Hver 5. dansker vil have lidt nyt på julemenuen

Er velmenende ord og mormors gamle familieopskrift guld værd eller frygtelig irriterende? Læner vi os op ad gamle traditioner, eller afprøver vi nye opskrifter, når julemaden skal tilberedes?

Voss har sat lyttelapper på kødgryderne og fremdraget det fulde billede af situationen omkring julemaden. Resultatet er klart: Gåsen er blevet rosinen i pølseenden, og svigermor er tildelt en tvivlsom ære. Madblogger Mette Juulsgaard fra becauseitmatters giver her nemme tips til en opgradering af den klassiske julemiddag, og husmoderen Ann-Alicia Thunbo Ilskov serverer rengøringshjælp til ovne, komfurer og gryder, når julemiddagen har sat sit præg på køkkenet.

Julen er fuld af traditioner, og køkkenet er det sociale samlingspunkt, både når julemaden, kagerne og alle festerne i juledagene skal forberedes. Og hvor godtfolk samles, udveksles der også holdninger og meninger – ikke mindst om julemaden. Voss har lagt ryg til danskernes julemiddag gennem generationer og har med sine mere end 100 års komfurerfaring taget temperaturen på danskernes julemadstraditioner i samarbejde med analysebureauet YouGov.

Rør blot ikke ved min gamle jul
Julemenuen i de danske hjem ligger fast. Vi skal have and (55 %) eller flæskesteg (28 %) juleaften, og gåsen, som vi ellers flittigt læser og synger om, er henvist til en plads som rosinen i pølseenden, endda overhalet af kalkunen.

Og selv om gåsen måske engang har haft en mere dominerende rolle på danskernes juleborde, så er fornyelse ellers ikke noget, der præger julemaden. Flertallet (57 %) foretrækker nemlig julemiddagen, præcis som den altid har været. Hver femte dansker vil dog gerne have, at der kommer lidt nyt på menuen. Men kun lidt, for decideret utraditionel julemad er der kun 7 % af danskerne, der ønsker.

Generationskløft eller generations-løft?
Det kræver sit komfur og sin ovn at lægge ryg til familien Danmarks julemiddag. Ofte er flere generationer med i køkkenet, og alle vil gerne give deres besyv med, når julemiddagen tilberedes. Og det er OK. Næsten halvdelen af danskerne synes, at kommentarer og gode råd er velkomne, mens vi kokkererer. Det gælder især danskerne over 55 år.

Blandt de unge mellem 18-34 år forholder det sig dog lidt anderledes. Godt en tredjedel bliver irriterede over velmenende råd og sværger til at lave maden på deres egen måde.

Selv om flertallet af danskerne er samarbejdsvillige i køkkenet, er der to sikre topscorere for, hvem de egenrådige danskere mindst ønsker råd fra. Svigermor skal ikke give råd til kvinden i huset, uanset om kvinden er ung eller ældre. Og konen skal ikke give råd til sin mand. Og slet ikke, hvis manden er ’moden’ af alder.

Julemad ’på slump’
Med mange og fasttømrede juletraditioner følger også vaner, opskrifter og generationers indstuderede køkkentricks. Det kan man ikke sådan lave om på – ikke uden diskussion i hvert fald. Og faktisk er der god plads til diskussion ved komfur og ovn, når julemaden skal tilberedes. For to tilberedningsmetoder dominerer i de danske hjem, og de er præcis lige udbredte. 37 % af danskerne tilbereder julemaden ’på slump’, og lige så mange følger en familieopskrift – begge dele giver god plads til fortolkning og gode råd om meljævning, kulør, temperatur og bruning.

Becauseitmatters’ nemme tips til julemiddagen

Hvis du alligevel har mod på at give den traditionelle julemiddag et twist, som hele familien kan enes om, så prøv de supernemme tips fra Mette Juulsgaard, der står bag bloggen www.becauseitmatters.dk. De gør den klassiske julemenu mere børnevenlig, lidt sundere og lidt mere moderne.

• Børnevenlig julemad
  • Køb nogle gode andelår, rul sølvpapir om enderne, og lad børnene spise kødet uden kniv og gaffel.
  • Byt de brunede kartofler ud med sprøde kartoffelbåde.
  • Dekonstruer rødkålssalaten, og lav små skåle med fintsnittet rødkål, små æbletern, mandarinbåde, gode rosiner og hakkede, ristede mandler – så kan børnene selv blande og vælge det, de bedst kan lide.
  • Husk at hakke mandlerne til risalamanden fint, og server helst kirsebærsaucen uden bær eller blend den, så det bliver en glat pure.

• Den lidt sundere julemiddag
  • Byt andefedtet i rødkålen ud med lidt chili, en kanelstang og et par stjerneanis.
  • Lav en frisk salat til andestegen – fx af grønkål med mandler og granatæblekerner – så får du noget af det sunde polyumættede fedt, fibrene og omega 3’en fra grønkålen og masser af antioxidanter fra granatæblet.
  • Drop piskefløden i sovsen, og blend i stedet lidt af sveskerne og æblerne fra andens mave med i sovsen – det jævner og giver god smag.
  • Skal det være rigtig sundt, kan du lave en dejlig chiagrød med vanilje og hakkede mandler i stedet for risalamande.

