Handikappet barn og omgivelserne

Hold da kæft hvor jeg til tider synes det er hårdt at have et handikappet barn. Ja hun er handikappet. Hun har adhd. Folk ser det bare ikke som et handikap. Konstant får jeg af vide, hun er da så sød, er i sikker på at hun har det så svært, ja alle får jo diagnoser osv.

Jeg er så træt af at skulle forholde mig til andres holdninger. INGEN kan forstå at både børnehave/skole og os har råbt vagt i gevær. Vi overdriver åbenbart. Men de ser ikke hende for fuld udblæsning. Ej heller at man ikke kan "bare lade hende være længere oppe!" for så får vi sgu et barn der ikke kan styre sig.

Jeg synes det er så ufattelig hårdt.

Jeg skulle bare af med luft.

Vi måtte endnu engang melde fra til et familiearrangement fordi det lå kl 8 om aftenen. De bliver så sure. De kan ikke forstå at hun ikke bare sover længere om morgenen men står op samme tid og så har vi en pige der er bundulykkelig hele dagen derpå. De må da selv om hvornår de vil holde fødselsdag men burde ikke skælde ud over vi ikke kommer så.

!¤%#/"(

Vi har selv et barn med en mild grad af autisme, men har heldigvis altid mødt forståelse for de vigtigste personer i vores liv. Mem vi har heller ikke følt behov for at forklare vores valg. Hvis vi blev inviteret til noget hvor det var uhensigtmæssigt af den ene eller den anden grund, har vi blot nøjes med at takke nej tak, uden større forklaring.

Anonym skriver:

Hold da kæft hvor jeg til tider synes det er hårdt at have et handikappet barn. Ja hun er handikappet. Hun har adhd. Folk ser det bare ikke som et handikap. Konstant får jeg af vide, hun er da så sød, er i sikker på at hun har det så svært, ja alle får jo diagnoser osv.

Jeg er så træt af at skulle forholde mig til andres holdninger. INGEN kan forstå at både børnehave/skole og os har råbt vagt i gevær. Vi overdriver åbenbart. Men de ser ikke hende for fuld udblæsning. Ej heller at man ikke kan "bare lade hende være længere oppe!" for så får vi sgu et barn der ikke kan styre sig.

Jeg synes det er så ufattelig hårdt.

Jeg skulle bare af med luft.

Vi måtte endnu engang melde fra til et familiearrangement fordi det lå kl 8 om aftenen. De bliver så sure. De kan ikke forstå at hun ikke bare sover længere om morgenen men står op samme tid og så har vi en pige der er bundulykkelig hele dagen derpå. De må da selv om hvornår de vil holde fødselsdag men burde ikke skælde ud over vi ikke kommer så.

!¤%#/"(

Jeg forstår dig fuldt ud  

Det er ikke særlig rart når dem man har tættest ikke prøver at forstå at tingene bare ikke er så lige til når man har et barn som ikke passer ind i normal kasserne. 

Her deler vi os dog op nogen gange når det ikke kan passe ind med at alle kan deltage..

Mom skriver:

Vi har selv et barn med en mild grad af autisme, men har heldigvis altid mødt forståelse for de vigtigste personer i vores liv. Mem vi har heller ikke følt behov for at forklare vores valg. Hvis vi blev inviteret til noget hvor det var uhensigtmæssigt af den ene eller den anden grund, har vi blot nøjes med at takke nej tak, uden større forklaring.

Jeg "flaunter" ikke at min datter har adhd. Men når folk spørger hvorfor vi ikke kommer så svarer jeg da. Det er jo ikke hemmeligt eller en skam.

De3Guldklumper skriver:

Jeg forstår dig fuldt ud  

Det er ikke særlig rart når dem man har tættest ikke prøver at forstå at tingene bare ikke er så lige til når man har et barn som ikke passer ind i normal kasserne. 

Her deler vi os dog op nogen gange når det ikke kan passe ind med at alle kan deltage..

Enig. Det har vi også gjort flere gange. Denne gang kunne det bare ikke lade sig gøre for manden er på kursus.

Anonym skriver:

Enig. Det har vi også gjort flere gange. Denne gang kunne det bare ikke lade sig gøre for manden er på kursus.

