste i 3 år (kun bestået 2 år, måtte tage en pause pga. af stress)

Nu arbejder jeg som ufaglært (dette er hårdt for min selvtillid da jeg vilde min uddannelse så meget, har lavet en aftale med mig selv jeg vil prøve igen på et senere tidspunkt i livet )

- Nu skal vi være forældre og min kæreste er stress om penge osv. 

jeg prøvede at snakke med kæreste om det, men han sagde alt var fint, og vi nok skulle finde ud af det med penge. 

- en aften flipper han! jeg er uduelig som menneske, han vilde bare ha en kæreste der var normal og kunne fuldføre sin uddannelse  han var virkelig ond (jeg var 3 månder gravid på det tidspunkt)

i går har vi været i Ikea, og jeg er nu 4 måneder gravid. - Han giver mig noget affald fra en stole (plastisk) han siger smid det i skræl, jeg siger: er jeg affald dronning eller hvad.

Han svarer: Du er uduelig, og kan ikke bruges til andet

de ord har såret mig så dybt, og når jeg konfronterede ham med det og sagde det gjorde rigtigt ondt, siger han. ALTID er du en drama queen! det handler ikke om dig nu  

Vi har tid til parterapi i uge 7, fordi det er et ultimatum jeg har opstillet eller går vi der eller går jeg fra ham, fordi han er blev onderne og onderne jo længere i graviditeten jeg kommer 

Jeg ved, at når jeg skal være mor har jeg et ansvar for ikke kun mig selv men også mit ufødte barn. 

Men jeg orker ikke mere jeg kan ikke vente til uge 7. 

Min familie bor i Norge og jeg kender næsten ingen i DK....

Hvad skal jeg gøre? 

jeg er så nedkøre nu jeg snart orker ikke mere. 

Op.

Jeg havde nok personligt valgt at smutte allerede nu det kan ende meget galt inden fødslen

han kan køre dig så langt us psykisk .

kram 

Du skal på ingen måde finde dig i den behandling... Mange dropper en uddannelse og du arbejder jo så du gør jo hvad du kan lige nu.. MEN du overdriver også lidt.. Bare fordi han giver dig lidt affald... Kunne du ikke bare gå ud med affaldet.. Den kommentar om at du var affalds dronning var da helt hen i vejret... Hvis det er ham der fjerner plastik så er det vel naturligt at du går ud med affaldet.. Så ro på..

syntes det lyder som om han er skrid og du er ekstrem følsom.. I må sætte jer ned og aftale hvad I gør hverisær for at I kan holde til uge 7.. Når I har barn på vej OG en tid i uge 7 syntes jeg i skylder både jer selv og jeres barn at give det den chance... Men han skal ikke kalde dig uduelig- det skal du ikke finde dig i og du skal slappe lidt af når han ber dig om helt normale ting... Hvis I aftaler dette så tror jeg i når langt 

Jeg synes det virker som hormoner der kører tingene op, og tager ting mere nært og som at han også er stresset og påvirket af det hele. Selvfølgelig skal han tale ordentligt men synes bla også din kommentar i IKEA feks var ret flabet. Så hvis i begge kan komme med små spydigheder og bemærkninger er det nok mere det hvor du pga hormoner tager tingene noget mere nært  

I har haft det godt i 5 år så virker mystisk det skulle dreje så voldsomt pludseligt. Jeg tror det er vigtigt i får snakket og kommer tingene i forkøbet 

Åh pus!

Det lyder præcis som en oplevelse jeg har haft! - og jeg ved hvor hårdt og udmattende det er!!

For mig var det homonerne og måske min kærestes nervøsitet der spillet vores forhold et pus! 

I denne gravidlitet er det lidt bedre, fordi vi begge er klar over at der er stor påvirkelse fra mine homooner, men vi får stadig de flip som det lyder til dig og din kæreste også får. 

Min kæreste har det også med at være grov i munden, hvilket jeg plejer at være fin med. Men nu hvor man er gravid, er man alt for følsom til den slags!

Håber i finder ud af det! 

