Når jobbet gør ondt...

Kære piger, jeg har lige brug for at lufte ud, helt anonymt, håber det er ok med jer!!!

Sagen er den at jeg i mange år drømte om mit drømmejob, nu har jeg det og drømmer om at sige op...

Jeg arbejder med fysisk og psykisk syge, og er kommet ind i en meget psykisk belastende periode på jobbet... 

Jeg er nu oppe på 2,5 mdr uden nattesøvn, da jeg hører en bestemt bb stemme i mit hovede hele tiden, en intens råben der giver kropslig uro og hjertebanken, den sidste måned har jeg ikke rigtig kunne spise heller (nok pga ovenstående) ... For nogen dage siden fik jeg endelig sagt det til min leder og kollegaer, og der er sat en masse i værk med pauser i løbet af dagen og samtaler... Det er alt sammen dejligt de sådan løfter i flok omkring mig, men jeg er så bange for det ikke er nok... Med det samme jeg prøver at koble fra i mine nye pauser, starter der en råben i mit hoved ligesom om natten, så indtil videre stresser pausen mere end den gavner...

For uden det, så er jeg så drænet at når jeg kommer hjem, kan jeg slet ikke overskue børnene, jeg er på overskruet service niveau på jobbet og når jeg kommer hjem har jeg mest af alt brug for ro, men det kan jeg ikke byde børnene, huset ligner lort, jeg kan ikke overskue at rydde op eller noget så simpelt som at lægge tøj sammen... 

Jeg har kun energi til bare lige at overleve...

 Jeg ved ikke om jeg ville noget andet end få lidt luft, måske i har nogle overlevelses strategier???

Hvad pokker gør man når jobbet gør så ondt???

Er du bange for den beboer, du hører i dit hoved? 

Jeg vil råde dig til at du får en akuttid ved egen læge. Du kan ikke fortsætte sådan.Du er kommet ind i en ond spiral, og jeg tror at du har brug for hjælp. 

Morjanne76 skriver:

Er du bange for den beboer, du hører i dit hoved? 

Jeg vil råde dig til at du får en akuttid ved egen læge. Du kan ikke fortsætte sådan.Du er kommet ind i en ond spiral, og jeg tror at du har brug for hjælp. 

Nej tvært imod, det er bb der råber mit navn hele tiden jeg hører, jeg er blevet "offer" for en total farvorisering af denne bb så vedkomne råber på mig konstant, gør dit gør dat, og til kollegaerne råber og skriger vedkomne nej du er dum/grim/fed/kælling *mit navn* skal gøre det, hun er den eneste der er dygtig og ordentlig uddannet og i den duer.... Så jeg føler mig som jagtet vildt konstant, og vi har meget lange vagter uden pauser ...

vil så gerne det kunne gå i sig selv, uden læge, sygemelding eller andet da vi er pokkers belastet på personale fronten i forvejen, og vil helst ikke være årsag til kollegaerne skal løbe endnu hurtigere, men jeg kan mærke jeh balancerer på kanten...

Når du ikke kan få din søvn, har du et problem. Kroppen har brug for hvile. Du er jo konstant på overarbejde. Der sker jo ikke noget ved, at du tager en snak med din læge. Om du vælger at handle derefter, er jo dit eget valg. Men tænk på dig selv.

At det kun er dig der duer, er i den grad splitting som beboeren laver. 

Kære Du!  

Du skal tage det alvorligt når det sådan går ud over din søvn og dit hverdagsliv - det læser jeg det også som du gør, men at du ikke helt ved hvordan du skal gribe det an? 

Det er fedt at læse at der bliver taget hånd om dig på jobbet - jeg tænker bare på om der også bliver taget hånd om den splitting blandt personalet som bb skaber? 

Har du juleferie? 

Jeg synes du bør overveje at tale med din læge ang en sygemelding - evt på deltid - går du først helt ned med flaget er der meget langt op igen.

Anonym skriver:

Kære piger, jeg har lige brug for at lufte ud, helt anonymt, håber det er ok med jer!!!

 

Sagen er den at jeg i mange år drømte om mit drømmejob, nu har jeg det og drømmer om at sige op...

 

Jeg arbejder med fysisk og psykisk syge, og er kommet ind i en meget psykisk belastende periode på jobbet... 

Jeg er nu oppe på 2,5 mdr uden nattesøvn, da jeg hører en bestemt bb stemme i mit hovede hele tiden, en intens råben der giver kropslig uro og hjertebanken, den sidste måned har jeg ikke rigtig kunne spise heller (nok pga ovenstående) ... For nogen dage siden fik jeg endelig sagt det til min leder og kollegaer, og der er sat en masse i værk med pauser i løbet af dagen og samtaler... Det er alt sammen dejligt de sådan løfter i flok omkring mig, men jeg er så bange for det ikke er nok... Med det samme jeg prøver at koble fra i mine nye pauser, starter der en råben i mit hoved ligesom om natten, så indtil videre stresser pausen mere end den gavner...

For uden det, så er jeg så drænet at når jeg kommer hjem, kan jeg slet ikke overskue børnene, jeg er på overskruet service niveau på jobbet og når jeg kommer hjem har jeg mest af alt brug for ro, men det kan jeg ikke byde børnene, huset ligner lort, jeg kan ikke overskue at rydde op eller noget så simpelt som at lægge tøj sammen... 

