Hej Charlotte
Jeg havde en spontan abort for nu tre uger siden. Jeg var til scanning da jeg begyndte at bløde. De kunne se et lille foster og ville lave en kontrol igen efter tre dage, hvis jeg da ikke begyndte at bløde kraftigt, for så var det pga en abort. Jeg blødte kraftigt i nogle dage med mange smerter, og herefter brunligt, i alt i en uge. Herefter var der nogle dage uden nogle symptomer overhovedet. Jeg var ikke til yderligere scanning, og min læge mente heller ikke at der var grund til at jeg skulle ses.
For en uge siden, altså 14 dage efter aborten, fik jeg lidt brunlig blødning igen. Der havde været nogle dage inden med let ubehag i underlivet. Jeg tog til læge, som undersøgte mig og sagde at alt så fint ud. Det har ikke blødt siden.
Men jeg har haft den samme følelse i underlivet siden. Lidt som ubehag ved menstruation, ikke rigtig smerter, mere som lette kramper. Jeg har taget ægløsningstests for at holde lidt øje med min cyklus, og i lørdags tolkede jeg den som positiv. Søndag følte jeg også meget stikken i siden som ved ægløsning, men nu igen har jeg den der ubehag igen. Nogle gange i lysken, andre gange som om det er ved livmoderhalsen.
Er det normalt at det kan føles sådan? Er det min ægløsning der giver det, eller kan det stadig være eftervirkninger fra aborten? Jeg frygter også lidt en underlivsbetændelse, men det mente lægen ikke at det kunne være, da jeg var der.
Charlottes svar
Jeg kan ikke med sikkerhed svarer dig på hvorfor du har stikkende smerter og ubehag. Har du taget din temperatur, for hvis du har feber kunne det jo være underlivsbetændelse. Jeg ville mene at det var klogt om du blev undersøgt ordentligt, så mit råd er at du skal kontakte din læge og blive undersøgt, evt. sendt til en scanning eller gynækolog. Mange hilsner Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
Anmeld