Jeg kunne have skrevet dit indlæg
Jeg er dog tandlæge, så jeg er lidt mere selv herre over lattergassen. Jeg blev gravid i starten af november (mistede dog i starten af december). Jeg fortalte det til de to klinikassistenter jeg arbejder sammen med, så de vidste hvorfor jeg ikke brugte lattergas fra den ene dag til den anden. Jeg håbede på at jeg efter jul så kunne fortælle det til min chef, da jeg så ville være ca 12 uger henne, men sådan skulle det jo ikke gå 
Nu prøver vi så igen, og jeg ved jo ikke om jeg er gravid endnu, men håber det da. Det er vidst i første trimester at det er mest kritisk, så jeg har jo heller ikke lyst til at bruger det endnu, selv om jeg ikke ved om jeg er gravid. Har tænkt at jeg vil undgå det indtil jeg tester positiv og så fortælle det til min chef, for jeg synes det er rigtig hårdt når jeg får sat patienter til, der forventer at få lattergas. Hvis alle ved det, bliver der ikke sat patienter til der skal have det. Kan mærke at det er det, der stresser mest. Og når jeg nu har prøvet at miste, vil jeg i hvert fald ikke udsætte mig for noget, der potentielt kan give øget risiko for abort.
Så jeg synes du bliver nødt til at fortælle det. Også selv om du ikke er så langt henne at du ved at det bliver til noget. Det er nok ikke første gang det sker i din tandpleje
Sidst der var en klinikassistent gravid hos os, havde vi den aftale, at hvis vi skulle bruge lattergas, byttede hun med en af de andre assistenter, så ingen problem der. Du kan jo sige til din chef, at du prøver at blive gravid og gerne vil undgå lattergas, og så bare melde ud når du fx har været til nf. Så er der ikke så meget pres på dig hvis du mister og skal til at fortælle det til alle.
Anmeld