• Ny-nordisk juleaften
  • Kødet tilberedes naturligvis sous vide: langtidstilberedt nakkekam eller confiterede andelår. Flæskesvær tilberedes separat.
  • Skal julemiddagen være moderne, skal der være kål til. Vælg din yndlingskål, og sauter den kort i smør.
  • Kartoflerne til anden skal naturligvis være små, lækre faste æggeblommekartofler fra Søren Wiuff.
  • Server julemaden med små pocherede pigeonæbler, der er kogt i en lage af æblejuice, sukker og en kanelstang.
  • Sæt lidt mere smag på risalamanden og kog lidt citronskal med. Server med ristede, salte mandler og drænede amarenakirsebær, som er frosset og skåret i tynde skiver ved servering. Pynt med oxalis/surkløver.

Se flere lækkerier på www.becauseitmatters.dk

Husmoderens råd til pletfri ovn, komfur og gryder

Når julemiddagen er spist, og festlighederne ovre, forestår rengøringen, når anden – trods velmenende råd fra familien – har sprøjtet ovnen til, og sovs, kartofter og risengrød er brændt på og kogt over. Fortvivl ikke. Den moderne husmoder, Ann-Alicia Thunbo Ilskov, giver her effektive husmoderråd til pletfri ovn, komfur og gryder.

• Ovnen
  • Du kan være proaktiv og lægge et stykke stanniol på bradepanden, så du blot kan smide det ud, når anden har dryppet, og dermed slipper for at rengøre pladen. Du kan også stille en bradepande i bunden af ovnen, som opsamler spildte madrester, så du undgår at skrubbe ovnens bund.
  • Er uheldet ude, så smør ovnen ind i brun sæbe. Skru ovnen op på 100 grader, og vent på, at sæben bobler op i et par minutter. Sluk så ovnen, og skrub skidtet af, når ovnen har kølet af.
  • Bradepander og riste fra ovnen kan nemt rengøres ved at overhælde dem med en halv dl salmiakspiritus. Læg så alle plader og riste inkl. salmiakspiritus ned i en sæk og luk den godt. (Gør det gerne udenfor). Lad sækken stå ude natten over, hvorefter pladerne og ristene tages op og let kan vaskes af.

• Kogepladerne
  • Har spildte madrester brændt sig rigtig godt fast til genstridige pletter, så smør dem ind i brun sæbe, læg film over og lad stå natten over. Så er det lige til at skrubbe af dagen efter. Brug evt. en glaskeramikskraber, hvis det sidder rigtig godt fast.

• Gryder og pander
  • Brænder grøden eller sovsen på, så læg en opvasketab, opvaskepulver eller en spsk. natron i bunden af gryden og dæk bunden med vand. Kog det op, lad det simre i fem min., og tag det så af blusset. Dagen efter har skidtet løsnet sig, og det er nemt at få af.
  • Hvis der sidder grimme belægninger uden på pande eller gryde, så smør dem ind i brun sæbe og beklæd dem med film. Lad det stå til næste dag, og skrub så løs.

Se flere gode husmoderråd på www.husmoderen.dk

Becauseitmatters’ julemiddagstips og husmoderens rengøringstricks er udarbejdet i samarbejde med Voss.

For yderligere information, kontakt endelig:
Maria Gamarra på tlf. 30 26 03 08 eller mail mg@essencius.dk.
Christina S Lambach på tlf. 40 55 53 06 eller mail csl@essencius.dk

FAKTA

Vidste du, at:

• Voss er dansk kvalitet, der blev grundlagt for 130 år siden, og som hviler solidt på generationers produktionserfaringer og produktudvikling. De første støbejernsgaskomfurer kom på markedet i november 1908 – og komfurer og ovne, som ligner dem, vi kender i dag, er fra de tidlige 40’ere.
• Historien om Voss går helt tilbage til 1878 i Fredericia. Ernst Voss Fabrik A/S, metalvarefabrik og jernstøberi blev grundlagt 6. november 1878 af oberst v. Voss.
• Virksomheden begyndte som et lille værksted med 2-3 mand, men voksede sig til en stor lokal arbejdsplads i Fredericia og en mindre i København.
• I 1897 overtog grundlæggerens sønner, Ditlev og Gustav v. Voss, virksomheden. I årerne omkring århundredskiftet oparbejdede de to brødre en stor eksport til Skandinavien, Rusland og så fjerne lande som Sydafrika og Mexico. 
• I dag er Voss en del af Electrolux-koncernen og fortsat et af danskernes foretrukne varemærker til køkkenet.
• Det er ikke i samme grad som tidligere forfattere som brd. Krohn og deres bog Peters Jul, der sætter standarden for, hvad vi har brug for, eller hvad vi vælger til vores køkkener og ganer. Derimod spiller organisationer som Forbrugerrådets Tænk og Test en stor rolle for vores valg. Og de har ved flere lejligheder fremhævet Voss for sine kvaliteter både som ovn, komfur og kogeplader.

Har dit komfur lagt ryg til alt for mange ænder, så kan Voss måske hjælpe en udskiftning på vej. Som en del af kampagnen ”Ud af mit køkken” kan alle frem til 31. december 2014 få 500 kr. tilbage på Voss-køb. Se mere på http://www.voss.dk/Kampagner/Voss-500kr-cashback/500kr-tilbage/