Ja, så er der kun 4 uger til termin - hvor er tiden gået stærkt - alt for stærkt!
Manden er i dag taget til julefrokost med kammeraterne fra marinehjemmeværnet - så er selv hjemme med vores 3 dejlige børn - hvor er jeg glad for, at de inden for de sidste 2 mdr.'s tid endelig har fundet rytmen, og for det meste kan lege sammen, uden konflikter 
Nå, men lillesøster møvrer/murrer noget rundt - synes jeg går med en fornemmelse af en meget udspilet mave - og en fornemmelse af, at jeg nok ikke går helt til den 10. januar, hvor jeg har termin - eller håber det måske ikke...
Er blevet ramt af den vildeste kvalme/madlede igen - og sammen med halsbrand i ekstrem grad, er det altså svært at finde det mad, der lige er godt at spise....
Men, der er jo altid en øget belastning af kroppen i den sidste del af en graviditet - men, synes det er værre denne gang, hvis man kan sige det...
Jeg var til jordemoder i tirsdags, og alt var helt som det skulle være - både blodtryk, lillesøsters hjertelyd, urin-prøven var fint og hun havde ingen anmærkninger... men, jeg har den her tunge, tunge fornemmelse i mine ben, faktisk hele dagen
har øget væske i ben og fingre, og til trods for, at jeg flere gange dagligt har benene oppe, og sørger for at få hvilet, så er det bare så ubehageligt!!!
Har haft en lille bitte snert af hovedpine de sidste to dage, så ved ikke om jeg skal vende det med lægen på mandag, eller jeg skal ringe til fødegangen, og snakke med dem?
Nå, men egentlig bare en lille update herfra, hvor jeg lige håber at komme over jul og nytår, inden vi bliver en mere i familien 