Når man hader venindes kæreste

Ja jeg har en god og sød veninde. Pt er det bare så svært at snakke med hende for jeg hader hendes kæreste. Han er et dumt egoistisk svin og han fortjener hverken hende eller deres børn. Han er så led og negativ overfor hende. Og han har været hende utro tons vis af gange så han skal bare lukke røven og slet ikke kommentere negativt på hende! Jeg hader ham, hun er altid ked af det og han overbeviser hende om at hun ikke fortjener bedre og giver deres børn skylden for sin utroskab. Hvis de ikke sover igennem (tvillinger på 2år) eller ikke hører efter eller skaber sig så får han stress og er simpelthen nødt til at kneppe en eller anden dulle og det er selfølgelig ikke hans skyld! Det kan jo ikke undgås at hun nævner ham når vi snakker om helt dagligdags ting men jeg synes bare det er så svært at hører på for jeg har mest lyst til at ruske hende og sige hun fortjener bedre. Men jeg ved det er hendes liv og hendes valg og hun har lov at tilgive alt hvad hun vil. Jeg kan bare ikke forstå det. Skulle lige ud med det. Nogle råd til hvordan jeg acceptere det bedre selv om jeg ikke forstår det? . 

Jeg har været samme sted med min veninde. Hun var gift med en kæmpe idiot, der behandle hende og børne så dårligt. Han forvandlede min dejlige udavendte veninde til en lille grå mus, der ingen selvtillid havde. Tro mig det var svært ikke at tale grimt om hendes mand. Jeg havde lyst til at ruske hende, hvorfor hun mente at den måde han behandle hende på, var den måde hun fortjente. 

Men det jeg gjorde var at støtte hende i hendes selvstændighed, når hun spurte om råd var jeg ærlig. Men jeg snakkede aldrig grimt om ham, eller satte spørgsmål ved hvad hun ville med klaphatten. 

Jeg blev og jeg ventede og i dag har hun været skildt i to år, efter 10 års ægteskab og tre børn.

Hun er nu helt sig selv igen, men jeg ønsker stadig at jeg kunne gå tilbage i tiden, og søger for at hun ikke mødte klaphatten, men at hun i stedet for havde mødt en sød fyr. Men det kan jeg jo ikke, men kan kun glæde mig over at hun selv fandt kraften til at rejse sig, at hun selv indså hvor dårlig han var for hende. 

Men jeg er glad for jeg blev, at jeg holdt fast i at jeg var hendes veninden, det var ikke min pligt at kinesere hendes ægteskab. Men det var hårdt.

mit råd hold fast i hende, lyt til hende Støt hende, men lad vær med at dømme.