Ja så er det ikke nemt og så er det at man netop gerne skulle have forståelse fra familien om hvorfor man gør som man gør..

Det er bare ikke fedt at skulle kæmpe sådan og oveni have en familie der bare ikke er forstående...

Vi har frederic på 6 år - sensetiv og høreapperat bruger, vi har aldrig i hans liv været nogle steder til fødselsdag/ fester mm der starter efter kl 17.00.. Han er altid i sin egen seng til fast sengetid og det har været en kamel at sluge for familien. En af os er altid kørt hjem med ham, når han har fået nok og når det er sengetid...

Han har i september fået høreapperater og heller ikke altid lige fedt at have et synligt handicap...

Få evt lavet en kasket med et stort 'vis hensyn' påsyet...

Nu har jeg ikke handikappede børn, men herhjemme værner vi altså også om sengetider og jeg ville heller ikke komme til et familiearrangement kl 20 om aftenen! Mine børn sover kl 19 og det gælder også i weekenden, for det meste. 

Træls at omverdenen er så intolerante  - folk har bare nok i sig selv!

hold fast i det du tror på - du er den der kender dit barn bedst!

Anonym skriver:

Jeg "flaunter" ikke at min datter har adhd. Men når folk spørger hvorfor vi ikke kommer så svarer jeg da. Det er jo ikke hemmeligt eller en skam.

 

Enig, det er bestemt ikke en skam og skal heller ikke være en hemmelighed. Men for os behøves det heller ikke være noget vi nødvendigvis skal snalke om hvergang vi enten melder afbud eller deler os. For os er det bare sådan det er, og ikke noget andre nødvendigvis behøves indrette diverse arragementer efter, for hvis det ikke holder til os, så takker vi bare nej

Hold da kæft hvor jeg til tider synes det er hårdt at have et handikappet barn. Ja hun er handikappet. Hun har adhd. Folk ser det bare ikke som et handikap. Konstant får jeg af vide, hun er da så sød, er i sikker på at hun har det så svært, ja alle får jo diagnoser osv.

Jeg er så træt af at skulle forholde mig til andres holdninger. INGEN kan forstå at både børnehave/skole og os har råbt vagt i gevær. Vi overdriver åbenbart. Men de ser ikke hende for fuld udblæsning. Ej heller at man ikke kan "bare lade hende være længere oppe!" for så får vi sgu et barn der ikke kan styre sig.

Jeg synes det er så ufattelig hårdt.

Jeg skulle bare af med luft.

Vi måtte endnu engang melde fra til et familiearrangement fordi det lå kl 8 om aftenen. De bliver så sure. De kan ikke forstå at hun ikke bare sover længere om morgenen men står op samme tid og så har vi en pige der er bundulykkelig hele dagen derpå. De må da selv om hvornår de vil holde fødselsdag men burde ikke skælde ud over vi ikke kommer så.

!¤%#/"(

Jeg har selv et handicappet barn med en hjerneskade, ikke at man som sådan kan se det på hende, men det er hårdt... 

Mange siger, det er da ikke slemt og hårdt, at have et handicappet barn.. 

Det er faktisk ret hårdt. 

Vores pige er sent udviklet motorisk, går ikke helt normalt som alle andre børn, hendes gang er meget stift i det, hofteskålene sidder ikke som de skal, ikke noget bekymrende.. 

Hun har ikke meget sprog, hun har Alligevel rykket sig meget sprogligt de sidste 3-4 mdr.. Fra ikke at sige noget til nu hvor hun siger end masse enkelt ord, gentager hvad vi siger.. Hun er tit svær at forstå, når hun snakker, hun har ikke sprog nok til at udtrykke sig, så når hun udtrykker sig, græder hun eller bliver sur... 

Vores nætter er meget skiftende dag til dag pga hendes hypermobilitet, nogle nætter er lange, pga af smerter i kroppen pga mobiliteten... Andre nætter kan være fantastiske uden afbrydelser... 

Så dem der siger det er da ikke så svært, må gerne prøve at være her i en uge.. 

Trods alt det, så har min datter det mest fantastiske humør hver dag, det er så fedt at se.. 

Mange kan os blive lidt mopset når vi melder fra til noget, især når vores datter har brug for at blive skærmet af...