Anonym skriver:

siden jeg blev gravid for 4 måneder siden har tingen mildt sagt ikke gået godt. 

 

Efter at have været i parhold i 5 år, gik jeg af p-pillerne og vupti blev gravid med det samme.

 

Jeg droppede desværre også ud af min uddannelse efter at have læste i 3 år (kun bestået 2 år, måtte tage en pause pga. af stress)

Nu arbejder jeg som ufaglært (dette er hårdt for min selvtillid da jeg vilde min uddannelse så meget, har lavet en aftale med mig selv jeg vil prøve igen på et senere tidspunkt i livet )

 

- Nu skal vi være forældre og min kæreste er stress om penge osv. 

 

jeg prøvede at snakke med kæreste om det, men han sagde alt var fint, og vi nok skulle finde ud af det med penge. 

 

- en aften flipper han! jeg er uduelig som menneske, han vilde bare ha en kæreste der var normal og kunne fuldføre sin uddannelse  han var virkelig ond (jeg var 3 månder gravid på det tidspunkt)

 

i går har vi været i Ikea, og jeg er nu 4 måneder gravid. - Han giver mig noget affald fra en stole (plastisk) han siger smid det i skræl, jeg siger: er jeg affald dronning eller hvad.

Han svarer: Du er uduelig, og kan ikke bruges til andet

de ord har såret mig så dybt, og når jeg konfronterede ham med det og sagde det gjorde rigtigt ondt, siger han. ALTID er du en drama queen! det handler ikke om dig nu  

 

Vi har tid til parterapi i uge 7, fordi det er et ultimatum jeg har opstillet eller går vi der eller går jeg fra ham, fordi han er blev onderne og onderne jo længere i graviditeten jeg kommer 

Jeg ved, at når jeg skal være mor har jeg et ansvar for ikke kun mig selv men også mit ufødte barn. 

 

Men jeg orker ikke mere jeg kan ikke vente til uge 7. 

 

Min familie bor i Norge og jeg kender næsten ingen i DK....

 

Hvad skal jeg gøre? 

 

jeg er så nedkøre nu jeg snart orker ikke mere. 

 

 

Hold da op jeg havde sagt fra. Sådan en modbydelig mand. Måske kommer han så.til fornuft men ellers var jeg hellere selv 

tak for jeres svare. 

Ja, jeg ved min kæreste er ikke den bedste opbakning i min graviditet 

men efter at have læste jeres svare og lagt det på hylden en stykke tid. prøver jeg at tage på terapi i uge 7.

Forhåbentlig sker der ikke flere ubehagelig kommentar eller mobning.

Jeg er nok påvirket af mine hormoner, MEN min kæreste er hellere ikke den mest følsomme mand i verden ....  

Anonym skriver:

siden jeg blev gravid for 4 måneder siden har tingen mildt sagt ikke gået godt. 

 

Efter at have været i parhold i 5 år, gik jeg af p-pillerne og vupti blev gravid med det samme.

 

Jeg droppede desværre også ud af min uddannelse efter at have læste i 3 år (kun bestået 2 år, måtte tage en pause pga. af stress)

Nu arbejder jeg som ufaglært (dette er hårdt for min selvtillid da jeg vilde min uddannelse så meget, har lavet en aftale med mig selv jeg vil prøve igen på et senere tidspunkt i livet )

 

- Nu skal vi være forældre og min kæreste er stress om penge osv. 

 

jeg prøvede at snakke med kæreste om det, men han sagde alt var fint, og vi nok skulle finde ud af det med penge. 

 

- en aften flipper han! jeg er uduelig som menneske, han vilde bare ha en kæreste der var normal og kunne fuldføre sin uddannelse  han var virkelig ond (jeg var 3 månder gravid på det tidspunkt)

 

i går har vi været i Ikea, og jeg er nu 4 måneder gravid. - Han giver mig noget affald fra en stole (plastisk) han siger smid det i skræl, jeg siger: er jeg affald dronning eller hvad.