Jeg har kun energi til bare lige at overleve...

 Jeg ved ikke om jeg ville noget andet end få lidt luft, måske i har nogle overlevelses strategier???

Hvad pokker gør man når jobbet gør så ondt???

Det du beskriver der, er lige til stress eller udvikling af depression! Du er simpelthen nødt til at kontakte din læge! 

Du har brug for en pause fra job! Få din læge til at ordne det straks! Du kan ende langt ude - specielt når du ikke bliver udhvilet! 

Håber du tager vare på dig selv  

Når man har det så dårligt, så kontakter man lægen og bliver sygemeldt øjeblikkeligt. Lyder som om du er hårdt belastet og trænger til ro!  

Bedste ønsker til dig. 

Kh. Malene 

Jeg ville starte i noget terapi (læs psykolog eller lignende), så det som andre skriver ikke bliver til angst eller depression. Du har for meget, og din krop og psyke kan ikke håndtere det. Du lyder stærk og dygtig, så jeg tager det du skriver meget alvorligt, og det tror jeg inderst inde også du gør. 

Hvis du er i en situation hvor du har råd til noget rådgivning og måske endda også rengøring i dit hjem hvert 14. dag eller andet praktisk, så vil jeg kraftigt råde dig til det også. Så kan du få ro og måske endda for dit stressniveau så langt ned at du begynder at kunne sove. 

Hvis du føler det er grænseoverskridende at bede om hjælp af professionelle eller til basal husholdning, så prøv og vend det til noget positivt at du faktisk kan modtage hjælp og er i stand til at lægge noget af presset fra dig. Du hjælper mennesker i din hverdag, og du er bekymret for dine kollegaer, og det tyder på et enormt omsorg fra din side. Vis dig selv lidt omsorg og dine unger og se om de to råd måske hjælper. 

Jeg er selv "desværre" en af dem der ikke selv mærker min grænse før det er for sent, min krop skal fysisk reagere før jeg selv opfanger signalerne. 

Jeg kan godt forstå du ikke vil sygemeldes mv. for det tror jeg hellere ikke du kan leve med ligenu, men det kan desværre blive en tvunget ting hvis din tilstand forværres, så kom i gang med at håndtere en ting af gange så du ikke skal kaste håndklædet i ringen, for du lyder som en fighter, når du har klaret det du skriver så længe.

Jeg krydser fingre for dig.

Tusind tak for jeres svar til mit lile udbrud, jeg er en person der kan bære utrolig meget på mine skuldre og altid sætter andre før mig, så jeg er blevet bekymret over min krops reaktioner, hvilket min leder også tog meget seriøst, dels fordi det slet ikke ligner mig, men også fordi det har stået på så længe og vokset i styrke... Jeg vil helt klart bruge rådet med rengørings hjælpen, det vil klart lette nogle frustrationer i hjemmet... Med jobbet ved jeg endnu ikke, jeg tænker jeg giver de nye metoder og pauser er forsøg julen over, er der ingen bedring må jeg til lægen, det ville jeg råde en hver anden til, hvorfor skal det være så pokkers svært når det er en selv...

under alle omstændigheder, tak fordi i tager jer tid til at læse med!

Wik skriver:

Jeg ville starte i noget terapi (læs psykolog eller lignende), så det som andre skriver ikke bliver til angst eller depression. Du har for meget, og din krop og psyke kan ikke håndtere det. Du lyder stærk og dygtig, så jeg tager det du skriver meget alvorligt, og det tror jeg inderst inde også du gør. 

Hvis du er i en situation hvor du har råd til noget rådgivning og måske endda også rengøring i dit hjem hvert 14. dag eller andet praktisk, så vil jeg kraftigt råde dig til det også. Så kan du få ro og måske endda for dit stressniveau så langt ned at du begynder at kunne sove. 

Hvis du føler det er grænseoverskridende at bede om hjælp af professionelle eller til basal husholdning, så prøv og vend det til noget positivt at du faktisk kan modtage hjælp og er i stand til at lægge noget af presset fra dig. Du hjælper mennesker i din hverdag, og du er bekymret for dine kollegaer, og det tyder på et enormt omsorg fra din side. Vis dig selv lidt omsorg og dine unger og se om de to råd måske hjælper. 

Jeg er selv "desværre" en af dem der ikke selv mærker min grænse før det er for sent, min krop skal fysisk reagere før jeg selv opfanger signalerne. 

Jeg kan godt forstå du ikke vil sygemeldes mv. for det tror jeg hellere ikke du kan leve med ligenu, men det kan desværre blive en tvunget ting hvis din tilstand forværres, så kom i gang med at håndtere en ting af gange så du ikke skal kaste håndklædet i ringen, for du lyder som en fighter, når du har klaret det du skriver så længe.

Jeg krydser fingre for dig.

Tusind tak for din søde vurdering af mig, du rammer sømmet lige på hovedet som man siger, jeg vil forsøge mig med læge og evt psykolog efter jul hvis ingen fremgang, jeg håber vores fælles tiltag når at virke...

til alle mht splitting, så er vi desværre vandt til dette da det har stået på i godt 4 år, det er bare blevet værre og værre i takt med bb er blevet dårligere fysisk men især psykisk... Det er noget vi er meget Obs på, men desværre ikke har kunnet afhjælpe ...