Anonym skriver:
Hej derude i stuerne 
Jeg går hjemme med min tre årige dreng, og det har jeg gjort siden han blev født.
Nu leder vi efter en børnehave til ham, og han skal nok starte der i det nye år ca. 3 timer dagligt. Altså fra 9-12. Med fri hver onsdag.
Og jeg har ondt i maven, svedeture og er helt mærkelig ved tanken om at han skal være alene uden mig 3 timer hver dag. Han er en virkelig "cool" dreng, MEGET social og leger bare hamre godt med andre børn.
Men det er mere det at han skal være alene, om han forstår at vi går og kommer tilbage? Han er aldrig blevet passet mere end 3 timer og det er af bedsteforældrene.
Hvad med hvis han bliver mega ked af det, er de gode til at trøste ham?
Hvad med de andre børn? han bliver jo en af de mindste - hvordan er det egentlig det forgår i sådan en børnehave?
Han siger altid til hvis han skal tisse - hvad hvis de udskyder ham fordi de ikke har tid? han har aldrig haft uheld og har været renlig i halvandet år efterhånden, men har svært ved selv at tage bukserne af for at gå på toilettet 
Kan i komme med nogle gode ting omkring børnehaver i måske har oplevet? Har virkelig brug for noget positiv feedback.
Han skal i børnehave da vi har snakket herhjemme om at det er en god idé. Og han virker så klar til det. Men puha jeg synes det er svært. Og det er nok 10000 gange svære for mig fordi jeg aldrig har undværet ham.
Det er altid svært første gang, og nu har I jo valgt en situation, der har gjort det så meget sværere for især dig.
Din dreng skal fra et meget beskyttet miljø ud i den rigtige verden, han skal lære at agere i alle mulige situationer og forholde sig til mange nye ting - og han kommer til at opleve både grin og gråd, han kommer til at tisse i bukserne, fordi han glemmer at komme på toilet midt i en god leg, han kommer til at opleve frustration, fordi der er andre, der skal til før ham, og han oplever også at få nogle fysiske knubs, men samtidigt får han alle de sociale relationer, som du ikke kan give ham, og han får kammerater på eget niveau.
Se det som et stort plus, at I nu sender jeres dreng ud på nye oplevelser - og det skulle da være mærkeligt, hvis han ikke bliver rigtig sur over kun at skulle være der i 3 timer, han får jo knapt en ordentlig leg i gang på den tid, men måske I kan øge timeantallet lidt med tiden.