Han svarer: Du er uduelig, og kan ikke bruges til andet

de ord har såret mig så dybt, og når jeg konfronterede ham med det og sagde det gjorde rigtigt ondt, siger han. ALTID er du en drama queen! det handler ikke om dig nu  

 

Vi har tid til parterapi i uge 7, fordi det er et ultimatum jeg har opstillet eller går vi der eller går jeg fra ham, fordi han er blev onderne og onderne jo længere i graviditeten jeg kommer 

Jeg ved, at når jeg skal være mor har jeg et ansvar for ikke kun mig selv men også mit ufødte barn. 

 

Men jeg orker ikke mere jeg kan ikke vente til uge 7. 

 

Min familie bor i Norge og jeg kender næsten ingen i DK....

 

Hvad skal jeg gøre? 

 

jeg er så nedkøre nu jeg snart orker ikke mere. 

 

 

Psykisk terror er ikke at spøge med. Jeg har været i sådanne forhold 2 gange. Det er forfærdeligt og det er super svært at komme ovenpå igen efterfølgende.

Jeg er sikker på, at der er flere situationer end dem du beskriver her, det kan jeg næsten fornemme ud fra din tekst..

Siden at du nu spørger dig selv om der er tale om psykisk terror, så er du ikke udelukket fra at det kan være dette.

Jeg vil nok umiddelbart ikke sige "flygt", medmindre han er enorm terroriserende konstant. Først og fremmest ville jeg konfrontere ham. Uden skinger stemme, men helt roligt sætte mig ned og bare sige "Jeg har det faktisk sådan og sådan og sådan..." Hvis du synes at dette virker uoverskueligt og hårdt at gøre ad dig selv, så tænk på dit barn.

Jeg har hørt om kvinder der har været i så psykisk ustabile forhold, at de blev nødt til at flygte til slut, og at de havde svært ved at genoprette sig selv.. Psykisk vold kan sagtens måle sig med fysisk vold.

Men mærk godt efter inde i dig selv. Har du ingen fortrolige veninder/venner/familie her, som du kan tale med om dette? 

Røverdatter skriver:

Psykisk terror er ikke at spøge med. Jeg har været i sådanne forhold 2 gange. Det er forfærdeligt og det er super svært at komme ovenpå igen efterfølgende.

Jeg er sikker på, at der er flere situationer end dem du beskriver her, det kan jeg næsten fornemme ud fra din tekst..

Siden at du nu spørger dig selv om der er tale om psykisk terror, så er du ikke udelukket fra at det kan være dette.

Jeg vil nok umiddelbart ikke sige "flygt", medmindre han er enorm terroriserende konstant. Først og fremmest ville jeg konfrontere ham. Uden skinger stemme, men helt roligt sætte mig ned og bare sige "Jeg har det faktisk sådan og sådan og sådan..." Hvis du synes at dette virker uoverskueligt og hårdt at gøre ad dig selv, så tænk på dit barn.

Jeg har hørt om kvinder der har været i så psykisk ustabile forhold, at de blev nødt til at flygte til slut, og at de havde svært ved at genoprette sig selv.. Psykisk vold kan sagtens måle sig med fysisk vold.

Men mærk godt efter inde i dig selv. Har du ingen fortrolige veninder/venner/familie her, som du kan tale med om dette? 

Du har ret... det er ikke kun disse situationer... 

Hans far er psykopat, og hans mor er fuldstændig ødelagt.......

- de er nu gået fra hinanden, og min kæreste har aldrig været som sin far, men ligner meget sin mor... MEN nu hvor baby stresser, og penge, og jeg ikke er den "perfekte kæreste"

Synes jeg han er ved, at gå til ved sømmened  

Men nu skal vi til parterapi..... og nu må vi se hvad der sker der... 

Jeg føler mig også nogle gange meget manipuleret med, og kun sammen med ham har jeg haft udbrud hvor jeg har skriget hysterisk fra toppen af mine lunger og sagt STOP! fordi han bliver ved og ved at køre på mig.... det er ubehageligt når man mister kontrol på sig selv