Hej Linda.
Nu skriver jeg til dig, da jeg simpelthen ikke aner mine levende råd omkring opdragelsen af min nu 4 årige datter.
Hun er et sensitivt barn og med temperament på højt nivau, når hun altså ikke lige får sin vilje.
Vi er nået så langt ud nu, at jeg bliver sparket, slået, bidt, råbt af og ellers kaldt for den dårligste mor, det gør skisme ondt at høre!
Jeg holder fast i de grænser jeg nu har, og evt ''straffe'' for hende når hun ikke vælger at gøre hvad der bliver sagt. Problemet er så bare at hun begynder at blive enormt aggresiv og slå, sparke etc..
what to do? Jeg har efterhånden prøvet hvad der kan prøves, men lige meget virker det,,
God jul mortiltrunten.
Lindas svar
Kære Mortiltrunten
Tak fordi du skriver, og allerførst: Points for at opsøge hjælp udefra. Jeg håber, jeg her kan give nogle stikord, du kan bruge. Jeg hører, at du har en 4-årig pige, som mangler et eller andet, for at trives fuldt ud i hverdagen og derfor reagerer voldsomt i affekt.
Det lyder til, at du allerede kan sætte grænser og være konsekvent overfor dit barn, så lad os se på nogle andre aspekter, der kan skabe nogle mere optimale forhold for dit barn og dermed hendes trivsel og jeres oplevelse af familielivet sammen. Jeg kan godt lide at dele det lidt op, ud fra de begreber du selv slår an.
Sensitive børn: Sensitive børn er børn, der let fyldes op af indtryk og derfor har brug for at blive ”afladet” igen, når der bliver for mange indtryk. Man skal derfor både begrænse indtrykkene for sensitive børn og give plads og ro til at indtrykkene kan komme til udtryk. I den forbindelse er der nogle parametre at skrue på:
- Rutiner: Rutiner giver genkendelighed, ro, forudsigelighed og dermed tryghed, hvilket hjælper sensitive børn til lettere at rumme hverdagen. Alle de steder vi kan gøre indtryks-helvedet lidt mindre, desto lettere har barnet ved at takle nye indtryk og krav fra omverdenen.
- Forudsigelighed: At kende kravene i en opgave og dagens indhold på forhånd begrænser mange konflikter, der ofte opstår, når barnet ikke ved, hvad det skal. ”Om lidt skal vi spise, så nu tæller jeg til 10, og så slukker jeg fjernsynet, 1, 2,…”. Eller: ”Nu skal du tage jakken på, for du skal ud og købe ind med far.” er sætninger, der sætter tydelige præcise rammer op for barnet og dermed sikrer forudsigelighed.
- Social beskyttelse: Børn der er sensitive kan få overfyldt sanser af mange ting: Mange og høje lyde, forstyrrende lys (for kraftigt, blinkende eller skiftende farve), fysiske sanseindtryk som tumlen, at blive nusset og kildet, af få skiftet tøj, dårligt vejr, for høje/lave temperaturer osv. Men det der fylder allermest på indtrykssiden er ofte interaktionen med og kravene fra andre mennesker. Derfor skal vi give barnet gode pauser fra andre, og lære det på sigt selv at mærke, når tingene bliver for meget. Mange eller høje krav (eller valgmuligheder) og tidspres stresser ligeledes unødvendigt meget.
- Udtryk for indtryk: At genopleve ved at genfortælle dagens oplevelser, er for mange børn en god måde at ”aflade” på efter en lang dag. Andre har absolut ikke brug for flere ord efter en lang dag eller en vigtig oplevelse. Her skal oplevelserne måske bare fordøjes i stilhed i et lysdæmpet rum, mens barnet sidder og piller med noget legetøj alene eller ved siden af far eller mor. Hvis dagens begivenheder ligger for tæt pakket bliver der ikke tilpas med pusterum til at fordøje de forskellige indtryk. Kodeordene er pauser med ro, omsorg, dæmpede omgivelser og ingen krav.
Alderssvarende krav: Det lyder lidt for mig, som om de konflikter, der ender med at din datter reagerer fysisk, opstår, når du kræver noget af din datter: Fx at hun skal stoppe med det hun ikke må, at hun skal gøre noget bestemt du ønsker af hende, at hun skal tåle en bestemt konsekvens af ikke at gøre det der bliver sagt. Det er situationer, hvor du som den voksne sætter krav til dit barn. Og det er absolut positivt, at du gør dette! Men hvis situationerne er (eller opleves) bare lidt for høje, så mister barnet let modet og reagerer i trods i stedet. Et lidt forsimplet råd er at sætte kravene lidt ned, så du forestiller dig at stå overfor en 3-årig i stedet for en 4-årig. Det kunne fx lyde sådan: ”Sh ikke så højt, sig det lige så stille” Hvilket er bedre end: ”Hold op med at råbe”, som er mere abstrakt. Et andet eksempel kunne være at sige: ”Sæt dig og træk bukserne op på benene” i stedet for at sige: ”Tag tøj på”. Kodeordene er: Vær specifik, konkret, vis med fagter hvad du ønsker og brug kun små sætninger og kun et krav ad gangen.
Konsekvenser ved fysisk vold: Griber barnet til vold som udtryksmiddel, viser det den voksne, at der er noget, der ikke fungerer for barnet. Her må vi sætte tydelige grænser og gøre det så uattraktivt som muligt for barnet at gribe til vold: ”Du skal stoppe med at slå (vis STOP med hånden) ellers vil jeg ikke hjælpe dig/være her! (peg ”her”)”. Vend dig derefter væk eller gå lidt væk, hvis kravet ikke imødekommes. Når barnet er i affekt og ude af sig selv, er det sværere for barnet at agere rationelt og forstå andre, derfor skal tingene og kravene forsimples, når barnet er i affekt.
Adskillelse som konsekvens af fysisk aggressivitet er ofte langt mere virkningsfuldt end vrede ord, råb og trusler. Formålet med vold er oftest at få opmærksomhed eller en reaktion fra den voksne. Dette undgår vi, hvis barnet oplever afvisning og dermed får MINDRE opmærksomhed ved fx at slå. OBS. Det betyder ikke at forælderen skal have en uforsonlig afvisende holdning overfor sit barn, men barnet SKAL opleve en konsekvens af sin adfærd. Mindre børn kan man fysisk tage op og sætte to meter væk, som for at vise, at vold skaber afstand mellem mennesker og bryder samværet. Men bær aldrig nag, så du afviser barnet, hvis det forsøger at genskabe kontakten. Vær ALTID klar til at give et knus, efter den type grænsesætning, gerne uden ord, som bare tirrer barnet igen.
Ps. At dit barn kalder dig en dårlig mor er en måde, hun har fundet, som kan trykke på dine knapper og gøre mest ondt på dig. Børn kan desuden slet ikke vurdere den slags og den bedste modstand er at ignorere det og senere få det afkræftet af andre voksne - uden at barnet hører det vel at mærke.
Held og lykke med det hele! Du er velkommen til at skrive her igen. Og ellers kan du evt. finde mit nummer på min hjemmeside og ringe mig op, hvis du har lyst til at vende mere med mig… men så koster det
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver v. Trivselifamilien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
