Ambivalente følelser? Gravid i 8. uge

Jeg er en ung kvinde der lige er fyldt 26 år. Jeg er gravid for 4. Gang. Har indtil videre ikke fået et barn ud af det. 

Vi havde sat børne ønsket på pause fordi jeg mistede 3 gange inden for samme år. Vi har igennem længere tid talt om at prøve igen.

Nu er jeg så blevet uplanlagt gravid. Jeg har altid ønsket mig en uplanlagt graviditet for at slippe for presset ved at "prøve". 

Vi har I dag været til scanning der viser at jeg er 8+3. Sonografen siger at chancen for at abortere nu er nede på ca 2%.

Se, dette burde berolige mig, men i stedet blev jeg ramt af en lettere panisk følelse. Indtil videre har det ikke været virkeligt for mig. Vi har begge undgået at håbe for meget af frygt for skuffelsen men nu føler jeg at det har været medvirkende til at graviditeten er uvirkelig for mig. 

Jeg er ramt af mange paniske tanker. Bliver det nogensinde virkeligt? Hvornår vil det blive virkeligt for os? Vi har fortalt det til en jublende familie, men det er svært at være helt med når man er ramt af en uvirkelighedsfølelse.

Jeg håber I forstår at jeg ønsker mig et barn. Jeg sidder bare med en masse skræmmende følelser jeg ikke kender til eller ved hvad jeg skal gøre ved.

Anonym skriver:

Jeg er en ung kvinde der lige er fyldt 26 år. Jeg er gravid for 4. Gang. Har indtil videre ikke fået et barn ud af det. 

Vi havde sat børne ønsket på pause fordi jeg mistede 3 gange inden for samme år. Vi har igennem længere tid talt om at prøve igen.

Nu er jeg så blevet uplanlagt gravid. Jeg har altid ønsket mig en uplanlagt graviditet for at slippe for presset ved at "prøve". 

Vi har I dag været til scanning der viser at jeg er 8+3. Sonografen siger at chancen for at abortere nu er nede på ca 2%.

Se, dette burde berolige mig, men i stedet blev jeg ramt af en lettere panisk følelse. Indtil videre har det ikke været virkeligt for mig. Vi har begge undgået at håbe for meget af frygt for skuffelsen men nu føler jeg at det har været medvirkende til at graviditeten er uvirkelig for mig. 

Jeg er ramt af mange paniske tanker. Bliver det nogensinde virkeligt? Hvornår vil det blive virkeligt for os? Vi har fortalt det til en jublende familie, men det er svært at være helt med når man er ramt af en uvirkelighedsfølelse.

Jeg håber I forstår at jeg ønsker mig et barn. Jeg sidder bare med en masse skræmmende følelser jeg ikke kender til eller ved hvad jeg skal gøre ved.

Jeg har selv stået hvor jeg ikke troede det var muligt, at jeg skulle stå med et levende barn i armene igen. 

Jeg valgte at være gravid en dag af gangen, krævede aldrig mere af mig selv end at tro på jeg var gravid denne ene dag og forsøgsvis nyde det, for smerten blev jo ikke mindre hvis jeg mistede igen og ikke havde nydt.

Jeg formåede så at komme til at kunne være gravid en uge af gangen. Men ved ikke hvor langt du var i graviditeterne da du mistede om der måske er en skæringsdato hvor du måske kan trække vejret mere roligt? Jeg mistede først efter fødslen, så havde ikke en skæringsdato.

Anonym skriver:

Jeg er en ung kvinde der lige er fyldt 26 år. Jeg er gravid for 4. Gang. Har indtil videre ikke fået et barn ud af det. 

Vi havde sat børne ønsket på pause fordi jeg mistede 3 gange inden for samme år. Vi har igennem længere tid talt om at prøve igen.

Nu er jeg så blevet uplanlagt gravid. Jeg har altid ønsket mig en uplanlagt graviditet for at slippe for presset ved at "prøve". 

Vi har I dag været til scanning der viser at jeg er 8+3. Sonografen siger at chancen for at abortere nu er nede på ca 2%.

Se, dette burde berolige mig, men i stedet blev jeg ramt af en lettere panisk følelse. Indtil videre har det ikke været virkeligt for mig. Vi har begge undgået at håbe for meget af frygt for skuffelsen men nu føler jeg at det har været medvirkende til at graviditeten er uvirkelig for mig. 

Jeg er ramt af mange paniske tanker. Bliver det nogensinde virkeligt? Hvornår vil det blive virkeligt for os? Vi har fortalt det til en jublende familie, men det er svært at være helt med når man er ramt af en uvirkelighedsfølelse.

Jeg håber I forstår at jeg ønsker mig et barn. Jeg sidder bare med en masse skræmmende følelser jeg ikke kender til eller ved hvad jeg skal gøre ved.

Jeg har også altid gerne ville være mor er så blevet gravid og jeg har heller ikke kunne glæde mig over det før den lille begyndte at sparke hver dag og jeg bliver stadigvæk urolig de dage h#n sparker mindre der er 44 dage til jeg skal have kejsersnit og tror først på det når jeg har min baby i mine arme 

Jeg har selv stået hvor jeg ikke troede det var muligt, at jeg skulle stå med et levende barn i armene igen. 

Jeg valgte at være gravid en dag af gangen, krævede aldrig mere af mig selv end at tro på jeg var gravid denne ene dag og forsøgsvis nyde det, for smerten blev jo ikke mindre hvis jeg mistede igen og ikke havde nydt.

Jeg formåede så at komme til at kunne være gravid en uge af gangen. Men ved ikke hvor langt du var i graviditeterne da du mistede om der måske er en skæringsdato hvor du måske kan trække vejret mere roligt? Jeg mistede først efter fødslen, så havde ikke en skæringsdato.

Det gør mig ondt for dig.

Jeg har mistet i uge 13 og uge 5 og 6.

 Vore familie kører bare på at jeg skal nyde det, men det er svært når følelserne ikke er der endnu. Lige nu er der kun panik over alt det der skal ske. 

Anonym skriver:

Det gør mig ondt for dig.

Jeg har mistet i uge 13 og uge 5 og 6.

 Vore familie kører bare på at jeg skal nyde det, men det er svært når følelserne ikke er der endnu. Lige nu er der kun panik over alt det der skal ske. 

Man skal ikke nyde, du skal nok komme til at nyde dit barn og også tidspunkter i graviditeten, men lige nu er du forståelig nok bange for en gentagelse. En normal reaktion er så at forsøge ikke at være glad, fordi man så tror man ikke bliver ked af det hvis det går galt. 

En spurgte mig og nu vil jeg spørge dig: tror du, at du bliver mindre ked af det hvis du mister, hvis du ikke har nydt det? 

Og kan du ikke nyde det nu, mon så ikke du kan når du kommer forbi 13. Uge, og kan du heller ikke der, så kan jeg love dig du i hvert fald nyder det når miraklet ligger i dine arme