Eksperthjælp: 18 måneder, sover dårligt om dagen, spiser ikke meget.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.366 visninger
1 svar
0 synes godt om
17. december 2014

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth.

jeg skriver til dig i håb om du kan hjælpe mig på rette vej. jeg er ung mor og jeg har en datter på 18 mdr, hun er en glad og aktiv pige med krudt i røven . Mit "problem" er bare at hun ikke spiser forfærdelig meget og sover uroligt om natten, jeg vil prøve så godt jeg kan og noterer hvordan en typisk dag er for os.

hun står op i mellem kl.7-8, så får hun morgenmad som for det meste består af enten havregrød eller yoghurt med havregryn, efter kommer vi i tøjet og sidder en times tid og leger eller ser tv. omkring klokken 9.30 kommer hun i vuggestue og bliver hentet igen mellem klokken 15 og 16, hun sover til middag i vuggestuen i cirka 1 time, når jeg henter hende er hun sulten og får en lille snack (bolle eller frugt stang). vi leger en times tid også kan jeg mærke på hende at hun bliver en smule pjevset og træt men jeg underholder hende så hun ikke sover da klokken som regel kun er 17, vi spiser kl.18 og der spiser hun ikke mere end hvad der svarer til 10 skefulde og det er lige meget hvilken slags mad det er, efter aftensmad kommer hun i bad og render lidt rundt og hygger sig med sin onkel som er 4 år. jeg ligger hende i sin seng omkring kl.19.30, vi siger godnat og hun får sin flaske med lunet sødmælk og jeg forlader rummet, når flasken er tom kalder hun på mig og jeg ligger og holder hende i hånden til hun falder i søvn hvorefter jeg forlader rummet. efter ca 45min giver hun lyd fra sig og jeg lader hende ligge i sin seng men sørger for hun kan mærke jeg er der til hun sover igen, hvor jeg så går igen.
efter 1-2 timer er det, det samme igen men denne gang vil hun ikke sove jo mindre hun kommer hen i min seng og sover og jeg bøjer mig for det meste og lader hende komme hen og ligge hvorefter hun sover igen og jeg går fra rummet, så omkring kl 4-5 om natten vågner hun og vil havde mad så jeg giver hende en banan eller noget yogurt og hun får spist og sover så igen til næste morgen.
håber det er til at forstå ellers må du endelig spørge da jeg virkelig har brug for at vide om det er normalt eller om jeg gør noget forkert, for min krop kan ikke holde til så lidt søvn. jeg er alene og ung mor og prøver samtidig og holde fast i min skole

tak for hjælpen hilsen bb



Lisbeths svar

Hej !
Det lyder som du er meget træt og rigtig gerne vil finde en god søvnrytme for din datter.

derer nogle ting jeg kan foreslå dig at ændre, i det håb at hun vil sove bedre.
Sammenlagt er det ikke mange timers søvn hun får i døgnet;og det gør du derfor heller ikke.

En times søvn i vuggestuen er ikke meget. Sover de andre også kun 1, time. Måske kan de får hende til at sove lidt længere ved at give hende en hånd eller en sut når hun vågner.

Børn sover ikke bedre om natten ved at få reduceret middagssøvnen. Du kan tage en snak med dem og får dem til at hjælpe hende til længere søvn.
Når du har hentet og hun er sulten tror jeg hun skal have noget groft brød, som mætter godt. Hun er måske mere til brød end til varm mad.som hun har spist i vuggestuen, hvis de har madordning..

Forsøg i en periode at lade hende få rugbrød til aftensmad ved siden af det andet, så hun får fyldt sin mave godt..
Når hun har været i bad og leger med onkel, håber jeg du også er med i legen. Hun skal have godt med grin og lege sammen med dig.

Inden hun får børstet tænder kan hun få en banan og en bolle.og den flaske du giver hende, kan du bytte om til vælling eller MMe..
Hun skal være i din favn eller ligge tæt op af dig mens hun spiser , Hun skal mærke dig, det giver tryghed, så hun kan overgive sig til søvnen.
I sover sikkert i samme rum, sæt hende tæt på dig så du hurtigt kan være med hende.
Sæt et par dage eller juleferien af til den nye rytme. Når hun forhåbentlig er faldet i en god dyb søvn, kan du tage en god lur også. Vågner hun er du der lige med det samme, en tryg tung kærlig hånd på brystet, og stille rolige tysse lyde. sccch alt er godt mor er her du skal sove. Hun må gerne brokke sig lidt. græder hun utrøsteligt skal hun op og i din favn. Proceduren starter forfra natten igennem.

Det kan være det tager hele juleferien, det kan også være det går hurtigere.Når hun mærker du har besluttet dig, og det er trygt at sove, så finder hun trygheden i søvnen med din hjælp.

Det er vigtigt både for hende og for dig at få din søvn. Du går stadig i skole og er alene, tror dog du bor med familie Det kan af og til sikkert også give problemer . Du har ret, skolen er også vigtig.

Jeg vil foreslå dig at få fat på din sundhedsplejerske og bede om et 1,5 års besøg. Det gjorde vi tidligere, .Hun vil helt sikkert komme og give dig støtte og råd til hverdagen med din lille datter.

De fleste kommuner har et Familiehus, hvor forældre og børn kan få støtte og hjælp, Det kan være en god ting at få vendt sine problemer med andre der er neutrale.

Jeg håber du kan bruge lidt af dette. Skal der uddybes så skriv igen.

Håber I snart får dejlige rolige nætter med god søvn. Held og lykke med hende og med din skolegang.

Rigtig glædelig Jul

Varme Hilsner
Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. december 2014

lisbeth jess

Profilbillede for lisbeth jess

Beklager overskriften er forkert. Den rigtige er-

 

18 måneder sover dårligt om natten.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.